Hvem kan forudsige menneskets fremtid nøjagtigt?

AT KENDE fremtiden er at have større magt over den. Det vil sige at den der ved hvad fremtiden vil bringe, nu kan træffe dispositioner som senere vil være til gavn for ham.

Lad os tage vejret, som et ganske enkelt eksempel. De forenede Staters tidligere præsident, Lyndon B. Johnson, sagde engang at hvis vejrmeldingerne blot var pålidelige fem dage frem i tiden, ville det spare landet for seks milliarder dollars om året. Stormvarsler udsendt længe i forvejen ville naturligvis også spare utallige menneskeliv.

Behovet for at kende fremtiden er imidlertid mindst lige så vigtigt på mange andre felter. Menneskeheden står over for alvorlige problemer i miljømæssige, sociale, racemæssige, militære og økonomiske spørgsmål, og det gør fremtiden usikker. Har vor tids ’fremsynede og vidtskuende mænd’ haft held til at forudse fremtiden?

Mennesker prøver at forudsige fremtiden nøjagtigt

Fra menneskers side har der ikke manglet forsøg på at forudsige fremtiden. En mand som i almindelighed tillægges æren for at have forudsagt mange ting, er Nostradamus, en fransk astrolog og læge fra det sekstende århundrede. Men hvor nøjagtige var hans profetier egentlig? Betragt dette eksempel og få en forestilling om deres art:

Synes De at det er en klar forudsigelse der giver et tydeligt billede af fremtiden? Er det overhovedet forståeligt? Nostradamus forklarede ikke selv sin ’profeti’, men læg mærke til hvordan en af hans nutidige tilhængere Henry James Foman, fortolker den:

„De to første linjer angiver et årstal. Når forken, V, støttes af to søjler, udgør de et M, romertallet for et tusind. Seks halve horn er CCCCCC, romertal for seks hundrede; seks åbne sakse, XXXXXX, giver tres. Med andre ord, i året 1660 vil Frankrigs mægtige Herre, merovingernes arving [merovingernes symbol var en tudse] . . . blive den største monark i verden. . . . i 1660 ægtede Ludvig XIV Maria Theresa af Spanien . . . Tidligt i 1661 . . . blev Ludvig, i en alder af toogtyve, Frankrigs virkelige enehersker, den civiliserede verdens Grand Monarque.“

En forfatter der læste denne forklaring sagde ligeud: „Det er jo ikke lige præcis det Nostradamus sagde, men på den anden side, hvem ved hvad han egentlig mente?“ (Saturday Review, 15. januar 1972) A. C. Keller fra Washingtons universitet giver udtryk for de fleste lærdes syn på emnet: „Nostradamus’ profetier er dunkle og kan udlægges på mange måder.“ Han forudsagde ikke fremtiden nøjagtigt.

I nyere tid har kendte mænd fremsat udtalelser med en overbevisning som var det sikre profetier. Men hvor nøjagtige har de været? Var den amerikanske præsident Woodrow Wilson en sand profet da han forudsagde at den første verdenskrig ville „give alle nationer fred og sikkerhed og endelig gøre verden fri“?

Gav Adolf Hitler ikke endeligt bevis for hvor usand denne påstand var, da han godt tyve år senere styrtede nationerne ud i den anden verdenskrig? På nazisternes partikongres i Nürnberg, den 5. september 1934, profeterede Hitler begejstret:

„Den tyske livsform er bestemt til at fortsætte de næste tusind år. . . . Der vil ikke komme nogen ny revolution i Tyskland i de næste tusind år!“

Hvor pålidelig var denne profeti om et tusindsårsrige for hans folk? En forfatter der selv var til stede den dag i Nürnberg, skrev senere:

„Efter 12 år, 4 måneder og 8 dage var det nazistiske tusindårsrige styrtet sammen . . . nu var det hele opløst med en pludselighed og fuldstændighed, der kun havde få, om overhovedet nogen, paralleller i historien.“ — W. L. Shirer: Det tredje riges storhed og fald (1962), bind 4, side 281.

Woodrow Wilson og Adolf Hitler kunne ikke profetere nøjagtigt. Dette er i virkeligheden også umuligt for mennesker, uanset hvor kloge de er. Hvorfor? Der er flere grunde at tage i betragtning.

Hvorfor mennesker ikke kan forudsige fremtiden

For det første er mennesker ofte ude af stand til at indsamle alle de oplysninger der spiller ind i en given situation. Noget andet, der er lige så meget med til at gøre nøjagtige forudsigelser umulige, er den manglende evne til at fortolke de tilgængelige oplysninger. Dette gælder også rent fysiske forhold.

For eksempel er der mange forhold der styrer vejret — varme, vind, terræn og så videre. Selv om man kender alle eller de fleste af faktorerne, er det yderst vanskeligt at tolke dem og vide hvordan de forskellige love indvirker på hinanden og skaber bestemte vejrforhold. Derfor tager meteorologer ofte fejl, uanset hvor dygtige de er.

Dette gælder i endnu højere grad når man skal prøve at afgøre en generel eller en bredere udvikling for menneskehedens fremtid. Politikere som prøver at tyde verdens forhold og derudfra forudsige menneskets fremtid, er blevet sammenlignet med skakspillere. Der er kun fireogtres felter på et skakbræt, og toogtredive brikker. Overfladisk set synes spillet derfor relativt enkelt. Men er De klar over hvor mange forskellige forløb der er mulige i dette ’enkle’ spil? Ifølge bladet Scientific American for juni 1958 er det mindst 10¹²⁰, eller et ettal efterfulgt af 120 nuller! Bladet skrev videre:

„For at få en forestilling om hvad dette tal indebærer, så lad os antage at vi havde en meget hurtig regnemaskine som kunne spille en million spil i sekundet (en vanvittig antagelse). Så ville det tage maskinen cirka 10¹⁰⁸ år at spille alle mulige spil! Ingen tænkelig maskine kunne derfor undersøge alle mulige træk og spille et fuldkomment skakspil.“ — Side 96.

Hvis ingen er i stand til at forudse alle skaktræk, hvordan kunne nogen så være i stand til at forudse menneskelige forhold? De problemer mennesker står over for er ikke bare som et bræt med fireogtres felter og toogtredive brikker; de er uhyre omfattende, ja uoverskuelige. Og desuden har menneskers vilje, den mest uberegnelige af alle faktorer, på mange måder indvirkning på menneskeslægtens problemer. Det er derfor ikke mærkeligt at historikeren Arnold Toynbee udtaler:

„Jeg tror ikke det er muligt at forudsige noget angående menneskelige forhold. Jeg tror at resultaterne af menneskers valg, hensigter og planer reelt er uberegnelige, uanset hvor godt vi er informeret om relevante kendsgerninger.“ — Reconsiderations, 1961, side 4.

Ikke desto mindre fortsætter mennesker med, ligesom skakspillere, at forudsige udelukkende på grund af det de ser lige foran sig. Hvis et af de forventede ’træk’ på det globale skakbræt afviger fra det forventede, er der skabt en hel ny situation, der vælter forudsigelsen.

Karl Marx, grundlæggeren af den moderne kommunisme, fortolkede for eksempel den industrielle situation i England i det nittende århundrede på den måde at landet ville blive ramt af en revolution. Men hans forudsigelse gik ikke i opfyldelse. Hvorfor ikke? Fordi der blev foretaget visse forandringer i England der ikke var til at forudse, blandt andet kollektive overenskomstrettigheder og en social lovgivning der i nogen grad forbedrede arbejdernes kår. Professor i økonomi H. W. Spiegel siger: „Marx havde ikke forudset disse forandringer.“ I dag er det menneskelige element en større faktor end nogen sinde tidligere, når man ser hvor uberegneligt mange ledere opfører sig, og hvilke oprørske elementer der findes i deres lande.

Kun Gud kan åbenbare menneskets fremtid

Men hvad med Gud? Kan han forudsige fremtiden? Han har ikke alene evnen til at gøre det, men han vælger også at fortælle os om menneskets fremtid. Ja, han føler sig tilskyndet til at gøre det. Hvorfor?

Det er ikke sandsynligt at Skaberen ville lade mennesket komme ud i en situation hvor det var nødvendigt at kende i det mindste den væsentligste udvikling i den umiddelbare fremtid, og så forpurre ethvert forsøg på at opfylde dette behov. Som en kærlig Gud vil Jehova føle sig tilskyndet til at åbenbare fremtiden for mennesket. Der er endnu en grund der tilskynder Gud til at gøre dette.

Jehova afdækker fremtiden for at bevise for alle at han er Gud. Den sande Gud må være i stand til på forhånd at fortælle hvad der er hans hensigt. Vi læser således at Gud erklærer:

„Gud er jeg, . . . der er ingen som jeg, der forud forkyndte enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: ’Mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje,’ . . . Jeg taled og lader det ske.“ — Es. 46:9-11.

Når Jehovas forudsigelser vedrørende hans hensigter går i opfyldelse, har han derfor hævdet sig som Gud. Og når Jehova meddeler mennesker sin vilje, viser han sig som den der kan gribe ind i historien og er interesseret i menneskers forhold, og ikke ligeglad og uinteresseret.

Det er således ikke overraskende at Gud har vist sin evne til at profetere ved mange lejligheder. Snesevis af år før Judas fald og landets halvfjerdsårige øde tilstand under folkets landflygtighed i Babylon, forudsagde Jehova disse begivenheder. Og han forudsagde at Babylon senere skulle falde. I dette tilfælde blev endog sejrherren, Kyros (en perser), forudsagt ved navn — mere end hundrede år før han blev født. — Es. 44:28; 45:1; Ezra 1:1-4; Jer. 25:11, 12.

Guds hensigt afhænger på ingen måde af den menneskelige viljes usikkerhed. Der findes mægtige kræfter som dødelige profeter ikke kan se og måske ikke kender til — de usynlige dæmoner — men heller ikke de kan lægge hindringer i vejen for Gud. Jehova ved at dæmonerne samler nationerne „til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag . . . Harmagedon“. (Åb. 16:14, 16) Som Forudsiger af fremtiden står han således i kontrast til politikere der forudsiger varig fred ved menneskers indsats. Sådanne forudsigelser er dømt til at slå fejl; kræfter som mennesker ikke er herre over, fører menneskeheden mod en endelig krig.

Mennesker som har forudsagt fremtiden nøjagtigt

Var det imidlertid ikke mennesker der profeterede i Bibelen? Hvordan kan vi så sige at deres forudsigelser er nøjagtige? Jesu apostel Peter peger på grunden, idet han siger: „Ingen profeti i skriften lader sig tyde egenmægtigt. Thi aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevne af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud.“ (2 Pet. 1:20, 21) Disse profetier kom fra Jehova Gud, selv om det var mennesker der blev brugt til at udtale eller nedskrive dem. Disse profetier var ikke bygget på menneskers fortolkning af den almindelige udvikling i verden.

Men er det ikke rigtigt at Bibelens profeter, for eksempel Daniel, talte i dunkle vendinger? Indeholder hans beretning ikke symbolik, som omtalen af at ’en vædder med to horn’ skulle besjres af ’en gedebuk med et anseligt horn’? Hvordan adskiller dette sig fra Nostradamus’ dunkle ’profetier’?

Det er rigtigt at Daniel og andre af Bibelens profeter brugte symboler, men betydningen blev ikke overladt til gætteri. Daniel fortsætter således med at forklare at vædderen med de to horn repræsenterer dobbelt-verdensmagten „Medien og Persien“. Daniel siger videre: „Den lådne buk er kongen af Grækenland, og det store horn i dens pande er den første konge“, det vil sige Alexander den Store, som erobrede Medo-Persien cirka to hundrede år efter at Daniels profeti blev nedskrevet. — Dan. 8:5-7, 20-22.

Dele af Daniels profeti forklares yderligere i andre, af Bibelens bøger. (Sammenlign for eksempel Daniel 11:31 med Mattæus 24:15) Det er rigtigt at der kræves en indsats for at forstå disse profetier, men nøglen findes netop på Bibelens egne sider.

Jesu nøjagtige forudsigelser om vor tid

Jesus er den mest fremtrædende af alle de mennesker Gud har brugt til at profetere. Ud fra det han sagde, og ud fra Daniels og Johannes’ ord, pegede Jehovas vidner årtier forud frem til at året 1914 skulle markere begyndelsen til ’afslutningen på tingenes ordning’. (Dan. 4; Matt. 24; Mark. 13; Luk. 21; Åb. 6:1-8) Det blev forudsagt at der inden for én generation skulle komme omfattende krig, hungersnød, pest og andre forfærdelige forhold, inden Gud ville ødelægge dette system og erstatte det med en ny orden.

Men kunne en sådan forudsigelse om krig og de dermed følgende lidelser ikke gælde alle perioder i menneskets historie? Nej, ikke alle. Var forholdene i verden for eksempel modne til en global krig og til de lidelser som disse profetier varslede — præcis i 1914? Overvej dette:

„Den første verdenskrig afsluttede den længste periode med fred i Europas historie (43 år). . . . Før 1914 foregik der en fri udveksling af ideer og der fandtes en universel tro på stadig fremgang. . . . Den gyldne tidsalder for Europas historie endte brat.“ — Encyclopædia Britannica (1959), bind 8, side 869. „Intetsteds, selv i sommeren 1914, fandtes en bevidst beslutning om global krig.“ — Joachim Remak, The Origins of World War I.

Mennesker som fortolkede verdensforholdene havde ikke forventet en storkrig i 1914, endnu mindre en verdenskrig. Ikke desto mindre udbrød der en sådan krig. Trods moderne teknologiske og medicinske fremskridt har der også været omfattende hungersnød, pest og beslægtede sygdomme. Dette blev for århundreder siden nøjagtigt forudsagt i Bibelen.

Jesus profeterede imidlertid også at der ved ’afslutningen på tingenes ordning’ ville finde en genoprettelse sted af den sande kristendom. Dette ville efterfølge den lange periode med frafald som skulle komme efter apostlenes død. — Matt. 13:24-30, 36-43; Ap. G. 20:29, 30; 2 Pet. 2:1-3.

Har De ikke også set dette få sin opfyldelse i dag? Det er rigtigt at kirkerne i almindelighed synes at fjerne sig længere og længere fra Bibelen, idet de accepterer ubibelske teorier som udviklingslæren og tolererer mange former for umoralitet. Men har De nogen sinde undersøgt Jehovas kristne vidners menighed? Prøv selv at undersøge hvordan Jehovas vidner skiller sig ud ved at holde fast ved den ægte kristne lære. Har De ikke også lagt mærke til at den gode nyhed om Guds rige bliver forkyndt ud over hele jorden, nøjagtigt som Jesus forudsagde at det ville ske i vor tid? Har Jehovas vidner ikke aflagt Dem besøg med dette budskab? (Matt. 24:14) Måske er deres gode optræden, der minder om de første kristnes, også blevet nævnt i pressen hvor De bor. Det at ren og ægte kristendom nu findes og trives, er også en opfyldelse af profetierne.

Ja, kendsgerningerne viser at Jehova, som alene kender fremtiden, tydeligt har åbenbaret sin hensigt i Bibelen. Han har nu ladet et folk fremstå for direkte at gøre denne hensigt kendt. Gør klog brug af den hjælp De får tilbudt — det vil give Dem varige velsignelser i fremtiden.