Er De parat til at tage imod den lille ny?

DET havde været en hård dag. Det var som om alt var gået galt. Direktørerne var ikke tilfredse med salgstallene. Kunderne havde klaget fordi de ikke fik de varer de havde bestilt til tiden. Der havde været en dyster stemning på kontoret hele dagen, og jeg var deprimeret da jeg kørte hjem om aftenen.

Idet jeg åbnede lågen og begyndte at gå hen mod hoveddøren blev jeg pludselig bragt til fornuft af vores toårige datters ivrige pludren mens hun løb ned ad havegangen for at komme mig i møde. Hvad hun sagde ved jeg ikke. Det var ikke så vigtigt. Men jeg følte mig straks hensat fra kontorets trykkende stemning til vores lille piges verden. Hvor var det en befrielse at være hjemme! Ja, på en eller anden måde kan børn få en til at glemme sine problemer.

Min kone og jeg er midt i trediverne, men vi er begge enige om at de to sidste år med vores lille datter har lært os en hel del. Ganske vist har der været tider hvor vi har været trætte og nedslåede. Somme tider var vi helt syge af kærlighed til hende, og til andre tider var vi ikke helt så begejstrede for hende. Men alt taget i betragtning synes vi at det er en glæde at have hende.

Venter De familieforøgelse? Er De parat til at tage imod den lille ny? Siger De at De har seks børn i forvejen? Udmærket! Med Deres erfaring kunne De uden tvivl føje meget til det nedenstående.

Ni måneders forberedelse

Undfangelse, svangerskab og fødsel er i sandhed et under. Mennesker vil sandsynligvis aldrig helt kunne forklare nøjagtig hvad der sker i løbet af disse ni måneder i moderens liv. Tænk hvor fantastisk det er! Ved undfangelsen er dette væsen der kommer til at betyde så meget i ens liv, mindre end prikken i et „i“. Tre uger senere er det cirka på størrelse med bogstavet „t“.

I femte måned er det ufødte barn fra isse til fodsål omtrent på størrelse med bredden af dette blads sider. Efter endnu fire måneders forløb vejer barnet seks til ni pund; De bliver henrykt over at høre dets hyl, som i virkeligheden betyder: „Her er jeg. Er I parat til at tage imod mig?“ Disse ni måneder har akkurat givet Deres sind, følelser og legeme tid nok til at indstille sig på at byde Deres nye ven velkommen.

Husk at det der sker i den vordende moder er en forunderlig og helt naturlig proces. Vær ikke overdrevent ængstelig på grund af de forandringer der sker i Deres krop. Men det vil være godt at vide noget om den underfulde udvikling der sker fra det tidspunkt en enkelt ægcelle bliver befrugtet og indtil det lille barn fødes. De kan enten gå på biblioteket eller købe en bog om dette emne. Det vil give Dem indsigt i hvad der sker og forberede Dem til at tage imod den lille ny.

Hvilket navn skal man vælge? Deres barn skal bære det i mange år, så De bør tænke grundigt over det. Nogle forældre vælger bibelske navne. Andre vælger et navn der er knyttet til familien. Der er endda forældre der selv „opfinder“ et navn. Måske har De et navn i tanke som betyder noget for Dem personligt. Men giv ikke barnet et navn der vi få det til at føle sig utilpas eller flovt når det bliver ældre. Maher-Sjalal Hasj-Baz har sikkert været et udmærket navn til en israelit på Bibelens tid, men det ville nok volde besvær de fleste steder i dag! — Es. 8:1, fodnoten.

Måske er der også en bestemt læge De gerne vil konsultere, en De har tillid til. Som kristen vil De naturligvis gerne have en læge der respekterer Deres samvittighed, som måske vil stride mod bestemte former for lægebehandling. Rhesusfaktoren kan somme tider volde ængstelse, og det vil derfor være klogt på et tidligt stadium af svangerskabet at finde ud af om dette kan blive et problem i Deres tilfælde. Imidlertid er det sjældent at det første barn bliver et rhesusbarn.

Så skal der købes tøj og bleer som man får brug for mange af. De skal også beslutte om De vil føde hjemme eller på hospitalet. Vil barnets fader være hos moderen når hun skal føde? Det er blot nogle få af de mange ting De må tænke på og tage stilling til i løbet af disse ni måneder. Men der er andre afgørelser man må træffe.

Brystbarn? Vaccinationer?

En af de første beslutninger man må træffe er om barnet skal have bryst eller flaske. Det er ganske vist ikke så besværligt at give barnet flaske. Man kan købe komælk der er tilberedt så den opfylder den lilles fysiske behov, men moderen opfylder et vigtigt følelsesmæssigt behov hvis hun ammer sit barn.

Der findes heller ingen erstatning der fuldstændig kan måle sig med den næring og beskyttelse som modermælken er beregnet til at give et barn. I de første to-tre dage har modermælken en særlig kvalitet, kaldet kolostrum — et vigtigt næringsmiddel for den lille — hvorefter den ændrer sig til en mælk der bliver kraftigere alt efter barnets behov. Modermælken har altid den samme temperatur, den er fri for bakterier, den er let at fordøje, den indeholder alle vitaminer, og den beskytter mod infektioner.

Hvis De beslutter at De vil give Deres barn bryst, kan De komme ud for nogle vanskeligheder i begyndelsen, måske fordi De er anspændt eller ængstelig. Men lad Dem ikke slå ud. Udholdenhed giver gerne tilfredsstillende resultater. Måske går der flere uger før De mærker at De giver mælk nok.

Så er der spørgsmålet om vaccination. Det lader til at lægevidenskaben til stadighed anbefaler flere vaccinationer til beskyttelse for de små. Det er Dem der skal afgøre hvilke vaccinationer Deres barn skal have, hvis det i det hele taget skal have nogen. Dette og andre blade har bragt gode oplysninger angående dette emne, og en nærmere undersøgelse heraf vil sætte Dem bedre i stand til at afgøre hvad De mener er det bedste.

Den første opdragelse

Bliv ikke forbavset hvis De opdager at De ikke selv bestemmer over Deres liv når den lille ny først er kommet. På grund af barnets særlige behov opdager De måske at Deres hjemmeliv i stor udstrækning styres af babyens ønsker og krav. Imidlertid kan den lille ved fasthed og venlighed gradvis oplæres til at forstå at den er blevet medlem af en i forvejen etableret husholdning, og ligevægten kan genoprettes.

Hjælp barnet til fra begyndelsen at forstå nødvendigheden af at adlyde, selv om det somme tider kan betyde at De må bruge en flad hånd mod en følsom del af barnets lille anatomi. Lydighed kan være en virkelig beskyttelse mod alle slags farer. For børn er hele verden noget nyt og vidunderligt der skal udforskes, men sådanne udforskninger kan rumme stor fare. Lydighed vil være en beskyttelse for Deres barn.

I en meget tidlig alder, mellem et og to år, kan børn lære at sidde stille et stykke tid. Hvis De og Deres familie kommer sammen med andre for at studere Bibelen, betyder dette meget for Dem. Børn kan godt lide at have bøger ligesom mor og far, og i begyndelsen hvor de let river siderne i stykker vil det ofte være tilstrækkeligt med en lille papbog med passende billeder klistret i.

Hvis barnet bliver rastløst kan moderen gå en kort tur udenfor med barnet, så det får lidt frisk luft. Hvis den lille bliver ved med at opføre sig dårligt bliver den næste „tur“ udenfor ikke nær så forfriskende. Det vil snart blive sådan at blot det at man nævner muligheden for at gå udenfor, vil få barnet til at huske den ubehagelige oplevelse sidste gang og reagere positivt. Husk også at ros er meget vigtigt på alle områder af opdragelsen. Når Deres søn eller datter virkelig sidder pænt, så ros barnet, og det vil stråle af glæde.

At lære barnet at tælle, synge eller læse er alt sammen en del af opdragelsen. Forstanden er en vidunderlig gave fra Jehova Gud, og det omfang hvori forstanden udvikles i en tidlig alder er ofte afgørende for i hvilket omfang den senere vil blive brugt.

En stor del af oplæringen bør foregå i hjemmet. At lægge sit legetøj på plads, at lægge sit snavsede tøj det rigtige sted, at klæde sig af og på — alt dette kan et barn lære før det er tre år. Det tager måske længere tid for Dem at lære barnet at gøre disse ting selv, men den tid De bruger på at undervise barnet er en investering. De vil senere kunne se fordelen ved det.

Det er i sandhed en glæde at se når små børn, uden at blive bedt om det, lægger deres legetøj på plads, rydder op på deres værelse eller gør andre ting de har lært. Det glæder også en at høre dem sige når de beder om noget: „Far, må jeg bede om . . .,“ eller høre dem sige: „Tak, mor.“ Men bedst af alt er det at se dem vokse i værdsættelse af Gud. De sætter Dem måske til bords en dag, og inden De får sagt tak i en bøn påminder barnet Dem med ordene: „Vi skal bøje hovedet, far.“ Hvor vil det glæde Dem at barnet er ved at lære at efterligne Deres eksempel med at takke Gud! Det er aldrig for tidligt at begynde at opbygge et ret forhold til Skaberen i et barns sind og hjerte.

Selvfølgelig er det altid godt at huske at ingen børn er ’små engle’, så De må være forberedt på skuffelser. Somme tider synes Deres opdragelse måske ikke at give resultater, og De føler Dem måske skuffet og nedslået. De vil sikkert ofte tænke: „Opdrager jeg mit barn på den rigtige måde?“ Men giv aldrig op.

Børn gennemgår alle mulige sindsstemninger og stadier. Der er ingen faste regler for hvordan man skal behandle deres forskellige temperamenter. Men noget man generelt kan sige er at de trives med kærlighed, tæmmes med tugt, fryder sig over venlighed og værdsætter tålmodighed. Når de opnår den alder De nu har, vil de takke Dem for den oplæring De har givet dem.

Glæde og tilfredshed

Den lilles første hyl vil gennemstrømme Dem med en ubeskrivelig følelse af glæde. Babyens første smil, når den løfter hovedet for at se hvad der sker, dens gurglelyde, dens forsøg på at sutte på sine egne fødder, dens rykvise hovedbevægelser når den følger Dem rundt i stuen — alt dette vil også give Dem en følelse af glæde. Faktisk vil De opdage at der ikke går en eneste dag uden at De får en eller anden overraskelse eller uden at De taler om den lilles fremskridt. En dag ser faderen ned i den lilles seng og får et stort, lyst smil, og han er sikker på at det er et genkendelsessmil til ham.

Det er en stor tilfredsstillelse for forældre at se barnet udvikle sig mentalt og fysisk. En dag sidder De måske og spiser mens De læser i en bog der ligger ved siden af Dem, og pludselig lægger De mærke til at samtidig med at De løfter hånden med gaffelen, gør den lille imitator ved siden af Dem det samme. Så ser De at barnet også lader som om det læser, mens det omhyggeligt studerer Deres hånd- og armstilling for at efterligne Dem. De vil ofte se Dem selv i barnet.

Hvornår sprang De sidst omkring som en frø, eller lod som om De var en kat, eller kravlede ind under sengen for at gemme Dem? De vil komme til at gøre alle mulige mærkelige ting. Det bliver sjovt at hoppe rundt og at stå på hovedet. Køer, heste, og endda naboens hund bliver pludselig mere interessante. De bliver ivrig efter at komme hjem om aftenen.

Som moder kan De på den anden side af og til synes at det er en prøvelse at være sammen med den lille hele dagen. Men så gør barnet pludselig noget så De får lyst til at give det et stort knus. Det kan være at De børster barnets hår og siger at det skal holde hovedet stille. Og så ser De barnet sidde med hænderne presset mod ansigtet, munden åben og kinderne trykket ind for at ’holde hovedet stille’.

Ja, De har meget at se frem til. Men det vil være godt at erkende at det ikke er let at opdrage børn i denne moderne, forbryderiske verden. Vi lever i „de sidste dage“ som er forudsagt i Bibelen; det er „strenge tider“. Børnene udsættes for dårlig indflydelse overalt — i nabolaget, i skolerne, på legepladserne — og De vil få nok at gøre med at forhindre at Deres barn bliver som så mange andre børn, „ulydige mod forældre“. — 2 Tim. 3:1, 2

Det er en sørgelig sandhed at mange unge i dag er oprørske og gør sig skyldige i lovovertrædelser, og i stedet for at bringe deres forældre glæde og tilfredshed er de en kilde til stor sorg og smerte. Det er derfor yderst vigtigt at de unge fra barndommen af bliver oplært i de retfærdige principper i Guds ord, Bibelen. Kun på denne måde kan man gøre sig håb om at forhindre at ens barn kommer i ulykke, til sorg for en selv. — 2 Tim. 3:15.

For længe siden sagde en bibelskribent: „Sønner [og også døtre] er [Jehovas] gave, livsens frugt er en løn.“ — Sl. 127:3.

Min kone og jeg har opnået denne løn. Vi har allerede fået vores andet barn, og vi håber at vores erfaringer med det første barn har gjort os endnu bedre rustet til at opdrage det andet. — Indsendt.