De lader deres lys skinne

JESUS Kristus sagde til sine disciple: „I er verdens lys.“ (Matt. 5:14) At tjene som et sådant lys indbefatter dét at lægge gode, kristne gerninger for dagen, at hjælpe andre ved ord og eksempel til at blive tjenere for Jehova Gud som disciple af Herren Jesus Kristus. Jesus sagde: „Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.“ (Matt. 5:16) Det er af den grund Jehovas vidner bestræber sig for at bruge enhver lejlighed til at dele Bibelens budskab med andre. Dette har fået mange til at studere Bibelen med Jehovas vidner.

● Et af Jehovas vidner i Canada fortalte på sin arbejdsplads om et stævne han havde overværet. En ung mand som havde hørt på dette, følte sig tilskyndet til at gå hen til vidnet og stille spørgsmål. Den unge mand begyndte næsten med det samme at overvære Jehovas vidners møder, samtidig med at han ivrigt læste mange af Vagttårnsselskabets publikationer. To søndage i træk var denne unge mand sammen med vidnet og hans familie, fra klokken ni om morgenen næsten til midnat, idet han var med til møde og derefter studerede og drøftede Bibelens sandheder med familien. Kun tre uger efter at han havde haft sit første bibelstudium blev han døbt.

Hans hustru havde været bortrejst det meste af tiden, og da hun kom hjem fortalte hendes mand i overstrømmende vendinger om alt hvad der var sket mens hun havde været borte. Også hun gik ind på at få et bibelstudium og er nu et indviet, døbt vidne for Jehova. Kun et år efter sin egen dåb oplevede denne unge mand at en han selv havde studeret Bibelen med, tog standpunkt for den sande tilbedelse og blev døbt.

● Et af Jehovas vidner fra Finland fortæller: „For et stykke tid siden flyttede en mand og hans to søstre ind ved siden af os. En dag kom vi tilfældigvis til at følges ad hjem, og jeg fik lejlighed til at fortælle ham at vi var Jehovas vidner, ligesom jeg fortalte ham om Guds rige. Manden sagde at han var ateist og kommunist. Derfor følte han at det var ’spild at tid’ at tale om Bibelen og om Gud.“

Alligevel inviterede dette Jehovas vidne manden hjem, idet han sagde: „Hvis en af os kan give tilstrækkelige beviser for at han har ret, vil den anden være tvunget til at ændre synspunkt og tro.“ Manden kom allerede samme aften til vidnets hjem. Drøftelsen varede fra klokken otte til halv to om natten. Manden indrømmede at der alligevel måtte være en Gud til og udtrykte ønske om at få mere at vide om Jehova og hans hensigter.

Et bibelstudium blev oprettet. Men én aften om ugen var ikke nok for ham. Derfor blev der holdt et studium hver friaften. I løbet af nogle få måneder blev han et indviet, døbt vidne.

Han påbegyndte et bibelstudium med en af sine søstre. Inden længe var den anden søster også med, og de blev begge vidner for Jehova. Han fik også gjort sin yngste broder interesseret i Bibelens budskab, samt broderens hustru. De begyndte begge at overvære Jehovas vidners møder regelmæssigt. Men også andre i familien fik budskabet forelagt. Det førte til at et bibelstudium blev påbegyndt med en fætter og hans familie. I løbet af nogle få måneder begyndte fætteren, dennes kone og deres to børn at tage del i forkyndelsen fra hus til hus som Jehovas vidner.

● En af Jehovas vidners rejsende tilsynsførende, en kredstilsynsmand, var på vej tilbage sammen med sin hustru fra et besøg i Andesbjergenes ødemarker i det sydlige Peru. Mens de vandrede ned ad en støvet vej traf de på en mand som var ved at vande sit pakæsel ved en sprudlende bæk. Manden skubbede til æselet for at få det til at flytte sig så kredstilsynsmanden og hans hustru kunne komme forbi. Idet han gjorde det, sagde han: „Nu skal jeg få denne sjæl af vejen.“ Det fik kredstilsynsmanden til at spørge manden om det var rigtigt af ham at kalde sit æsel for en sjæl. Manden så rådvild ud, tænkte sig om et øjeblik og svarede så: „Det har jeg altid gjort.“ Kredstilsynsmanden tog sin bibel frem og viste manden at Guds ord faktisk siger at dyr er sjæle. (4 Mos. 31:28, oversættelsen af 1871) Han drøftede også de dødes tilstand med manden og håbet om en opstandelse. Manden modtog med glæde bogen „Det er umuligt for Gud at lyve“ som en hjælp til bibelstudium. Da mandens hjem lå i et distrikt hvor Jehovas vidner aldrig før havde været, resulterede kredstilsynsmandens spontane forkyndelse i at man nåede ud til et afsidesliggende område af Peru med ’den gode nyhed’.

Sådanne oplevelser er i sandhed en god tilskyndelse for Guds folk til ikke at lade nogen mulighed gå fra sig til at lade andre høre Bibelens sandheder!