Den sande religions gerninger

GUD godkender kun den religion der stemmer med hans krav og gør den gerning han tildeler den. Hvis ikke den gør det, er det ikke sand religion.

Hvad er det da den sande religion skal gøre?

Blandt dens vigtigste forpligtelser er at gøre den gerning Guds søn Jesus Kristus tildelte sine efterfølgere da han sagde: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne . . . idet I lærer dem.“ Og idet han henviste til det særlige budskab de skulle forkynde sagde han også: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Matt. 28:19, 20; 24:14; begge efter New World Translation) Bibelen viser at de der praktiserer „en ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud“ må holde sig „uplettet af verden“ og ikke vise verdens ånd eller blande sig i dens politiske anliggender. — Jak. 1:27.

Gør kirkerne dette? En traktat udgivet af rådet for de brasilianske baptisters ydremission, kunne gælde næsten al religion. Den indrømmer:

„Da Jesus forlod sine disciple . . . gav han dem kun én opgave. Det var at forkynde evangeliet for verden. . . . Sandheden er at vi gør alt andet end dette ene han befalede os at gøre. . . . Vi har ikke bragt evangeliet ud til hele verden. Vi har ikke udført hans befalinger.“

At kirkerne har svigtet med hensyn til at forkynde „evangeliet“ i hele verden, er der mange der er klar over. Da socialhistorikeren Will Herberg for nylig blev spurgt om kirkerne opfyldte folkets behov, svarede han: „Efter min mening har de fleste kirker aldrig nogen sinde gjort det, når man tager i betragtning at deres eneste retmæssige religiøse funktion er at forkynde evangeliet.“ — U.S. News & World Report, 4. juni 1973.

Hvorfor har kirkerne svigtet med hensyn til at gøre den gerning som Guds søn tildelte sine disciple? Har de blot uforsætligt forsømt deres ansvar? Nej. Det forholder sig som to præster har påpeget vedrørende den største sammenslutning af trossamfund i De forenede Stater:

„Kirkernes Nationalråd har ikke som sit hovedmål at forkynde evangeliet . . . Det er blevet en gejstlig magtblok der stræber hen imod en mægtig superkirke.“

Ja, kirkerne har med vilje undladt at gøre Guds vilje, nemlig at forkynde „den gode nyhed“ om hans rige. I stedet har de engageret sig stærkt i nationernes politiske anliggender. Og de har ledet deres folk til at sætte deres håb om varig fred til menneskers regeringer.

Hvad da med den gerning som Kristus sagde at Guds tjenere ville gøre? Er der nogen der har taget den op?

Religion som Gud benytter

Guds ord går altid i opfyldelse. „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt“, netop som Jesus profeterede. Gud bruger i dag et folk, et bestemt trossamfund, til at foretage denne verdensomspændende forkyndelse. Men det er et folk der er adskilt og forskelligt fra de religioner der har vist sig at være en del af verden og støtter dens mål. Hvad er det for et folk?

Jesus fortalte om en af de måder de kunne kendes på: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ (Joh. 13:35) Når De tænker på alle de religiøse grupper De kender, er der så en af dem der særlig skiller sig ud fordi dens medlemmer har ægte, indbyrdes kærlighed?

Der findes et trossamfund man især lægger mærke til fordi det bærer kærlighedens frugt. Sacramento-bladet Union for 9. juli 1965 bemærkede i en leder angående dette samfund: „Lad det være nok at sige at hvis hele verden levede efter Jehovas vidners lære, ville det være slut med blodsudgydelse og had; kærligheden ville herske som konge.“

Men udfører Jehovas vidner den gerning der kendetegner den sande tro? Gør de disciple af folk af alle nationer i lydighed mod Kristi befaling? Forkynder de den gode nyhed om Guds rige?

En præst i den skotske kirke, Arthur G. Gunn, bemærker i en artikel i sit kirkeblad: „Enhver der slutter sig til Jehovas vidner bliver en ordets tjener og må gå fra dør til dør og vidne. I denne henseende afslører de,“ indrømmer Gunn, „vor mest iøjnefaldende svaghed, vore menige medlemmers svigten med hensyn til at forkynde evangeliet.“

Ja, Jehovas vidners nidkærhed med hensyn til at forkynde Rigets evangelium forundrer ofte andre. Leo Pfeffer skriver i bogen Church, State & Freedom: „Deres aggressive missionstaktik minder om den der anvendtes af de første kristne.“ Selve Jehovas vidners formål er, ifølge vedtægterne i deres juridisk indregistrerede selskab, „at forkynde evangeliet om Guds rige under Kristus Jesus for alle nationer til et vidnesbyrd om den almægtige Gud JEHOVAS navn, ord og overhøjhed“.

Det er deres formål. Men gør Jehovas vidner virkelig det? Forkynder de evangeliet i en sådan målestok at det er en opfyldelse af Jesu profeti? Hvor omfattende er deres forkyndelse?

[Ramme på side 6]

Vidste de at

● . . . Jehovas kristne vidner sidste år forkyndte den gode nyhed om Guds rige i 208 lande og øområder?

● . . . de viede 291.894.945 timer til at tale med andre om den gode nyhed, og det uden betaling?

● . . . de foretog 135.898.447 genbesøg hos mennesker der viste interesse for Bibelens sandheder?

● . . . de hver uge ledede gratis bibelstudier i 1.269.277 hjem?

● . . . Jehovas vidner sidste år uddelte 217.109.764 eksemplarer af bladene Vågn op! og Vagttårnet?