Tror De på udviklingslæren eller på Bibelen?

SPØRGSMÅLET: „Hvad tror De på — udviklingslæren eller Bibelen?“ er langtfra blot af teoretisk interesse. Svaret har vidtrækkende betydning.

Hvis udviklingslæren taler sandt, taler Bibelen ikke sandt. Hvis Bibelen — som siger ’du må ikke lyve’ — selv lyver i spørgsmålet om menneskets oprindelse, hvordan kan man da respektere det den siger om andre forhold? Hvorfor skulle man da tro ordene „du må ikke stjæle“ og „du må ikke bedrive hor“? Hvorfor skulle man tro på dens løfter om liv i en retfærdig, ny tingenes orden? Hvorfor tro på dens forklaring på menneskets nuværende tilstand?

Hvis Bibelen på den anden side har ret i spørgsmålet om menneskets oprindelse, så har udviklingslæren ikke ret. Da vil der være grundlag for at anse Bibelen for at være pålidelig.

Kan begge parter have ret?

Men kunne både udviklingslæren og Bibelen ikke have ret? Kunne det ikke være sådan at Bibelen simpelt hen fortæller at Gud har skabt mennesket og at udviklingen var det middel han benyttede?

Det hører man undertiden præster sige. I april 1969 meddelte et AP-telegram fra Mobile i Alabama (U.S.A.): „Den 109. generalforsamling for den presbyterianske kirke i De forenede Stater har konkluderet at Bibelen og evolutionsteorien ikke modsiger hinanden.“ The Catholic Encyclopedia (1967) skriver: „Det er muligt at forene videnskabens syn på oprindelsen med Første Mosebogs religiøse lære.“

Men er det virkelig muligt at udviklingslæren og Bibelens skabelsesberetning kan anvendes side om side, at den ene forklarer den anden? Nej! Hvorfor ikke?

Vi har i de tidligere artikler set at Gud ifølge Bibelen skabte mennesket særskilt. Ligesom dyr og planter kan mennesker kun få afkom ’efter deres art’. Ifølge udviklingslæren stammer mennesket fra en lavere „art“, nemlig dyrene. Begge dele kan ikke være rigtige. — 1 Mos. 1:11, 12, 21, 24, 25.

Vi har også fundet at Bibelen lærer at det første menneske, Adam, blev skabt af Gud for omkring seks tusind år siden. Slægtslinjen fra Adam til Jesus Kristus er tydeligt optegnet i Bibelen. (1 Mos. 5:1-32; 1 Krøn. 1:1-27; Matt. 1:1-17; Luk. 3:23-38) Men ifølge udviklingslæren er mennesket blevet til for over en million år siden, og dét efter mange millioner års udvikling. Den ene eller den anden lære må være forkert.

Bibelen, som kristenhedens præster påstår at de holder i hævd, lærer desuden tydeligt at det fuldkomne menneske Jesus Kristus kom til jorden som en løsesum for det som det fuldkomne menneske Adam mistede ved sin synd. (Rom. 5:12; 1 Tim. 2:5, 6) Hvis mennesket ikke arver synden fra Adam, sådan som Bibelen lærer, er Jesu offer uden værdi, og de kristne er „de ynkværdigste af alle mennesker“. (1 Kor. 15:19) Nej, man kan ikke acceptere begge dele. Kun udviklingslæren eller Bibelen kan være sand. Ikke begge dele.

Tag udfordringen op

Alle sandhedselskende mennesker står derfor over for en udfordring. De må undersøge vidnesbyrdene og selv afgøre om de vil tro på udviklingslæren eller på Bibelen. Ingen bør lade andre træffe denne afgørelse for dem.

For eksempel er der mange der antager udviklingslæren fordi mange kirker, officielt eller uofficielt, tror på den. Men, kunne man spørge, hvad er grunden til at præster, som citeret før, antager evolutionsteorien?

Grunden er at denne lære doceres og antages vidt og bredt. Dette er blot endnu et eksempel på at kirkerne prøver at stå på en god fod med verden. Det canadiske dagblad Daily News fra Victoria siger: „Kirken er en del af sin verden . . . Alt for ofte og alt for længe har den fremtrådt som en institution skabt af mennesker og drevet af mennesker.“

Det er klart at „en institution skabt af mennesker og drevet af mennesker“ klynger sig til det der er populært hos mænd der har indflydelse i verden. Men hvorfor skulle andre følge det eksempel der sættes af mennesker som går på kompromis med hensyn til selve den lære som de hævder at de repræsenterer, nemlig Bibelens?

Andre overtales til at tro på udviklingslæren fordi videnskabsmændene siger den er sand. Men der er mange højt ansete videnskabsmænd som ikke godtager udviklingslæren. Blandt videnskabsmænd, såvel som blandt andre, er der delte meninger om dette emne. Så hvis man skulle lade videnskabsmænd træffe afgørelsen for en, hvilke videnskabsmænd ville man da spørge?

At lade andre træffe et sådant valg må vel kaldes barnagtigt. Bibelen siger den evige sandhed at de „fuldvoksne“ er i stand til at „skelne mellem godt og ondt“. (Hebr. 5:14) Ja, et modent menneske må kunne træffe sin egen afgørelse og handle derefter. Men hvordan kan man træffe afgørelsen?

Overvej omhyggeligt de vidnesbyrd der er fremlagt i dette blad. Sammenlign med Deres egen viden og erfaring. Sammenlign udtalelserne fra dem der tror på Bibelen og dem der tror på udviklingslæren, med det De selv har set og oplevet. Lad Dem ikke overtale til at tro det utrolige.

Lad os som eksempel tage en berømt domkirke, bygget for flere hundrede år siden; De var der ikke selv da den blev bygget og så det derfor ikke. Men sæt nu at nogen fortalte Dem at den var blevet til af sig selv — ville De så tro det? Naturligvis ikke. En påstand af den art ville stride imod alle de iagttagelser De selv har gjort.

Sådan er det også i forbindelse med menneskets oprindelse. Vi var ikke selv til stede dengang det blev til. Hvis evolutionister forlanger at De skal tro at mennesket er blevet til uden en Skaber, finder De det så konsekvent? Vi ved at alt det der er blevet til, er skabt af en eller anden. Det har erfaringen lært os.

Vi ved desuden at hele menneskeheden udfordres af store problemer i dag. Hvad kan bedst udruste os til at klare disse problemer — at tro på udviklingslæren eller at tro på Bibelen? Når vi ved det, hjælper det os til at afgøre hvad vi skal tro på.