Spiller det nogen rolle om man tror på Djævelen eller ej?

I DE SENERE ÅR er interessen for Djævelen steget stærkt. Emnet optager ikke blot fattige og dårligt uddannede mennesker eller dybt religiøse mennesker.

Selv mange som er veluddannede hengiver sig til direkte Satandyrkelse og nærer en stigende interesse for sådanne former for okkultisme som astrologi, sandsigeri, heksekunst, trolddom og spiritisme. Ja, selv nogle der ikke tror på Gud, er blevet overbevist om at der findes en djævel.

På den anden side er der også mange som vægrer sig ved at tro på Djævelens eksistens. De mener ikke det spiller nogen rolle om man tror på at han findes eller ej. Ateister og agnostikere lever som om der ikke fandtes nogen overnaturlige magter der kan påvirke deres tilværelse, hverken gode eller onde. Selv mange som tror på Gud benægter at der findes en personlig djævel. Andre mener ikke at spørgsmålet om det overnaturlige berører deres liv. Er det rigtigt at ræsonnere sådan?

Nogle vanskelige spørgsmål

De der straks afviser tanken om at der findes en ond, overnaturlig magt som øver indflydelse på menneskene, gør sig måske ikke klart at dette standpunkt rejser nogle vanskelige spørgsmål. Hvorfor har historien for eksempel været så fyldt med ondskab? Hvorfor har had, vold og krig hjemsøgt menneskene i årtusinder? Hvor skal man placere ansvaret for de umenneskelige handlinger visse nationer har begået mod andre, som for eksempel de folkedrab nazisterne gjorde sig skyldige i?

Nogle vil sikkert prøve at vige uden om disse spørgsmål ved at lægge hele skylden på menneskene eller, som de siger, „det onde i menneskene“. Men ligger hele skylden dér? Er der ikke noget godt i menneskene? Ønsker de fleste ikke at leve i fred, og har de ikke gjort sig ihærdige anstrengelser for at nå dette mål? Har folk i vor oplyste tid ikke haft enestående muligheder for at skaffe sig viden så de kan indse det tåbelige i at gribe til undertrykkelse og vold?

Men trods gentagne forsøg på at løse verdens problemer går det fortsat den gale vej. De storstilede forsøg man har gjort på at skabe fred, for eksempel ved at danne Folkeforbundet og De forenede Nationer, har ikke formået at gøre ende på krig og afværge truslen om en ødelæggelse med atomvåben. Store dele af jorden er hjemsøgt af hungersnød. Selv velmente regeringsprogrammer har ikke kunnet dæmme op for den stigende bølge af stofmisbrug, tyverier, voldtægt og mord, eller for de chokerende grusomme forbrydelser der begås af unge og som gør livet i mange storbyer til et mareridt. Omfanget af hele denne ondskab står slet ikke i forhold til de enkelte menneskers ondskab. Hvad er grunden?

Et problem for den der tror på Gud

For dem der tror på Gud og dog forkaster tanken om at der findes en djævel, bliver problemet endnu større. Hvorfor? Fordi de uden tvivl har lært at Gud er kærlig, barmhjertig og medfølende. (2 Mos. 34:6; Luk. 1:78) Og dog hjemsøges menneskeslægten konstant af ondskab og lidelse. Kan en kærlig Gud stå bag dette?

Endnu flere problemer opstår for dem der siger at de anerkender Bibelen som Guds ord, men alligevel benægter at der findes en djævel. Hvis Bibelen ikke taler sandt når den taler om Djævelen, hvordan kan man da være sikker på at resten af Bibelen er sand? Hvis man fornægter bare en lille del af Bibelen, rejser man samtidig tvivl om alt andet i den, også beretningerne om Jesus Kristus.

Hvad enten De er religiøs eller ej, bliver De, Deres familie, Deres venner og det samfund De lever i, berørt af det onde i en eller anden form. Hvis årsagen hertil er en overjordisk magt, ville det så ikke være af betydning for Dem at vide hvem det er? Afviser man spørgsmålet står de førnævnte problemer stadig uløste, med skuffelse og bitterhed til følge.

Hvordan kan det for øvrigt være at så mange betvivler Djævelens eksistens?