Hvordan overvinder man mismod?

EN TREOGHALVTREDSÅRIG kvinde i Brooklyn i New York har i enogtyve år været lænket til sengen på grund af en lammelse. En anden kvinde måtte se sin femårige datter blive svagere og svagere og dø af den frygtede sygdom leukæmi. Andre forældre føler sig nedslåede fordi deres børn viser en stadig mere oprørsk indstilling. Og tusinder af mennesker har mistet deres arbejde.

Efterhånden som tilværelsens pres øges, er det som om grundene til at føle sig mismodig samtidig mangedobles. Har vi ikke alle en eller flere gange været ude for noget der slog modet ned på os? Hvad kan man gøre for at overvinde mismod?

Man må se længere end til sig selv

Den virkelige løsning er at indse at der findes et sted hvor man let kan hente hjælp. Måske har De aldrig for alvor tænkt over det, men man kan virkelig få hjælp ved at overveje hvad Bibelen siger om sagen. Den opfordrer: „Kast din byrde på [Jehova], så sørger han for dig.“ — Sl. 55:23.

Gud er en sand kilde til styrke og opmuntring! Han har omsorg for os, og han kan sørge for hjælp til os. Men vi er nødt til selv at tage imod hans hjælp. Betragt engang hvordan dette kan gøres.

Én er måske nedslået fordi en anden tilsyneladende har ignoreret eller forbigået ham. Nu kunne han give sig til at surmule i selvmedlidenhed. Men hvad ville det føre til? Han ville sandsynligvis blive endnu mere mismodig. Det var bedre om han spurgte: Hvad anbefaler Gud at jeg gør?

Svaret fremkommer ikke af sig selv på en eller anden magisk måde. Jehova Gud har inspireret sit skrevne ord som vejledning til os. Det giver dette råd: „Jag altid efter det der er godt for jer indbyrdes og for alle andre.“ (1 Tess. 5:15) Der opfordres altså til at man gør noget positivt i stedet for at have en negativ, selvmedlidende indstilling. Men hvad skal man gøre?

Et grundlæggende princip i Guds ord giver os et fingerpeg: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apg. 20:35) Prøv det! I stedet for altid at tænke på sig selv, er det bedre at se sig om efter noget man kan gøre for andre. Mange er blevet hjulpet til at overvinde mismod ved at følge dette gudgivne råd. Det har endda kunnet give dem glæde ved tilværelsen på trods af alvorlige helbredsproblemer. Tænk for eksempel på den lammede kvinde vi nævnte i indledningen.

I begyndelsen af 1950erne gennemgik hun en operation der uheldigvis resulterede i at hun blev lammet. Hun kunne være blevet bitter og have mistet interessen for livet. Men det gjorde hun ikke. Hun er levende interesseret i sine omgivelser. Hun læser ivrigt bøger og blade, er velunderrettet om verdensbegivenhederne, og deler det hun lærer, med andre. Ja, foruden at hun vedligeholder forbindelsen med sine venner, bemærker hun det hvis andre udsættes for et eller andet sørgeligt, og skriver eller ringer til dem.

For nylig talte hun med et ægtepar hvis datter var blevet myrdet, og de var dybt taknemmelige for hendes omsorg. På et fjernsynsprogram så hun en patient der led af en alvorlig kræftsygdom. Hun mærkede sig hvilken by han boede i, og senere ringede hun til ham og opmuntrede ham med nogle trøstende tanker om den lovede udfrielse fra sygdom under Guds riges retfærdige styre. — Matt. 6:9, 10; Åb. 21:3, 4.

Hun siger selv: „Jeg har så travlt at jeg næsten aldrig føler mig mismodig. Der er så meget at læse og studere, og dagen er næsten ikke lang nok til at jeg kan nå at dele det med så mange som jeg gerne ville. Jeg er så taknemmelig mod Jehova Gud for hans sikre løfte om en ny tingenes ordning. Mere end noget andet gør dette håb livet til en virkelig glæde.“ — 2 Pet. 3:13.

Hvis vi på samme måde ser hen til Gud efter hjælp og interesserer os for at opbygge andre, selv medlemmerne af vores egen familie, vil vi ikke blive plaget af mismod. Den kvinde hvis lille pige på fem år fik leukæmi, havde fortalt sin datter om håbet om liv i Guds nye orden. Og hvilken lindring og opmuntring gav dette ikke senere! Moderen skriver:

„Hun levede kun tre måneder efter de første tegn på sygdom. Hendes sygdom var i knoglerne. Vi prøvede at undgå at hun fik det at vide, men hun var for vågen og for hurtigt opfattende. . . . Hun sagde: ’Jeg ved at det slet ikke vil føles som om jeg ligger længe i graven. Det vil være ligesom om jeg faldt i søvn en aften, og så vil jeg vågne op i Jehovas nye orden, og jeg kan lege med dyrene, og alle de onde mennesker er væk.’

I kan ikke forestille jer hvilken lettelse det var for os at se hendes tro. Morgenen før hun døde sagde hun: ’Du skal ikke græde, mor. Jeg skal nok kigge efter dig i den nye verden.’ . . . Hvor er livet dog dyrebart, og hvor er vor store Gud dog god og vidunderlig at han giver os dette vidunderlige håb om opstandelsen!“

Når man mister sit arbejde

I dag er arbejdsløshed en mere og mere udbredt kilde til mismod. Mange forsørgere er bange for at de simpelt hen ikke vil være i stand til at skaffe føde og klæder til deres familie. Men hvis man mister sit arbejde kan man i hvert fald ikke forbedre situationen ved at sidde hjemme og gøre sig bekymringer. Hvis man ikke kan få anvist noget arbejde ad de sædvanlige kanaler, må man selv prøve at finde ud af noget. Tænk over følgende: Kan der skaffes ansættelse inden for en anden branche? Kunne man leve af at udføre en eller anden tjenesteydelse — pudse vinduer, gøre rent, male, gøre havearbejde, reparationsarbejde eller lignende? Man kan måske få nogle gode forslag ved at tale med sine venner om mulighederne. Det kan være at man får en mindre indtægt end man har været vant til, men hvis man har det nødvendige til livets opretholdelse, er det så ikke det vigtigste? — 1 Tim. 6:6-8.

Jesus Kristus lærte sine disciple at bede: „Giv os i dag vort brød for denne dag.“ Og han advarede: „Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen.“ (Matt. 6:11, 34) Lever De efter dette? De der har lært at være tilfredse med at have hvad de skal bruge dag for dag, i stedet for at bekymre sig om fremtiden, har mere glæde af livet. Og den der ikke først og fremmest baserer sin lykke på det materielle, men har bygget sit liv op om et godt forhold til Gud, har grund til at nære tillid; Gud siger nemlig: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ — Hebr. 13:5, 6.

Når der er problemer med børnene

Hvad kan forældre gøre når de bliver mismodige fordi deres børn viser en oprørsk indstilling? I denne situation vil det også bringe opmuntring og håb at se hen til Jehova efter vejledning. Guds ord fortæller at en dårlig omgangskreds er en af de største årsager til en uret adfærd. Bibelen opfordrer forældre som ønsker at modvirke dårlig indflydelse, til ikke bare at sige til børnene: „Sådan og sådan skal det være,“ men også tilbringe tid sammen med dem, tale med dem om Jehova Gud og hans retfærdige krav. Gør De det? — 1 Kor. 15:33; 5 Mos. 6:1, 4-9.

Det kræver en virkelig indsats. Det drejer sig ikke bare om at sige „Du skal!“ eller „Du må ikke!“ Det er godt at tænke på i forvejen hvad man vil sige til dem, og hvordan man vil sige det. Kommunikationen i familien bliver bedre når forældrene lytter positivt til deres børns udtalelser i stedet for straks at kritisere. Det giver som regel en bedre atmosfære i hjemmet.

Men selv om et barn, på trods af ens anstrengelser, følger en uret handlemåde, må man ikke miste modet. Husk på Bibelens beretning om den fortabte søn, som vendte angrende tilbage efter at han midlertidigt havde afvist sin faders vejledning. Noget lignende er sket mange gange. — Luk. 15:11-32.

Uanset hvilket problem man står over for, må man aldrig glemme at bede Jehova Gud om vejledning og hjælp. For Bibelens ord er sandt: ’Han sørger for dig, den retfærdige lader han ikke i evighed rokkes.’ — Sl. 55:23.