Hvordan kan man overvinde tabet af pårørende?

DØDEN kan ramme uden varsel. Måske har De selv netop mistet en som De i mange år har holdt af. Så ved De at man kan føle det som om tabet er umuligt at bære. Man kan blive grebet af sorg, man kan ligge søvnløs om natten i sin ensomhed og smerte. Tårerne løber som om de aldrig vil standse. Et sådant tab kan være en af de værste følelsesmæssige kriser i ens liv. Hvordan kan man overvinde det? Hvor kan man vende sig hen for at blive opmuntret og hjulpet? Hvordan kan man klare den svære prøvelse?

Tro ikke at det er et tegn på svaghed hvis De bryder sammen i gråd. At lade tårerne få frit løb giver følelsesmæssig udløsning. Bibelen fortæller at Abraham græd — en mand der ejede stor tro. Da hans hustru Sara døde holdt han „klage over Sara og begræd hende“. (1 Mos. 23:2) Hans sønnesøn Jakob sørgede over tabet af sin søn Josef. (1 Mos. 37:35) Selv Jesus Kristus gav tårerne frit løb. (Joh. 11:32-35) At græde er en normal reaktion på hjerteve. Men gråden skal naturligvis ikke fortsætte i én uendelighed.

De der sørger må modstå fristelsen til blot at sidde og ruge over deres tab. Man forbedrer ikke sin situation ved at ruge over sorgen, og man opnår heller ikke noget ved at have medlidenhed med sig selv. Det giver snarere næring til de følelser der gør én deprimeret og nedtrykt. Det er langt bedre at være aktiv og lade sine kræfter og tanker være optaget af noget produktivt. Det kan bringe en vis lindring hvis man sørger for at holde tankerne beskæftiget og holder sig aktiv med noget der lægger beslag på ens opmærksomhed.

Mange prøver at leve i mindernes verden, hvorved de hele tiden river op i de følelsesmæssige sår. For eksempel bevarer nogle deres hjem nøjagtig som det var mens deres afdøde ægtefælle levede, og de nægter at foretage nogen som helst af de forandringer som ville have været ganske normale under andre omstændigheder. Det er ørkesløst at prøve at leve i fortiden. Det fører ikke til andet end forlængelse af sorgen. Så er det langt bedre at indse at man opnår større lykke ved at glæde sig over nutiden og leve for fremtiden. Det at fortsætte sin tilværelse på så normal en måde som muligt, er en af vejene til at overvinde tabet af en pårørende, til at undgå at gå over gevind og låse sig fast i sin sorg. Man kan fremme den naturlige proces der heler sårene, ved at genoptage sine tidligere beskæftigelser og igen skuldre sine ansvar og pligter.

Den største hindring for at overvinde tabet af en pårørende er måske den tendens vi har til at dvæle ved hvor meget der er gået tabt for os ved dette dødsfald. Man tænker på hvor ensom man er blevet og hvor meget man nu skal gøre selv, ting som den anden plejede at gøre, og alt dette gør sorgen vanskelig at udholde. Men ved at løsrive tankerne fra én selv og i stedet fæste dem ved hvad man kan gøre for andre, vil man finde at de følelsesmæssige sår kan blive lægt og at det tomrum der er opstået i ens liv, lidt efter lidt bliver udfyldt. Man kan gøre meget til at livet bliver værd at leve hvis man blot tænker på andre og viser dem den samme kærlighed som man ønsker at de skal vise én selv.

Den bedste hjælp

Der er ingen tvivl om at den bedste opmuntring til mennesker der har mistet en pårørende, findes i Guds ord. Bibelen giver det mest tilfredsstillende svar på spørgsmålet: „Hvorfor dør vi, og er der noget håb for de døde?“ Således hjælper sandheden fra Bibelen til at mindske sorgen. Den giver håb, og håbet hjælper den sørgende til ikke at miste herredømmet over sig selv. Kundskaben fra Bibelen fjerner den angst og usikkerhed man kan føle når man ikke ved hvad der sker med de pårørende efter døden. I Bibelen fortæller Skaberen os at der er håb om at de døde skal få lov at leve igen. — Apg. 24:15; Joh. 5:28, 29.

På grund af det vidunderlige håb om en opstandelse behøver kristne ikke at overvældes af gråd og sorg. Den kristne behøver ikke at sørge så dybt som dem der ikke har kundskab om det håb Bibelen giver. Læg mærke til hvad apostelen Paulus siger herom: „Brødre, [vi] ønsker . . . ikke at I skal være uvidende om dem som sover i døden, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb. For som vi tror at Jesus døde og opstod, således vil Gud også føre dem som ved Jesus er sovet ind i døden, frem sammen med ham. For dette siger vi jer med Jehovas ord . . . Bliv derfor ved med at trøste hinanden med disse ord.“ — 1 Tess. 4:13-15, 18.

De der sørger over pårørendes død kan hente styrke hos Gud ved at vende sig til ham i bøn. Gud kan give den helbredende trøst der er behov for. Hvis man går til Gud, prøver at lære hans vilje at kende og søger at gøre den, vil man med sikkerhed finde lindring for sin hjertesorg. — Sl. 86:6, 7.

Mange har hørt om Jehovas vidners arbejde, der blandt andet går ud på uden vederlag at lede bibelstudier i folks hjem, og mange har søgt denne hjælp i sorgens stund. Der er således en der skriver: „For nylig har jeg lidt et svært tab i familien, og jeg er interesseret i at vide om der findes andet end dette liv.“ Jehovas vidner regner det naturligvis for et privilegium når de, med Bibelen i hånden, kan hjælpe sådanne til at forstå hvad der er årsag til døden, hvilken tilstand de døde befinder sig i, og det håb der er om at døde vil få en opstandelse og leve i et verdensomspændende paradis.

Selv om tabet af en pårørende kan være den værste følelsesmæssige oplevelse De kommer ud for, så er det noget der kan overvindes. Vær travlt optaget af sund fysisk aktivitet. Vend Dem til Gud i bøn. Studer hans ord, Bibelen, og find ud af hvad grunden er til at vi dør, og hvilket håb der er for de døde. Jehovas vidner vil gerne hjælpe dem der sørger, så hvorfor ikke tage imod deres tilbud næste gang De får besøg af dem. Eller, i stedet for at vente på at de kommer til Dem, kan De aflægge besøg i den lokale rigssal. De er hjertelig velkommen.