En verdensomspændende vandflod — hvad betyder den for Dem?

INDTIL midten af det nittende århundrede troede de fleste mennesker i kristenheden at en verdensomspændende vandflod engang havde udslettet næsten alt jordisk liv. Den bedst kendte beretning om dette findes i Bibelen, der erklærer at kun otte mennesker og et udvalg af dyrene overlevede Vandfloden i en „ark“, en kæmpestor kiste der kunne flyde på vandet.

I dag er det blevet almindeligt at betragte Vandfloden som en myte. Mange bibellærde hævder at Bibelens vandflodsberetning blot omtaler en lokal oversvømmelse i oldtiden, som måske har fundet sted i Mesopotamien.

Har den bibelske vandflod virkelig fundet sted? Hvor omfattende var den? Hvad betyder denne begivenhed for mennesker der lever i dag?

Vandfloden, ifølge Bibelen

Det er i Bibelens første bog, Første Mosebog, vi finder den detaljerede beretning om Vandfloden. I Første Mosebog, kapitel 6, læser vi at forholdene i verden var blevet så onde at Gud sagde: „Se, jeg bringer nu vandfloden over jorden for at udrydde alt kød under himmelen, som har livsånde; alt, hvad der er på jorden, skal forgå.“ (1 Mos. 6:17) Gud drog omsorg for at menneskeslægten og dyreverdenen blev bevaret ved at befale Noa at bygge en ark, en aflang kiste, 300 alen lang, 50 alen bred og 30 alen høj. — 1 Mos. 6:14, 15.

Har De tænkt over hvor stort dette fartøj var? Hvis vi forsigtigt regner hver alen til 44,45 centimeter, målte arken 133,35 meter × 22,3 meter × 13,34 meter. Da arken var delt i tre etager, ville den have i alt mere end 8500 kvadratmeter gulvareal og et samlet rumfang på 38.000 kubikmeter. Dette svarer til pladsen i 445 almindelige jernbanegodsvogne, eller 10 tog på omkring 44 vogne hver. Ville det være nødvendigt at lave en så kolossal konstruktion for at overleve en lokal oversvømmelse? Kunne Noa ikke simpelt hen være flyttet til et område der ikke blev berørt af en lokal oversvømmelse? Lad os omhyggeligt lægge mærke til hvad Bibelen siger i Første Mosebog 7:11, 12, 17-24 vedrørende omfanget af Vandfloden:

„Den dag brast det store verdensdybs kilder, og himmelens sluser åbnedes, og regnen faldt over jorden i fyrretyve dage og fyrretyve nætter. . . . og vandet steg og løftede arken, så den hævedes over jorden. Og vandet steg og stod højt over jorden, og arken flød på vandet; og vandet steg og steg over jorden, så de højeste bjerge under himmelen stod under vand; femten alen stod vandet over dem, så bjergene stod helt under vand.

Da omkom alt kød, som rørte sig på jorden, fugle, kvæg, vildtlevende dyr og alt kryb på jorden og alle mennesker; alt, i hvis næse der var livets ånde, alt, hvad der var på det faste land, døde. Således udslettedes alle væsener, der var på jordens flade, mennesker, kvæg, kryb og himmelens fugle; de udslettedes af jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i arken. Vandet steg over jorden i 150 dage.“

Passer en lokal oversvømmelse til denne beskrivelse? Bogen The Genesis Flood bemærker: „Det ville ikke have været muligt for vandet at dække blot ét højt bjerg i det nære østen uden også at oversvømme Australien og Amerika!“ Samme publikation citerer derefter en udtalelse af den kendte hebraiskkyndige S. R. Driver:

„Det er klart at en oversvømmelse der ville sætte både Ægypten og Babylonien under vand må have hævet sig til mindst 600 meter (højden på højlandet imellem dem), og har således i virkeligheden været universel . . . en vandflod, på den anden side, der ikke gjorde dette, er ikke hvad bibelskribenterne beskriver.“

De kristne græske Skrifter, der indbefatter Jesu Kristi vidnesbyrd, bekræfter at Vandfloden var verdensomspændende. (Matt. 24:37-39; 1 Pet. 3:20; 2 Pet. 2:5; 3:6) Bærer jorden vidnesbyrd om en sådan vandflod? Hvad ville man se efter?

Virkninger af vand i bevægelse

Flodoversvømmelser i nyere tid giver en idé om den enorme kraft vand i bevægelse har. En publikation fra De forenede Staters landbrugsministerium siger om visse oversvømmelser i staten Utah: „[De] ødelagde huse . . . og aflejrede klippemateriale i adskillige fods dybde, deriblandt klippeblokke af alle størrelser op til en vægt af 18 tons. Nogle større klippeblokke blev flyttet omkring 300 meter fra mundingen af den dybe floddal ned ad en skråning med en hældning på 4 grader. Adskillige af disse blokke vejer hver fra 60 til 90 tons, og to der tidligere er nævnt vejer henholdsvis 135 og 190 tons.“

At „himmelens sluser“ blev åbnet hentyder ikke til et almindeligt voldsomt regnvejr. (1 Mos. 7:11) Det betød at milliarder af liter vand der havde været bredt ud i den øverste del af atmosfæren som en jordomspændende vandbaldakin strømmede ned. Bibelen kalder denne baldakin for „vandet over hvælvingen“. (1 Mos. 1:6, 7) Vægten af disse ekstra vandmasser der styrtede ned mod jorden ville ganske givet bidrage til betydelige forskydninger af jordskorpen. At jordskorpen forskubbede sig ville fremkalde enorme tsunami-bølger der ville feje tværs over landområderne. Ifølge en artikel i Scientific American har en storm ved Cherbourg, Frankrig, rejst bølger som „slyngede 3000 kilogram tunge sten over [en] mur og flyttede betonblokke på 60 tons mere end 18 meter“.

Findes der vidnesbyrd af global karakter?

Ser vi vidnesbyrd om en oversvømmelse med sådanne virkninger overalt på kloden? A. M. Rehwinkel giver et eksempel i sin bog The Flood:

„Store mængder granit og hård metamorfisk klippe, for eksempel, der kan spores til Skandinavien, er spredt ud over lavlandsstrækningerne i Danmark og det nordlige Tyskland. Nogle af disse blokke er kolossalt store og vejer tusinder at tons. Det samme fænomen findes her i Amerika i de nordøstlige stater og i New York, Pennsylvanien, Ohio, Michigan, Wisconsin, Minnesota, Iowa, i det østlige og vestlige Canada, og andre steder . . . I mange tilfælde er den afstand de er blevet transporteret meget stor, og somme tider findes de i en højde der øjensynlig ligger meget over det sted de kommer fra.“

Nogle har fremsat den teori at disse uhyre stenmasser blev ført med af gletchere i løbet af en istid. „Imidlertid findes disse vandreblokke også i et varmere klima langt fra noget tegn på gletcherdannelse. For eksempel i det sydlige Californien,“ bemærker bogen Target: Earth. Desuden kan gletchere ikke være årsag til at mange af disse „vildfarne“ klippestykker er endt på steder der ligger højere, somme tider flere hundrede meter højere, end deres øjensynlige hjemsted. „Og der er endnu et problem i forbindelse med vandreblokkene, som gletcherteorien ikke har noget tilfredsstillende svar på,“ bemærker Rehwinkel:

„Og problemet består i at der nogle steder findes en blanding af klippestykker som er ført til samme område fra modsatte retninger. Dette fænomen er blevet iagttaget adskillige steder på jorden. Blandt andet i Sachsen hvor man finder klippestykker ved siden af hinanden, hvoraf nogle er kommet fra Skandinavien i nord, mens andre blev ført dertil fra et sted mod syd. . . . Is i bevægelse kan ikke samle klippestykker fra modsatte retninger og aflejre dem sammen på ét sted.“

„Alt kød . . . omkom“

Ifølge Første Mosebog „omkom alt kød, som rørte sig på jorden“, uden for arken under den verdensomspændende vandflod. (1 Mos. 7:21) Findes der vidnesbyrd om at levende skabninger i et sådant omfang er blevet udslettet ved en oversvømmelse?

Det er interessant at man i De forenede Stater, England, Frankrig, Sydspanien, Tyskland, Rusland og andre steder har fundet uhyre revner i jorden fyldt med rester af et stort antal dyr. Der er tale om et sammensurium af knogler fra elefanter, næsehorn, flodheste, rensdyr, heste, svin, bjørne og mange andre dyr. En sådan hule i nærheden af Palermo, Sicilien, leverede mere end atten tons knogler til kommerciel anvendelse. Ofte findes disse revner på isolerede bakker i betydelig højde hvortil man kunne forvente at dyrene ville flygte fra vand der „steg og stod højt over jorden“. (1 Mos. 7:18) Med hensyn til de vidt forskellige dyrerester der er fundet i en hule med knogler, spørger bogen Earth’s Most Challenging Mysteries:

„Hvad fik kaniner til at løbe ind i den samme hule som prærieulve? Og en antilope sammen med en jærv og en gråbjørn? Knogler af en mastodont blev fundet, også nogle få krybdyr . . . Den samlede masse af knogler blev dækket og bevaret af et lag grus og klippestykker, aflejret ved en oversvømmelse.“

Et usædvanligt vidnesbyrd om en vandflods udryddelse af dyreliv er de rester af mammutter der er fundet over hele det nordlige Sibirien og i Alaska. Hundredtusinder (nogle anslår tallet til ikke mindre end 5.000.000) af disse dyr blev hurtigt begravet i mudder og dynd og lynfrosset. De findes somme tider i næsten ubeskadiget tilstand, med ufordøjet tropisk planteføde i maven og mellem tænderne. Med hensyn til hvilken slags katastrofe der kan have udryddet skabninger i et så stort område bemærker Earth’s Most Challenging Mysteries:

„En iøjnefaldende omstændighed ved hvert eneste fossil af kæmpeøgler eller mammutter er at de næsten uden undtagelse graves ud af klippelag der er aflejret af vand. Hvert eneste fossil er enten gravet ud af skiferler, der simpelt hen er mudder fra en oversvømmelse som er hærdet til klippe, eller ud af sand fra en oversvømmelse der er hærdet til sandsten, eller er frosset til permafrost.“

Target: Earth bemærker med hensyn til Yukon-distriktet i Nordamerika: „Tilstedeværelsen af knogler, træer, tørv og andre rester, det hele blandet sammen ned til en dybde af over 30 meter, peger på en katastrofeoversvømmelse af enorm størrelse. Den må have bevæget sig tværs over land og malet dyrekroppe sammen med sten og træer og spredt det hele ud over Yukondalen.“

Og da ødelæggelsen var blevet fuldbyrdet, hvad skete der så med vandmasserne? En sænkning af havbunden ville få vandene til at samles der, og lade det tørre land komme til syne igen. (Jævnfør Salme 104:8.) I verdenshavene i dag er vandmængden mere end tilstrækkelig til at kunne have forårsaget det Bibelen omtaler; 71 procent af jordens overflade er dækket af vand, i en gennemsnitsdybde på fire kilometer.

Menneskers vidnesbyrd om en jordomspændende vandflod

En vandflod som den Bibelen beskriver, må ganske givet have gjort et uudsletteligt indtryk på dem der overlevede den. Det er rimeligt at antage at de har fortalt deres børn om denne begivenhed. Eftersom det var fra „Noas sønners slægter“, den Noa der havde bygget arken, at „folkene . . . efter vandfloden bredte sig på jorden“, kan vi forvente at finde hentydninger til Vandfloden i forskellige folks traditioner. (1 Mos. 10:32) Findes der et sådant vidnesbyrd om en verdensomspændende vandflod?

I sin bog Die Sintflut in Sage und Wissenschaft (Syndfloden i sagn og videnskab) bemærker dr. Johannes Riem: „Af alle traditioner er der ingen så almindelig, så udbredt på jorden, . . . som traditionen om Vandfloden.“ Omkring 150 forskellige vandflodssagn er blevet fundet i alle egne af jorden, i oldtidens Grækenland, Rom, Indien, Australien og Nord- og Sydamerika. Skønt disse sagn adskiller sig i detaljerne er der bemærkelsesværdig overensstemmelse vedrørende de grundlæggende punkter. For eksempel: (1) Der var en moralsk årsag til Vandfloden, nemlig menneskets ondskab. (2) Jordomspændende udryddelse af menneskeslægten fandt sted. (3) En mand blev advaret i forvejen og frelste sig selv og nogle få andre i en ark eller båd. Bogen Historical and Critical Commentary of the Old Testament: Genesis siger:

„Harmonien mellem alle disse beretninger er en ubestridelig garanti for at traditionen ikke er fri fantasi; det opdigtede er noget individuelt, ikke noget universelt; denne tradition har derfor et historisk grundlag; den har rod i en begivenhed der virkelig fandt sted i menneskeslægtens barndom.“

Hvad betyder Vandfloden for Dem?

Vidnesbyrdene om en verdensomspændende vandflod er i sandhed overvældende. Men hvad betyder det for Dem?

Først og fremmest afslører det Skaberen, Jehova, som en retfærdig Gud der „ikke skånede en gammel verden“ som var sunket dybt i ondskab. (2 Pet. 2:5; 1 Mos. 6:5-7, 11-13) Det understreger Guds trofasthed med hensyn til at opfylde hvad han har lovet, og viser hans kærlige interesse for menneskeslægten ved både at give en forudgående advarsel og at sørge for en udvej til at overleve Vandfloden. (1 Pet. 3:20) Men det er ikke alt.

„For ligesom Noas dage var,“ sagde Jesus Kristus, „sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. For som de var i de dage før vandfloden, de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Matt. 24:37-39.

Bibelens tidsregning og opfyldelsen af talrige profetier viser at Jesu Kristi, „Menneskesønnens“, usynlige nærværelse som konge i Guds rige begyndte i 1914. Den nuværende generation står derfor ansigt til ansigt med en jordomspændende „stor trængsel“ der vil udslette den nuværende voldsprægede og moralsk fordærvede tingenes ordning, en trængsel som vil overgå selv den globale oversvømmelse på Noas tid. (Matt. 24:3-34) Vil De være at finde i den ’store skare’ der overlever denne trængsel? — Åb. 7:9, 14.

Det afhænger af om De giver agt på den forudgående advarsel, sådan som Noa og hans familie gjorde. Vil De tage Dem tid til at studere Bibelen og finde ud af hvad Guds vilje er med mennesker i dag? At De gør det, kan betyde at De overlever „den store trængsel“ og kommer ind i en paradisisk ny ordning. — Åb. 21:4, 5.