Hvordan man bevarer sit tøj så godt som nyt
HVAD er det som, uden at have mund, „taler“ om Dem hele tiden? Det er Deres tøj! Ja, Deres tøj fortæller meget om Deres indstilling til Dem selv, Deres familie, og endda også Deres arbejde. Det er ikke først og fremmest penge der gør det muligt at være velklædt; det er snarere det at vide hvordan man skal passe på sit tøj.
Foruden hensynet til ens fremtræden er der endnu en grund til at være omhyggelig med sit tøj — det er at tøj bliver dyrere og dyrere. Hvis man bliver nødt til at skære ned på sine indkøb af nyt tøj, bliver det vigtigere at man holder sin garderobe i en god stand.
Hvordan bærer nogle sig ad med altid at se pæne og velklædte ud, mens andre gør et sjusket indtryk? Hvad gør den velklædte for at bevare sit tøj så godt som nyt?
Daglig pleje af tøjet
Hemmeligheden ved at passe godt på sit tøj er at man daglig er opmærksom på det — at man opdyrker gode vaner i behandlingen af tøjet. Det vigtigste er måske at man altid bruger bøjle. Tøj der bliver efterladt i en bunke, bliver krøllet og bliver ikke luftet som det skal. Og hvis det bliver hængt på en knage eller et søm strækker det sig.
Man skal ikke alene hænge tøjet på bøjle, men også tage et ekstra øjeblik, til at se efter at tøjet hænger lige og så knappe den øverste knap eller hægte den øverste hægte. Hvis garderobeskabet er så fyldt at tøjet ikke kan hænge lige ned, må man prøve at lave om på arrangementet. Måske kan der sættes en ekstra stang ind.
Efter at man har anbragt en jakke, frakke eller noget andet forholdsvis tungt tøj på en bøjle, kan det være gavnligt at give det en hurtig omgang med en klædebørste, især omkring kraven. Det er også godt at man af og til børster manchetterne og lommerne. Når støvet bliver børstet af, forhindrer man at det sætter sig fast, så ved at børste tøjet regelmæssigt forlænger man dets levetid.
En undtagelse fra regelen om at hænge tøjet på bøjle, er sweatere og andre strikvarer. Den slags har en tendens til at strække sig hvis det bliver hængt op. Når man tager en sweater af er det bedst at vende vrangen udad på den, lægge den i nærheden af et vindue og lade den lufte i nogle få minutter. Så vender man den rigtige side udad igen, folder den pænt sammen og lægger den ned i en skuffe.
Men det at man lægger tøjet rigtigt på plads kan selvfølgelig ikke beskytte det imod alle ulykker. Har De for eksempel nogen sinde været udsat for et „angreb“ af spaghettisovs? Eller damerne har måske været ude for at spilde en flot stribe chokoladeis ned ad en ny, lys kjole?
Ja, når der kommer pletter på tøjet kan det jo være svært at få det til at se ud som om det stadig er nyt. Den daglige tøjpleje omfatter i virkeligheden også pletfjernelse, for det bedste tidspunkt hvor man kan fjerne en plet er straks efter at den er kommet på — og helst før pletten tørrer.
For at fjerne en plet må man vide hvordan man skal fjerne netop denne plet fra dette stof. Med denne artikel følger, i en ramme, anvisninger på hvordan nogle almindelige pletter kan fjernes fra de fleste stoffer. Prøv altid med almindeligt koldt vand før De bruger andre midler; det vil ikke få pletten til at sætte sig fast. (Mange stoffer der ellers ikke kan vaskes, tager ikke skade af at man forsigtigt bruger lidt vand.) Når man prøver at fjerne en plet, er det bedst at man ikke gnider for hårdt men bruger bløde strøg.
Hvis De er nødt til at bruge en eller anden slags rensevæske, så brug så lidt som muligt. Pas på ikke at indånde dampene, og hold flasken uden for børns rækkevidde. Og hvis det er et farvet stof gør De klogt i at prøve med en lille smule rensevæske på en indvendig søm eller et andet sted som ikke kan ses, for at være sikker på at væsken ikke tager stoffets farve af.
Hver uge og hver sæson
Man må have et regelmæssigt program for vedligeholdelse af tøjet, som omfatter strygning og vask eller rensning. Hvor ofte tøjet behøver at blive vasket afhænger af hvor meget man går med det. Men i de fleste familier finder man det nødvendigt at vaske tøj en gang om ugen. Kig grundigt efter mærker og etiketter, så De ved hvordan hver enkelt ting skal behandles. Det kan være en god idé at sortere det snavsede tøj i tre grupper — det der skal renses, det der skal vaskes og stryges, og det der bare skal vaskes (for eksempel strygefrit tøj).
Når man frasorterer det tøj der skal renses, må man se efter om der er tyndslidte steder, knapper der mangler, eller små flænger. Det skal enten repareres med det samme eller noteres op, så man husker at gøre det senere. I bogen The Care We Give Our Clothes giver Margret Hanson dette råd: „Hvis der er pletter på tøjet, skriv da på en lille seddel hvad pletten består af. Sæt sedlerne fast på tøjet med sikkerhedsnåle. Så ved man i renseriet hvordan pletterne skal tages af.“
Med hensyn til det tøj man selv vasker, uanset om det er i maskine eller i hånden, så er det klogt at fjerne eventuelle pletter først. Det er desuden godt at huske at tøjet holder længere hvis man prøver at bevare styrken i dets fibre. Her er to råd angående dette: Når man vasker i hånden skal man behandle tøjet forsigtigt og ikke sno eller vride det for meget. For det andet: Skyl det grundigt så sæbemidlerne fjernes fuldstændig.
Noget af det De tænker på at få renset kan måske godt vaskes hjemme i stedet, hvis De er forsigtig. For eksempel en ulden sweater. Bred den ud på et stykke rent papir (ikke avispapir). Aftegn hurtigt sweaterens omrids på papiret. Vask den derefter i koldt vand med en dertil egnet sæbe, eller i blødt, lunkent vand med et mildt sæbemiddel. Skyl den to eller tre gange i vand der har samme temperatur, og tryk forsigtigt vandet ud. Rul så sweateren ind i et håndklæde så endnu mere af vandet trækkes ud. Læg til sidst sweateren på papiret så den passer med det omrids De har aftegnet, og lad den tørre dér, et sted hvor den ikke udsættes for stærk varme eller sol.
Hvis tøjet er krøllet ser man heller ikke velklædt ud, selv om tøjet er nok så rent. Mange stoffer skal stryges efter hver vask. Andre stoffer skal ret ofte presses. Det er en stor besparelse at gøre dette selv i stedet for at få det gjort på et renseri. Ved presning „presser“ man strygejernet ned mod stoffet i stedet for at lade det glide hen over stoffet. Dette skal som regel gøres på tøjets vrangside, men kan også gøres på retsiden hvis man bruger en presseklud.
Når man gennemgår sit tøj efter at have brugt det i en sæson, skal man først og fremmest sørge for at det lægges væk til opbevaring på den rette måde, så det er i god stand når det skal bruges igen. Nøglen til dette er: (1) Find et tørt og rent opbevaringssted, og (2) sørg for at alt tøjet er rent før det lægges væk. Møl foretrækker nemlig uldne stoffer der ikke er rene, og skimmel trives i fugt og varme. Hvis man stiver sit tøj er det bedst at man først gør det når man tager tøjet frem igen, for tøj der er stivet angribes hurtigere at skimmel. Hvis det ikke er muligt at få tøjet renset før det bliver lagt væk, er det næstbedste man kan gøre at børste det grundigt indvendig og udvendig. På den måde bliver eventuelle mølæg børstet væk. Om overhovedet muligt skal tøjet opbevares i lufttætte kasser, æsker, poser eller skuffer.
På dette punkt indvender nogle måske: ’Selv om jeg gør alt dette, kan jeg dog ikke undgå at tøjet bliver slidt; det bliver gammelt og kan til sidst ikke bruges mere.’ Det er sandt, men man skal alligevel ikke være for hastig til at kassere tøj der er gammelt eller beskadiget.
Reparation og omsygning
Alle, også ungkarle, kan lære visse elementære ting angående tøjreparation. Hvis man forhindrer en lille flænge i at blive til en stor flænge, kan man måske spare at købe dyrt, nyt tøj. På mange biblioteker kan man låne bøger om stopning og reparation. Spørg blot bibliotekaren. Og som til ethvert andet arbejde har man brug for de rigtige redskaber. Hav derfor en æske eller kurv med de nødvendigste ting til reparation af tøjet. Hav altid nogle ekstra knapper; det ser ikke særlig kønt ud hvis man har en sikkerhedsnål siddende et sted hvor der ganske tydeligt burde have været en knap.
Men hvad kan man gøre ved en grim flænge eller en stor plet som ikke kan komme af? Her kommer Deres fantasi på prøve. På dametøj kan man måske „opfinde“ et nyt mønster ved at anbringe nogle dekorative stykker stof, trekanter for eksempel, og så naturligvis lade en af trekanterne dække flængen eller pletten!
Mange gange er det kraven der først bliver slidt. Den kan tages af og sys om; man kan også påsætte en helt ny krave af et andet stof. På den måde løser man problemet og giver samtidig tøjet et nyt udseende.
Når man først begynder at undersøge mulighederne, er der uendelige variationer at vælge imellem. Langærmede skjorter kan gøres til kortærmede. En gammel kjole kan sys om til en nederdel eller en bluse. Og man skal aldrig undervurdere hvad nye pyntegenstande kan gøre for en ikke så ny kjole — for eksempel et tørklæde, et bælte, en nål eller en broche. Hvis man tager det som en udfordring til opfindsomheden og ikke er bange for at eksperimentere lidt, vil man måske ende med at blive mere glad for den nye, omsyede model end man var for den oprindelige!
Når De kaster et blik på Deres garderobe, læg så mærke til hvilke stoffer der i længst tid har holdt sig så gode som nye. Og husk det næste gang De køber ind.
Det er naturligvis ikke meningen at påklædningen skal sluge al ens opmærksomhed. Men husk alligevel at tøjet ofte har „talt“ om Dem, allerede før De har åbnet munden. Den der er velklædt vil som regel vinde større respekt og hensyn hos andre — så pas godt på Deres tøj.
[Oversigt på side 11]
Fjernelse af nogle almindelige pletter
Plettype: Blod
Stof der kan vaskes: Læg tøjet i blød i koldt eller lunkent vand. Vask det. Skyl efter. Brug om nødvendigt nogle få dråber ammoniak på pletten, og vask igen.
Stof der ikke kan vaskes: Dup tøjet med koldt vand på en svamp. Brug sæbe hvis pletten ikke går af, og dup med vand bagefter.
Plettype: Tyggegummi
Stof der kan vaskes: Afkøl stedet med en isterning; skrab tyggegummiet af. Dup med en rensevæske (perklorethylen) hvis pletten ikke går af.
Stof der ikke kan vaskes: Samme fremgangsmåde, men læg isterningen ind i en plasticpose først.
Plettype: Chokolade
Stof der kan vaskes: Brug koldt eller lunkent vand. Hvis pletten er tørret, duppes stedet med lunkent vand og mild sæbe på en svamp.
Stof der ikke kan vaskes: Samme fremgangsmåde.
Plettype: Kaffe eller te
Stof der kan vaskes: Læg tøjet i blød i koldt vand. Derefter i varmt vand, og vask det med et vaskemiddel. Skyl godt.
Stof der ikke kan vaskes: Dup med koldt vand. Brug lidt vaskemiddel. Skyl. Hvis der var fløde i kaffen eller teen bruges rensemiddel.
Plettype: Blæk fra kuglepen, fedt, læbestift (og de fleste former for kosmetik)
Stof der kan vaskes: Kom rensevæske på pletten og fjern så meget som muligt med en klud. Lad væsken fordampe, og dup derefter med et flydende vaskemiddel. Skyl godt efter.
Stof der ikke kan vaskes: Dup forsigtigt med en rensevæske, og opsug så meget som muligt med en klud.
Plettype: Maling (oliebaseret), fernis
Stof der kan vaskes: Friske pletter indgnides i sæbe og vaskes. Tørre pletter duppes med terpentin eller fortynder; mens stedet er vådt gnides sæbe ind. Læg derefter tøjet i blød natten over. Vask igen.
Stof der ikke kan vaskes: Dup med terpentin (hvis tøjet kan tåle det) eller med rensevæske.