Bønner som Gud hører

EN NIOGTREDIVEÅRIG LÆGE havde gennemgået en undersøgelsesoperation og fik at vide at han led af en sjælden form for kræft. Desperat gjorde han alt hvad han kunne for at beholde livet. Ikke en eneste af de lægevidenskabelige muligheder forsømte han at undersøge. Han søgte endda hjælp i mirakler. En af de mange præster og lægprædikanter som regelmæssigt besøgte ham, bad om at han måtte blive helbredt. Men lægen døde alligevel, og efterlod sig en hustru og to børn.

I betragtning af dette og lignende tilfælde kan man undre sig over hvorfor så mange bønner, som bedes i inderlig oprigtighed, tilsyneladende ikke bliver hørt. Lytter Gud virkelig til bønner?

Tænk på denne illustration som Jesus Kristus engang benyttede: „Hvem er den mand iblandt jer som — når hans søn beder om brød — rækker ham en sten? Eller når han beder om en fisk, rækker ham en slange? Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke jeres Fader som er i himlene give noget godt til dem der beder ham?“ — Matt. 7:9-11.

Men plejer en fader at give sine børn alt hvad de beder ham om? Hvad nu hvis børnene på en fordringsfuld og overlegen måde kræver deres ønsker opfyldt? Eller hvad nu hvis de vanærer familien ved at opføre sig dårligt, eller deres krav er urimelige, selviske eller strider imod faderens principper? Hvis noget sådant gør sig gældende vil faderen sandsynligvis ikke opfylde børnenes ønsker. I princippet gælder dette også vores himmelske Fader, Jehova Gud.

De der ønsker at blive hørt af Gud, må komme til ham i ægte ydmyghed og gennem hans søn Jesus Kristus. At dette nu er den eneste vej til Gud, fremgår af følgende ord Jesus sagde til sine disciple: „Hvad i end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan blive herliggjort i forbindelse med Sønnen.“ „Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ — Joh. 14:13, 6.

Den der beder til Gud må også være drevet af det rette motiv. Han kan ikke give sig af med noget som Gud fordømmer, og samtidig regne med at få hjælp fra Gud og modtage hans gunst. — Es. 1:15-17.

En anden betingelse for at blive hørt af Gud er at vi må bede i harmoni med hans vilje. Selv Jesus Kristus sagde: „Lad ikke min men din vilje ske.“ (Luk. 22:42) Den der står i et godkendt forhold til Gud og beder i harmoni med hans vilje, kan ligesom Jesus være forvisset om at hans bøn vil blive hørt. Apostelen Johannes skrev til sine medkristne: „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ — 1 Joh. 5:14.

En af grundene til at mange bønner, for eksempel bønner om mirakuløs helbredelse, ikke bliver hørt, er at de ikke er i harmoni med Guds vilje. Nogle vil her gøre indvendinger og sige at Bibelen fortæller om nogle som blev helbredt på mirakuløs vis. Det er naturligvis rigtigt. Men hvis man undersøger beretningerne om disse mirakler, vil man se at de fandt sted i en særlig hensigt. Ofte skulle miraklerne tjene som bevis for at de der udførte dem, havde Gud med sig.

Da den kristne menighed blev oprettet i det første århundrede, var mirakler et af de vidnesbyrd som viste at Gud godkendte denne menighed og ikke længere benyttede de kødelige israelitter som det folk der var udtaget til at bære hans navn. De som anerkendte dette, tog imod kristendommen. I Lydda helbredte apostelen Peter for eksempel den lamme Æneas. Bibelen fortæller hvilken virkning denne mirakuløse helbredelse fik: „Alle som boede i Lydda og på Saronsletten så ham, og de vendte sig til Herren.“ — Apg. 9:35.

De der havde evnen til at udføre sådanne mirakler, prøvede ikke at skaffe sig af med deres egne eller deres trosfællers lidelser på mirakuløs vis. — 1 Tim. 5:23.

De kristne i det første århundrede indså åbenbart at det ikke var Guds vilje at de skulle helbrede sig selv ved mirakler. Hvis det havde været tilfældet, kunne de have forlænget deres eget liv i det uendelige. Hver gang en af dem blev syg kunne de andre simpelt hen have bedt vedkommende rask igen. Ikke engang døden ville have været nogen hindring for at de kunne leve videre på jorden i det uendelige. Ligesom apostelen Peter fik kraft til at oprejse Dorkas fra de døde, sådan kunne han også have bedt om at andre kristne fik livet igen. Hver gang en af de kristne døde kunne Peter og de andre have bedt om at vedkommende fik en opstandelse med det samme, og det den ene gang efter den anden.

Bibelen viser imidlertid at det er under Jesu Kristi tusindårige styre at Gud vil bringe sygdom, alderdomssvækkelse og død til ophør. (Åb. 20:6; 21:4) Uanset hvilke argumenter man vil fremføre til fordel for mirakuløs helbredelse i dag, så er det ikke den metode Gud vil anvende til at give mennesker sundheden tilbage. Der er ingen der kan bevare et fuldkomment helbred i dag. Selv de der hævder at være blevet helbredt mirakuløst, bliver syge igen, de ældes, og til sidst dør de.

Ikke desto mindre kan bøn udrette meget i dag. Hundredtusinder kan bevidne at Gud har hørt og besvaret deres bønner. Han har styrket dem i modgang. Ved hjælp af sin ånd har han givet dem visdom og udholdenhed til at klare deres problemer og prøvelser. De har personligt erfaret sandheden i disciplen Jakobs ord: „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde.“ (Jak. 1:5) Guds tjenere er blevet styrket under sygdom til at bevare et sundt syn på deres situation. Det har været som salmisten sagde: „På sottesengen står [Jehova] ham bi.“ — Sl. 41:4.

Den der ønsker at hans bønner skal blive hørt, må derfor sørge for at stå i et godkendt forhold til Gud, og han må lade sine anmodninger være i harmoni med Guds vilje. Det forudsætter at man har nøjagtig kundskab om Guds ord, Bibelen, og anvender denne kundskab i sit eget liv. De der endnu ikke er begyndt at studere Bibelen, vil vi gerne opfordre til at gøre det. De lokale Jehovas vidner vil med glæde være behjælpelige. Vi opfordrer Dem til selv at erfare hvilke store velsignelser der kommer af at bede i overensstemmelse med Guds vilje, som den er åbenbaret i Bibelen.

„Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil beskytte jeres hjerter og jeres sind ved hjælp af Kristus Jesus.“ — Fil. 4:6, 7.