Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g76 22/4 s. 23-24
  • Hvad vælger du?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvad vælger du?
  • Vågn op! – 1976
  • Lignende materiale
  • Få svar på Deres bibelske spørgsmål!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
  • Hjælp til at forstå Bibelen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2001
  • Bibelen og dig
    Bibelen — Guds ord eller menneskers?
  • Hvordan du får udbytte af din bibellæsning
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
Se mere
Vågn op! – 1976
g76 22/4 s. 23-24

Hvad vælger du?

HISTORIEN bevidner at menneskers ideer og teorier bestandig skifter. Menneskers meninger kan derfor ikke være en pålidelig rettesnor at leve efter. Bibelen har derimod gennem mange hundrede år vist sig at være en sikker rettesnor for dem der virkelig har fulgt den. Hvilken rettesnor ønsker du derfor at leve efter — Bibelen eller menneskers skiftende opfattelser og anskuelser?

Lad dig ikke skræmme af at der kun er få som i dag lever efter Bibelen. Det skyldes på ingen måde at det er for vanskeligt at følge Bibelens vejledning. Læg for eksempel mærke til hvad Gud gennem Moses sagde til israelitterne om den lov han havde givet dem: „Budet, som jeg i dag pålægger dig, er dig ikke ufatteligt og er heller ikke langt borte. Det er ikke i Himmelen, så du måtte sige: ’Hvem skal stige op til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgøre os det, så vi kan handle derefter?’ Ikke heller er det hinsides havet, så du måtte sige: ’Hvem skal drage over havet for os og hente det til os og kundgøre os det, så vi kan handle derefter?’ Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan handle derefter.“ — 5 Mos. 30:11-14.

Da jøderne naturligvis ikke kendte den profetiske betydning som den kristne apostel Paulus senere lagde i disse ord (Rom. 10:5-8), har de sikkert forstået dem på denne måde: Det var ikke umuligt for dem at holde budet og derved opnå Guds barmhjertighed. På grundlag af budet kunne de nemt se hvad de måtte gøre. For at lære hvad Gud ønskede af dem, behøvede de ikke at bestige et himmelhøjt bjerg og dér rådspørge en som repræsenterede Jehova Gud. Ingen behøvede at rejse til et fjernt land på den anden side af havet, eventuelt for at sidde ved en Guds mands fødder og tage mod belæring af ham. Hele Loven var skrevet ned og var blevet oplæst for israelitterne. Derfor kunne budet siges at være i deres mund og i deres hjerte. Israelitterne kunne tale om det, undersøge det, grunde over det.

Det Gud kræver i dag, ligger heller ikke uden for nogens rækkevidde. Der er ingen grund til at tage ud på en lang og dyr rejse for at lære hvordan man får det bedste ud af livet nu. Den nødvendige vejledning for at opnå et lykkeligt familieliv og bevare et godt forhold til andre findes måske endda i dit eget hjem — i form af Bibelen. Hvis du ikke har en bibel, vil det sikkert ikke være vanskeligt for dig at skaffe et eksemplar på et sprog du forstår. Hele Bibelen eller dele af den findes nu oversat til så mange sprog at 97 procent af jordens indbyggere kan få den på deres modersmål.

Hvis du hører til de millioner der har læst i Bibelen, kan det imidlertid være at du synes den ikke altid er så nem at forstå. Det er rigtigt, nogle dele af Bibelen kan være vanskelige at forstå. Men hvor den beskæftiger sig med dagliglivets anliggender, er den klar og ligetil.

Imidlertid bør man ikke kun beskæftige sig med de dele af Bibelen der er lette at forstå. Eftersom det ikke kun er en del af Bibelen men „hele Skriften“ der er „inspireret af Gud og gavnlig“, bør man ønske at forstå så meget af Bibelen man kan. — 2 Tim. 3:16.

Ligesom så mange andre, vil du måske også gerne forstå Bibelen bedre. Du har det måske ligesom den veluddannede hofmand der gjorde tjeneste hos den ætiopiske dronning Kandake. Mens denne hofmand læste i Esajas’ bog fra Bibelen, henvendte den kristne evangelieforkynder Filip sig til ham og spurgte: „Forstår du egentlig det du læser?“ Han svarede: „Hvordan skulle jeg dog kunne det når ingen vejleder mig?“ — Apg. 8:30, 31.

Jehovas vidner vil være glade for at yde dig den samme form for hjælp som Filip ydede den ætiopiske hofmand. De vil med glæde komme hos dig en times tid om ugen på et tidspunkt der passer dig, for at undersøge Bibelen sammen med dig. Følgende emner kunne for eksempel betragtes: „Hvem er Gud?“, „Hvorfor vi ældes og dør“, „Hvor er de døde?“, „Hvorfor har Gud tilladt det onde helt frem til vor tid?“, „Hvordan man beder til Gud og bliver bønhørt“ og „Hvordan man opbygger et lykkeligt familieliv“. En gennemgang af sådanne emner på grundlag af Bibelen vil være en stor hjælp til at opnå de goder der følger med et nært forhold til Gud. Det er der hvert eneste år titusinder af mennesker som kan bekræfte. Netop ved sådanne ugentlige bibeldrøftelser har de lært at klare problemer som før forekom dem uløselige, og de har indset at livet virkelig kan have mening og indhold for dem og bringe dem lykke allerede nu.

Efterhånden som du vokser i bibelkundskab vil du opdage at du langt bedre kan klare de forskellige problemer der opstår i tilværelsen. Af egen erfaring vil du opdage at Bibelen har ret når den siger: „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham.“ — Jak. 1:5.

Gudgiven visdom til at løse problemer og vanskeligheder er i sandhed værd at eje. Kunne du tænke dig at opnå en sådan visdom?

Hvis du ikke allerede studerer Bibelen sammen med Jehovas kristne vidner, vil vi gerne opfordre dig til det, så du selv kan se hvilken vidunderlig rettesnor Bibelen er for livet i dag. Vi er overbevist om at du, ligesom millioner andre — både unge og gamle, ugifte, ægtefolk og hele familier — vil være glad for at du har taget imod denne opfordring. Sæt dig i forbindelse med de lokale Jehovas vidner eller skriv til udgiverne af dette blad og fortæl at du gerne vil have et bibelstudium, enten i dit eget hjem eller et andet sted der måske passer dig bedre. Vi vil da sørge for at du bliver besøgt.

[Illustration på side 24]

Den kundskab man opnår ved at studere Bibelen, kan hjælpe en til at klare problemer og vanskeligheder.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del