Hvordan man forbedrer sit ægteskab

ÆGTESKABET er det nærmeste forhold to voksne mennesker kan have til hinanden. Når et ægtepar behandler hinanden dårligt bliver sårene ofte dybe og varige, og mange føler at skilsmisse er den eneste løsning.

De fleste vil dog sikkert give os ret i at det er en alvorlig sag at opløse sit ægteskab. Bliver man lykkeligere ved at søge skilsmisse? Eller ville det være klogere at prøve at forbedre sit ægteskab?

En ligevægtig indstilling nødvendig

Skilsmisse synes måske at være en let måde at slippe for ægteskabelige problemer på; men man må være afbalanceret i sine overvejelser, for i mange tilfælde har en skilsmisse kun gjort det værre for de implicerede. I Psychology Today for maj 1975 kunne man læse følgende kommentar: „Til trods for alle opmuntrende bøger om kreativ skilsmisse, skilsmisse uden bebrejdelser, og bedre livsform gennem skilsmisse, har folk det elendigt når deres ægteskab mislykkes.“ For mange fraskilte er især ensomheden vanskelig at bære.

’Men behøver man at være ensom fordi man er fraskilt?’ vil nogen spørge. ’Er det ikke ved at blive almindeligt at man lever sammen i kortere eller længere tid uden at binde sig til hinanden?’ Det er imidlertid ikke alle der kan indlede og afbryde sådanne forhold uden samvittighedskvaler. Og hvis man vælger at leve på denne måde, vil én der foretrækker et uforpligtende forhold da kunne tilfredsstille ens trang til at tilhøre et andet menneske? „Ægteskabet opfylder et dybtfølt behov for følelsesmæssig tilfredsstillelse og forpligtelse,“ siger en ægteskabsrådgiver fra New York. „Det finder man ikke i et midlertidigt forhold.“ Kunne det tænkes at en skilsmisse ville forøge problemerne i stedet for at løse dem?

Men hvad nu hvis en af ægtefællerne har kønslig forbindelse med andre end sin ægtefælle, måske med en homoseksuel? Dette spørgsmål behandles i en interessant drøftelse om skilsmisse som findes i Bibelen.

„Af en hvilken som helst grund?“

I det første århundrede var der en del uenighed blandt de jødiske lærde om hvad der var gyldig skilsmissegrund. I den del af den jødiske lov som kaldes Mishnah kan man læse følgende overlevering fra den tid: „Schammajs skole siger: En mand kan ikke skille sig fra sin hustru uden at hun har gjort sig skyldig i ukyskhed. . . . Hillels skole siger: [Han må skille sig fra hende] om hun så blot fordærver hans mad. . . . Rabbi Akiba siger: Hvis blot han finder en som er kønnere.“a

På grund af disse forskellige opfattelser som ligner visse moderne tanker, stillede nogle af farisæerne Jesus dette spørgsmål: „Har en mand lov til at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?“ (Matt. 19:3) Jesus svarede:

„Har I ikke læst at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde og sagde: ’Af denne grund vil en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød’? . . . Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad. Jeg siger jer at enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ — Matt. 19:4-6, 9.

Det græske ord porneía som her er oversat med ’utugt’, dækker også ægteskabsbrud, homoseksualitet og unaturlig seksuel omgang. I sådanne tilfælde tillader Bibelen at man skiller sig fra den skyldige ægtefælle og gifter sig igen, men Bibelen siger ikke at man er forpligtet til at lade sig skille.

Men hvad med de tilfælde hvor én er brutal mod sin ægtefælle uden at der er tale om ’utugt’? Første Korinterbrev 7:10, 11 siger: „En hustru [må ikke] gå fra sin mand; men hvis hun virkelig går, så lad hende forblive ugift eller også forlige sig med sin mand; og en mand må ikke forlade sin hustru.“

Bibelen tillader altså at man lader sig skille i tilfælde af utugt, og den forbyder ikke separation, men den anbefaler det heller ikke. Den opfordrer snarere til styrkelse af ægteskabet, og til at man finder sammen igen. I Bibelen findes der også en række enkle principper som har hjulpet tusinder af ægtepar til at forbedre deres ægteskab. Lad os se på nogle af dem.

At blive „ét kød“

Bemærk at Jesus sagde at mand og hustru ’ikke længere er to, men ét kød’. (Matt. 19:6) Et par som er blevet ’ét’ kender hinandens tanker og er stort set enige. Med andre ord, de kan kommunikere. Hvordan kan dette gøres?

Vidste du at Bibelen ofte siger at Gud ’hører’ og ’lytter’ til folk, selv når de beklager sig? (1 Mos. 21:17; 2 Mos. 2:23-25; 5 Mos. 9:19; Sl. 69:33; Mal. 3:16) Hvordan er det med dig — er du en god tilhører? Prøver du at gentage hvad din ægtefælle har sagt for at sikre dig at du har forstået det rigtigt? At lytte er langtfra det samme som bare at høre efter med det ene øre og kommentere ’samtalen’ med et „nåh“ en gang imellem og ellers koncentrere sig om noget andet.

Det er også nødvendigt at fortælle hinanden hvor meget man holder af og værdsætter hinanden. Bibelen omtaler i positive vendinger hvordan en hyrde og hans veninde fra byen Sjunem gav udtryk for deres kærlighed til hinanden. (Højs. 1:2, 4; 4:10; 7:12) Et varmt smil, en håndsrækning, en gestus der røber ens hengivenhed, ja ethvert ægte udtryk for værdsættelse, kan gøre meget for at bevare et ægteskab og for at genopbygge et ægteskab der er ved at falde fra hinanden.

Kærlig ledelse

Misforståelse af mandens og hustruens indbyrdes forhold har også forårsaget mange skilsmisser. Tænk blot hvor mange skænderier og stridigheder der kunne være undgået hvis man havde fulgt det bibelske princip: „Lad hustruerne underordne sig under deres mænd som under Herren, for en mand er sin hustrus hoved.“ — Ef. 5:22, 23.

Lyder det urimeligt? Overvej hvad Bibelen videre siger: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer . . . Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det . . . Dog, lad også hver enkelt af jer elske sin hustru sådan som han elsker sig selv.“ — Ef. 5:25, 28, 29, 33.

Når familiens overhoved elsker sin hustru tager han hensyn til hendes syn på tingene idet han erkender at hun på visse områder har bedre evner end han. Han viser hende „ære som et svagere kar“ fysisk set ved ikke at forvente mere af hende end hun kan klare. (1 Pet. 3:7) Mon ikke de fleste kvinder vil indrømme at deres ægteskab ville blive bedre hvis manden, med deres støtte, ville leve op til sit ansvar?

Hvis man skal forbedre sit ægteskab kræver det imidlertid at både manden og hustruen undgår en indstilling som er blevet ret almindelig i dag. Hvilken indstilling?

Hvem har størst betydning?

Du har sikkert lagt mærke til at mange mennesker i dag tillægger deres egne behov ret stor betydning. Tidsskriftet Physician’s World bemærker: „Begge ægtefællers forventninger ligger nu på et langt højere plan end før. Gennem nyhedsmedierne lærer de at de bør forvente at bevare deres ungdom, at opnå en højere status og at bevare deres kønsdrift usvækket. Dette udgør i virkeligheden en krise der ofte ender med skilsmisse.“

I Første Korinterbrev 10:24 i Bibelen opfordres vi til at have den modsatte indstilling: „Lad hver enkelt fortsat søge medmenneskets og ikke sin egen fordel.“ Med hensyn til det seksuelle samliv giver Bibelen dette råd:

„Lad manden yde hustruen hvad der tilkommer hende; og lad også hustruen gøre det samme mod manden. Hustruen har ikke myndighed over sit eget legeme, men det har hendes mand; og ligeledes har heller ikke manden myndighed over sit eget legeme, men det har hans hustru. I må ikke forholde hinanden det, undtagen efter gensidigt samtykke.“ — 1 Kor. 7:3-5.

Ville ens ægteskab ikke blive bedre hvis man var mere interesseret i at ens ægtefælle blev tilfredsstillet end én selv?

Når alting går skævt

Det skal indrømmes at mange har kæmpet i årevis for at få deres ægteskab til at gå godt uden at de har mødt den mindste samarbejdsvilje fra deres ægtefælle. Måske er det også din erfaring.

I så fald, mist ikke modet. Tænk alvorligt over opfordringen i Galaterbrevet 6:9: „Lad os ikke give op med hensyn til at gøre hvad der er godt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ Det er før sket at en fortrædelig ægtefælle har ændret indstilling på grund af modpartens gode opførsel. — 1 Pet. 3:1, 2.

Men selv om dette ikke skulle ske må man ikke føle at ens anstrengelser har været forgæves. Apostelen Peter skrev: „Hvis nogen på grund af samvittighed over for Gud udstår genvordigheder og lider uretfærdigt, er det velset.“ (1 Pet. 2:19) Når man retter sig efter Bibelens principper under modgang har man Guds velvilje, og det er det største en kristen kan ’høste’.

Er du interesseret i at forbedre dit ægteskab? Jehovas Vidner er villige til vederlagsfrit at gennemgå Bibelen med dig. De vil med glæde vise dig de principper fra Gud som kan gøre et ægteskab vellykket.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

At man lytter opmærksomt når ægtefællen taler, er stærkt medvirkende til at gøre ægteskabet bedre