Hvad siger Bibelen?

Ville det være kedeligt at leve evigt?

DEN gode nyhed som Jesus Kristus forkyndte da han var på jorden, indbefattede disse ord: „For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Joh. 3:16.

Hvor er det at de der opnår frelse, skal glæde sig over det evige liv? Ud fra Bibelen lærer vi at nogle vil opnå evigt liv i himmelen. Dette gjorde Jesus klart da han sagde til sine disciple: „I min Faders hus er der mange boliger. . . . Jeg går min vej for at berede jer en plads, Og når jeg er gået min vej og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jeg er.“ De første kristne havde dette håb; for eksempel skrev apostelen Paulus at der ventede ham „et hus som ikke er gjort med hænder, et evigt i himlene“. (Joh. 14:2, 3; 2 Kor. 5:1) Ud fra Åbenbaringen 7:4-8 og 14:1, 3 er det klart at det antal som dette er bestemt for, er begrænset til 144.000.

Og at der er et jordisk håb for mange, ses af Jesu mønsterbøn, for i den opfordrede han sine disciple til at bede om at Guds vilje måtte ske på jorden som den sker i himmelen. (Matt. 6:10) Et jordisk håb for mange kommer også frem i sådanne profetier som Habakkuk 2:14 og Åbenbaringen 21:4: „Jorden skal fyldes af kundskab om [Jehovas] herlighed, som vandene dækker havets bund.“ „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ Dette profetiske løfte (Åb. 21:4) er ofte blevet møntet på det evige liv i himmelen. Men er det korrekt? Det fremgår af den umiddelbare sammenhæng at denne profeti viser hen til „en ny jord“ og fremholder at „Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem“, i repræsentativ betydning naturligvis. — Åb. 21:1, 3.

Imidlertid er der nogle som erklærer at de ikke er interesseret i evigt liv på disse betingelser, hverken i himmelen eller på jorden. De siger: „Jeg ville ikke bryde mig om at leve for evigt under sådanne omstændigheder. Livet ville blive kedeligt, ja, ulidelig trist, hvis der ikke var sådan noget som krige, vold og katastrofer. Jeg higer efter spænding. Det er sådan noget der skal til for at gøre livet interessant.“

Men vil de der opnår evigt liv i himmelen kede sig? Himmelen er ikke et sted hvor der intet foregår. Jesus sagde: „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.“ (Joh. 5:17) Både han og Jehova Gud omtales som lykkelige, så det kan ikke passe at de keder sig; en grund til deres lykke er at de har nok at gøre. Og om dem af Jesu Kristi efterfølgere der vinder himmelsk liv får vi at vide: „Lykkelig og hellig er enhver som har del i den første opstandelse; . . . de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ Som „Abrahams sæd“ vil de have en andel i sammen med Jesus Kristus at velsigne alle jordens slægter. — Åb. 20:6; 1 Mos. 22:17, 18; Gal. 3:16, 29.

Vil de der opnår evigt liv på jorden da kede sig? De der erklærer at mennesket har behov for spændingen ved krige, ulykker, vold og katastrofer for at livet kan være interessant, mangler i sandhed empati eller medfølelse. Ville de selv ønske at blive ofre for disse ting for at andre mennesker ikke skulle finde livet kedeligt? Næppe! En sådan sindsindstilling afslører en tankeløs selviskhed såvel som umodenhed i hjerte og sind.

Bibelen fortæller at Abraham levede i 175 år og derefter døde „gammel og mæt af dage“. Han havde ikke kedet sig. (1 Mos. 25:8) Det er sandt at fysiske begrænsninger kan gøre tilværelsen trist for mange ældre, men det er ikke sådanne fremtidsudsigter Bibelen fremholder. Evig ungdom vil blive de menneskers lod der skal leve evigt. En kendt kristen forkynder gav engang følgende smukke beskrivelse af denne tid: „Forestil jer for jeres indre blik den fuldkomne jords herlighed. Ikke en plet af synd skæmmer harmonien og freden ved dette fuldkomne samfund; ikke en bitter tanke, ikke et uvenligt blik eller ord; kærligheden der vælder frem fra hvert et hjerte, møder en tilsvarende reaktion i alle andre hjerter, og velvilje kendetegner enhver handling. . . . Tænk på alt hvad I har set af relativ sundhed og skønhed hos mennesker, og vid at den fuldkomne menneskehed vil være endnu mere indtagende. Den indre renhed og mentale og moralske fuldkommenhed vil præge og lyse ud af alle glade ansigter. Sådan vil det jordiske samfund blive.“

Selv i dag, under de nuværende ufuldkomne forhold, er der mennesker der lever til op i halvfemserne og som langtfra keder sig. For nylig døde en berømt cellist i en alder af seksoghalvfems år. Lige til sin død førte han et indholdsrigt og lykkeligt liv, og uden tvivl var der ikke noget han hellere ville end at leve evigt for at gøre mennesker glade med sine musikalske evner.

Det er sådan det vil være i den nye tingenes orden, når mennesker begynder at nyde Guds riges velsignelser. De vil have fred med Jehova Gud, deres Skaber og Velgører. De vil fortsat tilbede ham med ånd og sandhed. Denne tilbedelse af deres Gud Jehova vil blive en af de ting der gør deres liv rigt og lykkeligt. Desuden vil de ikke blot holde fred med hinanden, men de vil alle have en så venlig indstilling over for hinanden at de til stadighed vil gøre godt mod andre.

Naturligvis vil de en del af deres tid være optaget af at sørge for deres fysiske behov; det vil være nødvendigt at de arbejder for at skaffe sig den nødvendige føde samt klæder og husly. De vil behøve regelmæssige måltider, og det vil aldrig blive kedeligt at spise, uanset hvor ofte de gør det. Desuden vil der være rigelig tid til adspredelse og til at besøge venner, slægtninge eller nogle af Jehovas kendte tjenere som for eksempel Noa eller Abraham.

Ja, ligesom vi aldrig bliver trætte af at spise, således vil vi mennesker aldrig blive trætte af at lære nye ting og erhverve os nye færdigheder. Det vil der være tid til hver dag. Der vil være rigelig tid til at opøve både sind og legeme. Når den profitbetonede, konkurrenceprægede sport er borte, vil der uden tvivl være interesse for mere sunde former for livsudfoldelse, såsom lege hvor flere kan være med, vandresport eller svømning. Musikelskere vil lære at spille den storslåede musik der til den tid vil blive komponeret, på hele den mangfoldighed af instrumenter som fuldkomne mennesker sikkert vil opfinde.

Mange vil uden tvivl århundreder igennem ønske at bruge deres fritid til at studere det store væld af planter, som i øjeblikket, efter hvad der oplyses, tæller mere end 350.000 kendte arter. De kan også tilbringe så mange år de ønsker med at blive fuldt ud fortrolige med de mange, mange forskellige slags pattedyr, krybdyr, fugle, fisk og insekter. Andre foretrækker måske at udfolde sig i malerkunst og billedhuggerkunst eller at fordybe sig i videnskabelig forskning. Ja, menneskene vil blive ved med at lære og vil stadig få nye ideer. Kede sig? Aldrig! Ikke i al evighed!

● „Jeg skaber nye himle og en ny jord . . . Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd.“ — Es. 65:17-22.