Hvorfor kan vi være sikre på at en bedre verden er nær
ER DET ikke rigtigt at der er visse ting man umiddelbart er mere tilbøjelig til at tro på end andre ting? Hvis man for eksempel læser i avisen at solen vil stå op på et bestemt tidspunkt, så tror man sikkert på det. Og hvorfor det? Fordi jordens og solens bevægelser er så regelbundne og nøjagtige at den slags beregninger kan foretages med stor præcision.
Hvis man derimod får at vide af en politiker at når han bliver valgt vil arbejdsløsheden falde, forholdet til andre lande blive bedre, og at der vil komme stor økonomisk velstand — hvad så? Man vil sandsynligvis have begrænset tillid til hans løfter. Hvorfor det? Fordi man ved at han, selv om han måske er oprigtig nok, hverken har magt eller evne til at opfylde sine løfter til fulde.
Det er især de unge der ser med skepsis på menneskers bestræbelser for at skaffe problemerne af vejen. Og det kan ikke bortforklares at en stor del af jorden bliver mere og mere forurenet for hver dag der går; der ødsles med dens råstoffer, plante- og dyrelivet er i fare, fødevaremangelen stiger, rustningskapløbet fortsætter, og så videre. Men alligevel er fremtidsudsigterne ikke så dystre som nogle vil mene.
Lad os et øjeblik betragte nogle — ofte oversete — faktorer som viser at vi kan se fremtiden i møde med tillid.
Grund til at nære tillid
Hvis vi tænker over det, er der mange forhold omkring os som kan give os god grund til at nære tillid til fremtiden. Der er for eksempel jordens og de andre himmellegemers støtte og regelbundne bevægelser i rummet. Uden mindste afvigelse løber de i deres bane, og af den grund kan vi forudsige nøjagtig hvornår solen vil stå op i morgen, ja vi kan endda flere hundrede år i forvejen sige hvornår der vil komme solformørkelse. Og fordi jorden altid bevæger sig rundt om solen med samme konstante fart, godt hundrede tusind kilometer i timen, befinder den sig altid i den rette afstand fra solen — ikke for tæt på og ikke for langt fra — til at livet på jorden kan være behageligt.
Men der er mange andre faktorer som gør det muligt at leve en behagelig tilværelse. I forhold til solen drejer jorden sig én gang om sin akse på fireogtyve timer. Det betyder at døgnets lyse og mørke perioder indtræder med konstant regelmæssighed og kan kendes på forhånd. Hvad ville der ske hvis jorden af og til kun var ti timer om en omdrejning, eller hvis den undertiden sagtnede farten til en omdrejning for hver tredive eller halvtreds timer? Så ville man ikke ane hvor lang dagen og natten ville være. Intet kunne planlægges, og man ville ikke kunne udføre ret meget arbejde. Der ville råde forvirring. Og sæt nu at jorden var et helt år om at dreje sig én gang om sin egen akse. Så ville den ene halvdel af jorden være et dybfrosset islandskab og den anden halvdel en afsveden ørken, hvor intet liv kunne trives.
Jordens atmosfære, der er en blanding af forskellige luftarter, giver os på en måde også grund til at nære tillid. Atmosfæren er som et mægtigt „lufthav“ der omgiver hele jorden. Ligesom fiskene ville dø hvis de ikke havde vandet at leve i, ville vi mennesker dø hvis ikke vi havde disse luftarter at indånde, i netop det rigtige blandingsforhold. I tusinder af år har atmosfæren rundt om hele jorden været et stabilt element som til stadighed havde det blandingsforhold de levende organismer kræver. Samtidig har atmosfæren beskyttet livet på jorden mod skadelige stråler fra solen; den har forhindret at jordens varme gik tabt i rummets kulde, og den har beskyttet menneskene mod nedfald af meteorer, der jo som regel brænder op når de trænger ned i den ydre atmosfære.
I lægetidsskriftet New England Journal of Medicine har en skribent fremsat følgende udtalelse: „Himmelhvælvet er en mirakuløs bedrift. . . . Jeg tvivler på at nogen af os kunne finde på en eneste forbedring af det, bortset fra at vi måske lejlighedsvis ville flytte en sky fra det ene sted til det andet. Ordet tilfældighed er ikke en tilstrækkelig forklaring på så storslået et fænomen.“
Muldjorden er også bemærkelsesværdig, for dens sammensætning må være foretaget med tanke på os, hvilket kan give os yderligere grund til at nære tillid. Selv en lille smule muldjord — så lidt som der kan være i et fingerbøl — indeholder milliarder af levende organismer. Mange af disse er med til at nedbryde affaldsstoffer og døde dyr, så jorden derved bliver holdt ren. Nogle optager kvælstof fra luften og omdanner det til kvælstofholdige kemiske forbindelser. Dette er vigtigt, for planterne har brug for kvælstof, og de kan ikke optage det direkte fra atmosfæren. Er det ikke tydeligt at der findes et Ophav hvis mesterlige hjerne har udtænkt de mange fantastiske processer og kredsløb der ikke alene gør livet på jorden muligt, men også giver grundlag for at man kan glæde sig over livet?
Vi behøver bare at tænke på hvordan planterne fungerer og hvad dette lader ane med hensyn til fremtiden. Måske har De, ligesom så mange andre, læst i biologibøger at ’planterne sender deres rødder ned for at skaffe vand og lader stængelen vokse opad for at komme op til solskinnet’. Men spørg Dem selv: ’Hvorfor? Hvordan?’ Vi ved at planter ikke har nogen hjerne og derfor ikke kan tænke. Men kunne noget menneske have fundet på den store variation af herlige fødemidler som kommer fra planterne?
Hvordan fremstiller planterne egentlig den næring som faktisk opretholder alt levende? Man ved at klorofylet i planterne reagerer med kuldioxyd og vand. Men det er stadig en gåde hvad der egentlig sker. I tidsskriftet Science News Letter har der stået:
„Her er det at ’guderne’ udfører deres mirakel. Solens lys giver energi til den store kemiske omsætning, og klorofylet fungerer som ’kontrolpanel’ og styrer reaktionen. Under indflydelse af disse to danner kuldioxyd og vand nu tilsammen en simpel form for sukker der er grundbestanddelen i alle næringsmidler. De talrige fedtstoffer, proteiner og kulhydrater som planter og dyr omsætter, må senere dannes af denne form for sukker.“
Ja, hundreder af faktorer må gribe ind i hinanden før livet ikke blot er muligt, men også værd at leve. Tag for eksempel lyset. Det er ikke alene en uundværlig faktor i frembringelsen af alle næringsmidler, men det giver os samtidig en sand velsignelse af farver og skønhed. Når alting omkring os optræder i forskellige farver, skyldes det faktisk det lys som alle genstande kaster tilbage. Dette lys kan opdeles i tusinder og atter tusinder af forskellige farver og nuancer! Ja, hvor er lyset velgørende — for ikke at sige vidunderligt!
Noget lignende kan siges om mange andre ting, for eksempel de uendelig mange variationer der er af lyde, smag, og lugte, sanseindtryk der bidrager til at livet bliver behageligt og interessant, som er meget komplicerede og som menneskene ikke selv har opfundet. Vi ved ikke engang helt hvordan sanserne virker. Når vi rigtig tænker over alle de mange processer og kredsløb der foregår i menneskelegemet og på jorden, får det os så ikke til at indse at der må være en der har skabt det hele? Jo, de mange indbyrdes afhængige faktorer der harmonisk samvirker til opretholdelse af livet på jorden, danner tilsammen et vidunderligt system der er langt mere kompliceret end noget som helst af det mennesker har tænkt eller bygget.
Hvad lærer vi af at betragte al den omhu og omtanke som jordens komplicerede processer vidner om? Vi lærer at den der har skabt det hele, er interesseret i at vi der lever her skal være glade og have det godt. Det giver os således grund til at se fremtiden i møde med tillid. De ting vi har omtalt viser klart at Skaberen ønsker at livet skal være en glæde og fornøjelse, og han har tydeligvis også magt til at gennemføre sin vilje.
Hvad med den skade der allerede er sket?
Nogle mener at menneskehedens fremtidsudsigter allerede er blevet delvis ødelagt. Store landområder er blevet udpint og misbrugt, med det resultat at jordens ydeevne er nedsat eller helt spoleret. Men er denne skade varig?
Nej, ikke nødvendigvis. Måske kender De selv steder hvor jorden er blevet gold på grund af forurening, naturkatastrofer eller forkerte dyrkningsmetoder. Jorden har imidlertid en forbløffende evne til at genvinde sine „kræfter“, hvad man tydeligt kan se på steder hvor den har været hærget af brand eller vulkanudbrud. Efter nogen tid vender vegetationen tilbage, lige så rigt og varieret som før. Og hvor vandforureningen er blevet bragt under kontrol er tidligere ødelagte floder blevet fyldt med sundt vand der giver tumleplads for fisk og lokker mennesker til at tage sig en dukkert.
Selv de steder hvor jorden har været i den grad vanrøgtet at den er blevet til gold ørken, kan den gøres frugtbar igen. Et eksempel har vi i mellemøsten. Engang var disse egne frugtbare områder, hvilket blandt andet oldtidens historikere bevidner, men efterhånden forfaldt de og lå øde hen i mange hundrede år. I nyere tid er noget af jorden imidlertid blevet genopdyrket. Fødevareeksperten Walter C. Lowdermilk har foretaget en undersøgelse for FN og udtaler at „Israel er ved at genopdyrke et land der har været ødelagt som følge af tusind års misrøgt“.
Selv om man med rette kan være bekymret over at mennesker har misbrugt jorden, kan man være forvisset om at skaden ikke er uoprettelig. Unge behøver ikke at være bange for at den ældre generation vil forurene miljøet i en sådan grad at alt er ødelagt for kommende generationer. Hvordan kan vi være sikre på det?
Yderligere grundlag for tillid
Her kommer Bibelen ind i billedet. Den fortæller om Skaberens hensigt med jorden og hele menneskeheden. Den siger ikke at vi skal sætte vor lid til den nuværende dårlige tingenes ordning, men åbenbarer at Gud vil fjerne det forvirrede og ineffektive styre som udøves af hundreder af politiske regeringer på jorden i dag. Gud lod gennem sin profet Daniel forudsige at han vil erstatte disse regeringer med én regering, som han selv vil oprette, nemlig hans rige ved hans søn Jesus Kristus. Bibelen giver dette løfte:
„I hine kongers [herredømmers] dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet [Guds] . . . skal knuse og tilintetgøre alle hine riger [menneskers politiske regeringer], men selv stå i al evighed.“ — Dan. 2:44.
Hvornår vil dette ske? Som nævnt i den foregående artikel hjælper Bibelen os til at afgøre hvornår det vil ske, idet den har givet et „tegn“, som består af mange enkelte begivenheder. Alle disse skulle indtræffe i ét og samme slægtled. Når disse begivenheder viste sig ville den tid være nær hvor Gud ville fjerne den nuværende fordærvede tingenes ordning. Opfyldes dette „tegn“ i dag?
Enhver kan selv undersøge dette. Læs for eksempel følgende kapitler i Bibelen: Mattæus-evangeliet, kapitel 24, Lukas-evangeliet, kapitel 21, og Andet Timoteusbrev 3:1-5. Dér forudsiges krige, fødevareknaphed, pest, store jordskælv, lovløshed, ungdomskriminalitet, samt utryghed og bekymring, og der siges at dette skulle kendetegne afslutningen på det nuværende system. Er det ikke netop disse forhold vi ser i dag? Intet tidligere slægtled i menneskehedens historie har oplevet alt dette i et sådant omfang som vores generation. Det betyder at Guds nye ordning er nær!
Bibelen beskriver det storslåede skifte som menneskeheden snart vil opleve. Gud lover at al politisk kiv og strid vil ophøre for stedse. De der lever i Guds nye ordning vil alle være fredselskende mennesker, som har fulgt ordene i bibelprofetien i Esajas 2:4: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“
Når der bliver sat en stopper for krige, rustningskapløb og begærlige kommercielle systemer, vil hverken luften, vandet eller jorden længere blive forurenet. Og Bibelen siger at Gud vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åb. 11:18) Det betyder at luften efterhånden overalt vil blive ren og frisk, floder og åer rislende klare, og jorden grøn og frugtbar. „Korn skal der være i overflod i landet.“ — Sl. 72:16.
Bibelen viser også at alle der er lydige mod Gud vil opnå et fuldkomment helbred. Sygdom og død vil ophøre, og legemet vil ikke mere svækkes med alderen. Bibelen lover at Gud vil „tørre hver tåre af [menneskenes] øjne“, og at døden „ikke [skal] være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. — Åb. 21:4.
Dette er kun nogle få af Bibelens løfter vedrørende Guds hensigt, nemlig at menneskeheden vil blive velsignet med fred, sundhed og lykke. Den der har udtænkt og igangsat de mange komplicerede processer og kredsløb som opretholder livet på jorden, er naturligvis i stand til også at opfylde sine løfter! Og vi har al mulig grund til at tro at han vil gøre det.
Måske har De endnu ikke læst så meget i Bibelen for at finde ud af hvad Guds hensigt med jorden og menneskeheden er. Det vil vi imidlertid opfordre Dem til at gøre. Da vil De erfare hvorfor vi kan nære tillid til at en bedre verden er nær.
[Diagram på side 10]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Frembringelse af føde
Bladene optager kuldioxyd
Bladene rammes af solens stråler
Rødderne optager vand
[Diagram på side 11]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Vekselvirkningen mellem ilt og kuldioxyd er et af jordens mange forbløffende kredsløb. Fortæller disse processer os ikke at der må være en der har skabt og indrettet jorden?
Ilt — ind — ud
Kuldioxyd — ud — ind
[Illustration på side 9]
Planeternes konstante bevægelser giver os grund til at nære tillid til Skaberens løfter