En nat om bord i „Arken“
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I KENYA
HVAD ville De synes om at tilbringe en nat i Arken? Det er en bygning i tre etager, hovedsagelig lavet af træ. Nej, denne ark blev ikke bygget af Noa. Men forestillingen om den ark som han og hans familie byggede for mere end 4300 år siden, har uden tvivl ligget til grund da denne moderne ark blev konstrueret.
Vor tids ark ligger i et skovområde på en 2316 meter høj udløber af Aberdare-bjergkæden i Kenya. Fra Arkens indre kan besøgende iagttage dyrene uden for bygningen. Den er et led i Kenyas bestræbelser for at give folk fra hele verden mulighed for at iagttage og studere dyrene i deres naturlige omgivelser, i reservater der specielt er sat til side for at bevare mange vilde dyrearter som er i fare for at blive udryddet.
Vi planlægger at tilbringe en nat i Arken sammen med en hel del andre besøgende. „Men,“ spørger De, „hvordan kan man komme til at se dyrene når det er mørkt?“ Ved hjælp af kraftige projektører som er tændt hele natten. Disse kunstige „måner“ er sådan indrettet at de ikke skræmmer eller forstyrrer selv de mest frygtsomme dyr.
Rejsen
Vores tur begynder i Nairobi, nær randen at den store dalsænkning. Efter morgenmaden nyder vi i ro og mag en tre timers biltur gennem Kikuyuland. Første gang vi gør holdt er lige uden for byen Nyeri, ved Aberdare Country Club. Dette er vort udgangspunkt. Det er omgivet af skovklædte skråninger med en rigdom af nandi-flammer, kapkastanjer og jacarandatræer, hvorunder traner og påfugle spankulerer i al deres pragt.
Ud over sletterne mod nord har vi til højre for os en vidunderlig udsigt til Mount Kenya, der med sine to tvillingeagtige tinder hæver sig til næsten 5200 meter. Til venstre for os ligger Aberdare-bjergkæden, der når en højde af over 3900 meter. Efter frokost vil vi sætte kursen i den retning.
Af hensyn til dyrene må private biler ikke komme ind i nationalparken fra denne side. Alle besøgende transporteres op til Arken i to store busser. Den atten kilometer lange tur fører os gennem kikuyuernes bopladser og landbrugsområder, der grænser op til parken.
Langs vejen muntrer sort-hvide silkeaber sig i de høje træer. Dér er de i sikkerhed for jægere der engang nedlagde dem på grund af deres skind, som blev anvendt til højtidsklæder eller til dekorative tæpper. Kafferbøfler findes overalt i skoven, og somme tider blokerer de vejen og viger kun tøvende til side for at lade os passere. Lejlighedsvis ses et næsehorn, men det bliver aldrig ret længe i nærheden. De store elefanthjorde er ikke til at spøge med. Man ved at de har truet med at angribe en bus, skønt de aldrig har gjort alvor af det. Nuvel, det er noget af en oplevelse man kan fortælle venner og bekendte om!
Hvad vi så fra Arken
Endelig når vi frem til Arken. Da de besøgende forlader bussen går de alle over en vindebro der fører ind på agterdækket. Så sætter de kursen mod de små kahytter på et af de tre dæk. Vores kahyt har to køjer. Hurtigt åbner vi vinduet og ser ud over et hav af grønt græs. Vi spekulerer på om der er kommet nogen dyr hen for at slikke salt i nærheden.
Sædvanligvis er der vortesvin til stede. De kravler omkring på knæene for at græsse i skovlysningen. Skulle noget forskrække dem, farer de hovedkulds af sted for at søge ly i den tilstødende kratskov, med halen lige i vejret som en skibsmast.
Hver gang vi har besøgt Arken, har vi set kratbukken. Denne yderst elegante og yndefulde antilope slækker aldrig på sin årvågenhed. Ikke så mærkeligt! Den er den frygtede leopards yndlingsoffer. Kratbukken har et „halsbånd“ uden hår rundt om halsen. Ifølge den lokale Kikuyustamme kan dette føres tilbage til Noas tid. Stammetraditionen fortæller at Noa for at få en stædig kratbuk ind i arken, måtte føre den med et reb der sled alt det omtalte hår af!
Kafferbøfler slentrer skødesløst forbi Arken. Snart vælter de sig i mudderet omkring vandhullet, og helmer ikke før de er dækket af en slimet substans fra top til tå. Elefanterne er de eneste der kan få dem til at forlade vandhullet. Disse kluntede tykhuder tåler ikke at der er andre dyr i nærheden når de kommer for at drikke og for at nyde det salt der lægges ud af Arkens personale. Med højlydt trompeteren i snablerne og basken med de vældige ører er de også sikre på at forjage den lille afrikanske hare og desmerdyret.
Man ser bedst dyrene ved vandhullet fra et observationsværelse som ligger i plan med terrænet. Dér kan man komme elefanter, bøfler, næsehorn og andre store dyr på meget nært hold. Det er sket at elefanter har stukket deres snabler ind gennem de åbninger der er i væggen. Heldigvis er ingen endnu blevet trukket ud gennem disse åbninger.
Noget ved alle disse store dyr som gør indtryk på os, er den beskyttelse de yder deres unger. Under et tidligere besøg heroppe viste en stor hjord af elefanter sig i lysningen. De skærmede en meget lille elefantunge, muligvis kun to uger gammel. Ungen forlod på intet tidspunkt sin plads mellem moderens ben. Vi kunne se hvor nervøs hele hjorden var, især da en anden hjord viste sig på skuepladsen. Omgående lod man de nyankomne forstå at deres nærværelse var uønsket. Derfor holdt de sig på afstand, indtil den første hjord fortsatte videre.
Usædvanlige øjeblikke
Der er også usædvanlige øjeblikke om bord i Arken. Ved sådanne lejligheder stiger spændingen til et højdepunkt. For eksempel er de besøgende altid begejstrede for at se den sjældne skovbuk eller bongo. Arken er blevet kendt for dette syn. Dette sky og smukke dyr er en stor antilope. Det holder til i bjergskovene og ses sjældent, undtagen her ved Arken. Bongoen er kastanjefarvet og har tolv eller tretten tynde lodrette striber på siderne. En ideel camouflage når den er i sit hjem, skoven! Når bongoen dukker frem fra tykningen bliver der helt stille i salonen hvorfra vildtet iagttages. Alle holder næsten vejret af frygt for at skræmme dyret bort. Snart klikker og snurrer kameraerne idet ivrige fotografer foreviger synet af dette yndefulde dyr. Arkens dagbog afslører at man i mange måneder har kunnet se bongoen i det mindste hver anden nat. Når enten bongoen eller leoparden viser sig, lyder der en summetone gennem hele Arken for at vække dem der er gået til køjs. De ville givetvis ikke ønske at gå glip af denne begivenhed.
Skulle der være en nat hvor kun få dyr kommer frem i lysningen, kan iagttagere altid underholdes af de natlige besøg af en familie af genetter. Disse katteagtige dyr fodres med rå æg og kødstrimler, som man regelmæssigt har lagt ud på verandaen næsten lige siden Arken blev åbnet i slutningen af 1970. Afkommet af det oprindelige par genetter er ikke bange for mennesker. De kan lokkes til at komme helt ind i Arken og spise af hånden. Det er de eneste dyr der er velkomne i Arken. Somme tider sker det dog at nogle marekatte kommer ind i kahytterne, hvis vinduerne efterlades åbne.
Man forlader pludseligt måltidet hvis der sker noget spændende udenfor. Måske er det en leopard der jager sit bytte for åbent tæppe. Eller måske to rivaliserende bøffeltyre der kæmper om magten over hjorden. Hyæner angriber somme tider intetanende bøffelkalve eller kæmpeskovsvinets unger. Ungernes skrig, kombineret med forældrenes grynten mens de søger at værge sig imod angriberne, er nok til at få enhver besøgende til at fare bort fra middagsbordet for at få et glimt af det der sker.
De der ikke vil gå glip af noget, kan blive oppe hele natten for at iagttage dyrene, og de styrker sig med varme drikke ved en buldrende kaminild. Kort efter daggry, når man ser Mount Kenyas sneklædte tinder glitre i strålerne fra den tidlige morgensol, tager Arkens passagerer afsked og følger skovstien ud af vildtparken. Når de kommer tilbage til udgangspunktet, begynder de på hjemturen.
Glade minder
Vi vil sent glemme vores vågenat i Arken. Naturligvis kan sådanne besøg også have sine mere muntre øjeblikke, som heller ikke vil blive glemt lige med det samme. For eksempel da en kvinde skreg af fryd ved synet af en flok kæmpeskovsvin. Hun var aldeles sikker på at hun lige havde set et næsehorn for første gang i sit liv! Andre har forvekslet desmerdyret med en silkeabe, og endog en hyæne med en leopard!
Uden tvivl er det en god idé at gøre forstudier. Man kan hente mange oplysninger i en god håndbog om de dyr og fugle der er almindelige i det område man planlægger at besøge. Og hvem ved? Engang får De måske mulighed for at tilbringe en interessant nat om bord i „Arken“.