Vær klædt med smag — og fordringsløshed

LIGE siden Adam og Eva bandt figenblade om sig i Edens have har kvinder interesseret sig for tøj. En klog kvinde ved at tøjet fremhæver hendes ydre og er et udtryk for hendes personlighed. Ved sin måde at klæde sig på kan hun enten forbedre sit udseende eller på upassende måde henlede opmærksomheden på sig selv, som om hun sagde: „Hej, se mig!“ Ja, en kvindes påklædning kan fortælle en hel del, endog før hun selv lukker munden op. Hvad fortæller din påklædning om dig?

Hvor mange penge man ofrer på at ekvipere sig er ikke det afgørende. Når tøjet sidder godt, linjerne er enkle og faconen passer til en kvindes skikkelse, kan hun være velklædt. En rig kvinde der giver en masse penge for en kjole eller en dragt er ikke nødvendigvis så chik som en anden der selv syr sit tøj for langt færre penge. En dragt kan være nok så dyr, men hvis farven ikke står til ejerindens hud og hårfarve, kan den skæmme hendes udseende i stedet for at gøre hende smukkere. Og hvis den ydermere fremhæver hendes legemlige skavanker vil hun bestemt ikke tage sig godt ud.

I disse tider hvor mange familier føler det økonomiske tryk, er det også af stor betydning hvilket stof man vælger. Dersom materialet ikke tåler vask men kræver rensning, kan indkøbsprisen blive mangedoblet gennem års brug. Derfor siger mange kvinder nej til en ellers tiltalende konfektionsvare når de ser mærket „Tåler kun rensning“, eller som det hedder på engelsk: „Dry Clean Only“.

Moden skifter fra land til land

Der kan ikke gives en allestedsgældende norm for kvindens klædedragt. Hvad der er passende på Sydhavsøerne kan få folk i England til at hæve øjenbrynene. Hvad man kan have på i en af New Yorks gader er måske utilstedeligt i Indien. Men den indstilling hvormed en kvinde vælger sit tøj, behøver ikke ændre sig efter det sted hun befinder sig. Dersom hun gerne vil klæde sig beskedent eller fordringsløst kan hun gøre det, hvad enten hun vælger en smuk indisk sari, de sydamerikanske kvinders dragt med de mange skørter, den kinesiske cheong-sam (slidset op til knæet), jugoslavernes lange kjoler, eller den traditionelle kimono man ser i Japan. Det skal dog siges at en kvinde kan dække sin krop fra isse til fod og alligevel mangle fordringsløshed; for eksempel kunne hun jo være udfordrende ved sin måde at gå og bevæge sig på.

I mange af sydens og østens lande har man antaget den vestlige klædedragt og følger med dens udvikling, nogle for modens skyld, andre af nødvendighed. I Iran er det for eksempel ikke ualmindeligt at se de iranske forretningskvinder fikst klædt i vestligt tøj. I Honduras er moden i de større byer stort set den samme som i Amerikas storbyer, og buksedragten er blevet vældig populær. Men i Honduras’ småbyer, hvor folk er fattige og hvor den økonomiske faktor spiller den største rolle, er miniskørtet det foretrukne, simpelt hen fordi det kræver mindre stof. Nogle kvinder er der naturligvis altid som ynder at åbenbare en betragtelig del af deres krop for at tiltrække mændenes opmærksomhed, men det kan den kvinde der ønsker at klæde sig fordringsløst ikke tillade sig.

Modeluner og deres virkning

Moden synes at være evigt skiftende. I virkeligheden er den dog altid den samme, blot går og kommer den åbenbart i regelmæssigt tilbagevendende perioder på tyve-tredive år. „Sidste“ mode er i regelen en gammel mode der er dukket op på ny med små ændringer for ikke at blive genkendt. Er du blevet grebet af modetyranniet? Har du det sådan at du gang på gang køber nyt tøj men ikke går med det fordi du hurtigt bliver træt af det, selv om det var højeste mode da du købte det? Så er du sandsynligvis offer for modetyranniet. Hvad kan du gøre for at ændre på det?

Beslut dig til kun at købe det du reelt har brug for eller det der virkelig falder i din smag og som passer til din skikkelse, din personlighed og din pengepung. Lad være med at falde for det seneste modelune bare fordi det er nyt. For eksempel solgte man sidste sommer både i sydfranske og parisiske varehuse krøllede papirjumpsuits til omkring 30 kroner. Ganske vist sagde man at de kunne vaskes, men man kan forestille sig hvor dyr den form for beklædning kan blive i det lange løb.

Kvinder der nægter at lade sig diktere af modedesignere som ikke ved hvad de personligt har brug for, er ikke bange for at være anderledes. De vælger tøj de kan lide og som tjener den hensigt de ønsker. Det samme kan du gøre. Hvordan?

Underkast først din skikkelse en nøgtern analyse. Stil dig foran et stort spejl og foretag nu en fuldstændig ærlig bedømmelse af dine plusser og — især — dine minusser. Derefter kan du finde ud af hvad du kan gøre for at aflede opmærksomheden fra de mindre heldige steder og fremhæve plusserne. Hvis for eksempel dine hofter er særligt iøjnefaldende, så undgå læggede eller plisserede nederdele, der får hofterne til at syne bredere. Er din hals kort, så gå med firkantet eller spids halsudskæring, eller eventuelt munkefald, men ikke rullekrave eller lignende. Lodrette striber slanker i modsætning til vandrette, så vælg de lodrette hvis du er lille eller kraftig.

De samme retningslinjer skal man naturligvis følge hvis man vælger at sy sit tøj selv. Som en moder sagde: „Jeg har prøvet at hjælpe min datter til at bedømme sin skikkelse ærligt og at klæde sig derefter. Lige fra hun begyndte at sy selv hjalp jeg hende til at se forskellen mellem hendes og min skikkelse; derpå talte vi om hvad vi kunne gøre for at skjule de mindre flatterende sider og understrege de gode. Jeg skulle undgå at fremhæve barmen for meget og det samme skulle hun med hofterne. Vi kan sy efter det samme mønster men med forskellige ændringer efter behov, og det går udmærket.“

Klædt på til lejligheden

Noget andet man bør huske er at klæde sig på til lejligheden. Det man tager på når man skal arbejde i haven vil næppe være et passende antræk at gå til forretningsmøde i. Og mon ikke mange ville forarges dersom man viste sig udendørs i gymnastiktrikot eller jumpsuit (til indendørs brug)? Påklædningen må rette sig efter lejligheden, det være sig i Danmark, Island, Afrika, New Zealand eller Italien.

En anstændig kvinde vil ikke vise sig på gaden i en påklædning der hører hjemme på en badestrand. En lang selskabskjole kan være det helt rigtige ved et selskab, men dersom man lå ved en badestrand i den, ville den jo nok virke noget latterlig.

Visse moder har i de seneste år ændret sig så drastisk at det tøj man bruger i dag ville have været upassende for bare ti år siden. I den vestlige verden blev det førhen almindeligvis betragtet som maskulint og udfordrende hvis en kvinde gik i lange bukser på gaden; det var ikke velset. I dag er det næsten sådan at der til en passende garderobe hører et par lange bukser, i hvert fald i de større byer, om end det stadig giver anledning til kritik i visse kredse.

I forretningsverdenen er der ofte en vis modvilje imod at gå ind for en alt for voldsom ændring i kvindemoden. Efter New York-modedesigneren John T. Molloys mening udsætter forretningskvinder som lader hånt om den traditionelle påklædning i forretningslivet sig i virkeligheden for at lide fiasko — de klæder sig „en fiasko til“. Han foretrækker en forretningsuniform, bestående af nederdel og jakke der passer sammen. „Nederdel og bluse,“ siger han, „er det vigtigste i en forretningskvindes garderobe, med en kjole og jakke der matcher som det næstbedste.“

Mange ser knap så strengt på det, men slår alligevel til lyd for at man skal vende tilbage til en mere neutral linje i moden, fordi mange unge kvinder der nu søger job møder op til samtaler iført cowboybukser og top eller andet fritidstøj, til forfærdelse for mange personalechefer.

Buksedragten betragtes af mange som ganske praktisk og bekvem til indkøb og daglig påklædning. Men i visse egne anser man det for upassende for eksempel at overvære religiøse møder iført buksedragt. En kristen kvinde gør derfor klogt i at tage hensyn til indstillingen hos folk der hvor hun bor og færdes. Derved kan hun, for at låne et bibelsk udtryk, ’anbefale sig til ethvert menneskes samvittighed’. — 2 Kor. 4:2.

Ud over at opmuntre til at tage hensyn til andre giver Bibelen kristne kvinder det råd at „smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind, . . . på en måde der sømmer sig for kvinder der bekender sig til gudsfrygt, nemlig ved gode gerninger“. (1 Tim. 2:9, 10) Hvis en kristen kvindes udseende får andre til at tvivle på at hun holder fast ved sin religiøse bekendelse, er hendes påklædning øjensynlig ikke længere fordringsløs. Det afgørende er ikke om hun er iført en kjole, en nederdel eller et par slacks, men hvad man dér på stedet forventer af en der „bekender sig til gudsfrygt“.

Visse former for beklædning, såsom lange bukser, bruges måske af både mænd og kvinder. På steder hvor det er tilfældet må man passe på ikke at vælge en facon der kan gøre det svært at skelne en mand fra en kvinde. Dette harmonerer med ånden i den lov der står anført i Femte Mosebog 22:5: „En kvinde må ikke bære mandsdragt, og en mand må ikke iføre sig kvindeklæder.“

Mangt og meget er således afgørende for om en kvinde klæder sig fordringsløst. Noget væsentligt er hendes indstilling, hendes smag, hendes valg af stof og det at hun klæder sig til lejligheden. Hun bør vide hvad der passer sig for hende og holde sig til det, uanset hvad moden dikterer. Og sidst, men ikke mindst, bør hendes stille, milde og fordringsløse væsen skinne igennem, og hendes påklædning skulle genspejle en sådan fordringsløshed.