Hvad er det bedste man kan lære sig — judo? karate? eller noget andet?
I DEN voldsprægede tid vi lever i er der mange som gerne vil lære selvforsvar. Skoler der underviser i judo og karate har stor søgning. Er det en sådan træning der vil være til størst nytte for en, og vil den føre til lykke og fred i sindet?
De erfaringer en ung mand i Senegal i Afrika gjorde, hjalp ham til at finde frem til en form for opøvelse der var mere tilfredsstillende.
Denne unge mand holdt meget af sport og udmærkede sig i adskillige sportsgrene. Samtidig var han et agtet medlem af den romersk-katolske kirke. Da hans præst begyndte at undervise i boksning og karate, betragtede den unge mand det som en kærkommen anledning til at lære selvforsvar. Præsten sagde til ham at her var der en mulighed for at vise sin hengivenhed for kirken og på den måde vinde Guds gunst. Hvordan det? Jo, kendskab til disse former for kampsport ville sætte ham i stand til at ’forsvare kirken’ ved visse religiøse højtideligheder. Ved sådanne lejligheder blev folk somme tider uregerlige, og et ungt medlem af menigheden som var god til at bruge næverne kunne hjælpe med at opretholde ro og orden.
Den unge sportsmand begrænsede dog ikke brugen af sine færdigheder til at opretholde ro og orden ved religiøse højtideligheder, skønt han også gjorde flittigt brug af dem ved disse lejligheder. Han blev fristet til også på andre tidspunkter at bruge den teknik han havde lært, og fik således ry for at være en slagsbroder.
Da han en dag deltog i en højdespringskonkurrence faldt han så uheldigt at han fik varigt men af det. Hans karriere inden for sporten var slut, og den særlige oplæring han havde fået i boksning og karate var nu uden værdi. Den træning hans præst havde givet ham i disse former for kampsport havde rustet ham til at prygle folk ved religiøse højtideligheder og ved andre lejligheder, men den havde ikke givet ham styrke til at klare den situation han nu var kommet i. Hvad skulle han gøre? Han blev bitter og begyndte at give Gud skylden for at han havde mistet sin førlighed.
Omkring dette tidspunkt blev han kontaktet af et af Jehovas vidner. Forkynderen viste ham at der er et håb — at hans handicap ikke ville vare ved, men at Gud lover at helbrede alle menneskehedens lidelser. Han påpegede at da Jesus var på jorden helbredte han folk med alle slags sygdomme — nogle der ikke kunne bruge fødder og hænder, nogle der var lamme, ja selv en mand der var født blind. I flere tilfælde oprejste Jesus døde. Disse mennesker døde ganske vist senere igen, ligesom alle andre. Men Jesus udførte blandt andet disse helbredelser for at vise hvad han vil gøre i løbet af de tusind år hans rige skal herske over jorden.
Den unge mand indvilligede i at undersøge Bibelen for at se om dette virkelig var sandt. Han blev klar over at det ikke var Gud som var skyld i at han havde mistet sin førlighed. Hans nuværende handicap var snarere en følge af ufuldkommenhed og synd og manglende kundskab om Gud. Han indså at den nuværende tingenes ordning følger forkerte værdinormer, idet den er materialistisk og selvisk, og at endog verdens religioner har hindret folk i at forstå Bibelen og komme til kundskab om Guds hensigter. Dengang han forsøgte at fremme sine egne interesser havde han fulgt verdens tænkemåde, og dét havde bragt ham i vanskeligheder.
Opøvelse i Bibelen ændrer personligheden
Efterhånden som den unge mand studerede blev han klar over at Bibelen var sandfærdig og fornuftig, og at den ikke blot forklarede årsagen til hans vanskeligheder, men også hvordan han kunne leve et tilfredsstillende liv til trods for sit handicap. Han begyndte oprigtigt at arbejde med sin personlighed, sådan som Bibelen anbefaler: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves i overensstemmelse med sine [den gamle personligheds] bedrageriske ønsker, og gøres nye i jeres sinds drivkraft og iføre jer den personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ (Ef. 4:22-24) Han indså at hans personlighed efterhånden var blevet fordærvet på grund af hans tidligere stridslystne levevis sådan at han, da han stødte på en virkelig prøve, i stedet for mandigt at se den i øjnene blev bitter på Gud og sine medmennesker. Men nu da han havde et mål i livet, begyndte han at forandre sig.
Inden længe blev denne tidligere slagsbroder mild af sind og kunne beherske sine voldstendenser. Hans tidligere kammerater kunne ikke tro at den forandring der foregik i hans personlighed var ægte. En af dem slog ham i ansigtet for at prøve ham. Den fredsommelige måde den unge mand reagerede på forbavsede hans kammerat. Ja, det gjorde så stort et indtryk på ham at han og hans familie senere begyndte at studere Bibelen sammen med den unge mand som han havde slået.
På trods af sit handicap siger denne tidligere sportsmand at han er meget lykkeligere nu end da han kunne udføre fysiske bedrifter. Han har et mål i livet, gode opbyggende venner og glæde ved livet.
Den tidligere slagsbroder bruger nu megen tid på at bringe fredens gode nyhed ud til andre dér i området, og på grund af den kundskab han har fået om Gud har han ændret såvel sit omdømme som sin personlighed. Han er fuldstændig enig med apostelen Paulus, der siger: „Legemlig opøvelse er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ — 1 Tim. 4:8.
’Opøv dig selv med gudhengivenhed som mål’
Denne mands erfaringer er et overbevisende vidnesbyrd om at apostelen Paulus’ tilskyndelse til at vi skal ’opøve os selv med gudhengivenhed som mål’, ikke blot er en religiøs frase, men et praktisk, fornuftigt, gennemførligt princip der, når det anvendes, fører til varig gavn. (1 Tim. 4:7) Det samme gælder de andre af Bibelens principper og leveregler. Grunden er at de kommer fra Skaberen, der ved hvordan mennesket er indrettet. Han ved hvordan hans skabninger fungerer, og hvad der er nødvendigt for at de kan samarbejde i fred og lykke.
Tag for eksempel Guds principper angående ægteskabet og familieenheden. Verden af i dag er afveget fra disse principper. Der er en tendens til at forkaste ægteskabet som ’gammeldags’, eller betragte det som noget man kan tage let på. Har denne tilsidesættelse af Bibelens principper ført til et bedre liv, til en bedre moral, til lykke? Skilsmissetallet, de opløste hjem, den enorme stigning i ungdomskriminaliteten, ja det stigende antal røverier, overfald, ungdomsoptøjer, og mord begået af selv mindre børn, er vidnesbyrd om at verdens synspunkt er forkert.
De ønsker uden tvivl at det må gå Dem godt i livet. Ved at studere Bibelen kan De opnå lykke nu og få et håb for fremtiden. Det er let at finde ud af hvordan dens principper er. De er enkelt og klart formuleret. Desuden er det ikke vanskeligt at anvende dem, for de beskriver i virkeligheden den måde menneskene blev skabt til at leve på fra begyndelsen. Den handlemåde Bibelen anviser er rimelig og fornuftig.
De må selv afgøre om De ønsker at følge Bibelens principper i Deres liv. Men måske er De ikke så godt kendt med Bibelen. Hvis ikke, vil De gøre Dem selv og Deres familie en stor tjeneste ved at læse den, så de alle „med egne øjne“ kan se hvad den siger. Deri vil De finde en visdom der kan opøve Dem til liv.