En fisk der kan leve på landjorden

„EN FISK på landjorden.“ Dette udtryk får straks en til at tænke på noget hjælpeløst. De fleste regner ikke med at en fisk kan leve ret længe hvis den kommer op på landjorden. Men hvad nu hvis en fortalte Dem om en fisk der kan leve i dagevis selv om den forlader vandet? Og hvis vedkommende sagde at den kunne vandre hen over land og oven i købet klatre i træer — ville De så tro på det?

I år 1797 var der en vis løjtnant Daldorf i Det Danske Ostindiske Kompagni, der præsenterede en sådan fisk for verden i almindelighed. Mens han var i Trankebar i Indien skrev han om en fisk som man sagde kunne klatre op i palmetræer og drikke deres saft. Han fortalte også at han selv havde fundet sådan en fisk der var nået henved to meter til vejrs i en palme.

Beskrivelse

Denne eventyrlige fisks latinske navn er Anabas testudineus. Men den er bedre kendt som klatrefisken. For disse fisks vedkommende begynder livet når hunnen lægger sine æg i vandoverfladen. Der flyder de rundt cirka en dag før de udklækkes. Med tiden når fisken en længde af godt 23 centimeter.

Klatrefisken, der er en ferskvandsfisk, er grågrøn med brune finner. Nogle arter lever i Afrika, andre i det sydlige Asien. De lever hovedsagelig af insekter, snegle og små krebsdyr. Der er intet iøjnefaldende ved klatrefiskens ydre, men en undersøgelse af dens indre er ret oplysende.

Hvordan kan den ånde på landjorden?

De fleste fisk ånder ved i deres blodstrøm at optage de luftarter der findes i vandet. Foruden de sædvanlige gællekamre har klatrefisken imidlertid et særligt kammer der sætter den i stand til at ånde over vandet. Denne særlige øverste del af gællehulen indeholder nogle benplader som er dækket af membraner der er rigt forsynet med blodkar. Når fisken søger op til overfladen og snapper en mundfuld luft, passerer luften dette hulrum gennem en klap. Når luften er udnyttet slippes den ud gennem gællerne.

Klatrefisken har også almindelige gæller, men disse er små. For at få tilstrækkelig ilt til at kunne leve selv i vandet, må fisken fra tid til anden op til overfladen for at snappe efter luft. Hvis den blev tvunget til at blive under vandet, ville den faktisk drukne.

Fiskehandleren er begejstret for klatrefisken. Folk synes den smager dejligt, og han har ikke vanskeligt ved altid at have en frisk forsyning parat. Klatrefisken kan nemlig sagtens leve et par dage i en fugtig beholder! Men der er nødt til at være låg på. Ellers er varen tilbøjelig til at klatre ud og ’gå sin vej’!

Hvordan ’går’ den?

Når det vandhul hvori klatrefisken holder til er ved at tørre ind, kravler den over land, tilsyneladende for at søge efter et nyt vandhul. På vejen lever den af regnorme. Den er ganske vist ingen hurtigløber på land, men helt dårlig er den heller ikke. En klatrefisk kan tilbagelægge cirka 90 meter på en halv time. Men hvordan ’går’ den?

På denne usædvanlige fisks gællelåg sidder der nogle pigge der peger bagud. Disse gællelåg — hvoraf den har et på hver side af hovedet — spærrer den ud og forankrer dem skiftevis til jorden. Dette gør at fisken ikke falder om på siden mens den bevæger sig fremad, idet den først kaster sig til den ene side, og derefter til den anden. Med halen skubber den sig kraftigt fremad, og på denne måde kan den skyde en ganske god fart. Denne måde at bevæge sig på er måske lidt akavet, men den er i hvert fald effektiv.

Kan den virkelig klatre i træer?

Der er ingen tvivl om at denne usædvanlige fisk kan bevæge sig op ad en træstamme der hælder lidt. Man har imidlertid fundet klatrefisk i helt lodretstående træer i halvanden til to meters højde. Kan den virkelig klatre så højt?

I 1927 opdagede den indiske fiskeekspert dr. B. K. Das at i hvert fald nogle klatrefisk fik lidt hjælp til at komme op i disse træer. Når fiskene vandrede hen over land slog glenter og krager ned på dem og fangede nogle af dem. Disse fugle lod fiskene dumpe ned forskellige steder, og nogle af dem havnede altså højt oppe i træerne.

Ikke desto mindre siges det at denne overraskende fisk bevæger sig op i mangrovetræer for at søge efter velsmagende insekter. Endvidere kalder malajerne den undi-colli, der betyder „fisken der klatrer i palmyrapalmer“. Nogle siger at den klatrer op i kokospalmer for at drikke mælken. „Man har fundet en klatrefisk godt to meter oppe i et palmetræ,“ beretter Frank W. Lane, „og en embedsmand i fiskerihavnen i Madras oplærte engang nogle af disse fisk til at krybe op ad et stykke stof der var sat op næsten vinkelret på vandet i det akvarium de levede i.“

I dag er der nogle som foretrækker at kalde den for krybefisken. Men navnet klatrefisken er stadig mest populært. Selv om det måske sjældent forekommer at denne fisk vandrer på træstammer, har den dog stadig krav på et vist ry fordi den er en fisk, men kan leve på landjorden.

● I Esajas 41:14 læser vi Jehova Guds opmuntring til Israel: „Frygt ikke, Jakob, du orm, Israel, du kryb! Jeg hjælper dig.“ Det var ikke for at nedværdige folket at det blev sammenlignet med en orm. Tværtimod henledte det opmærksomheden på at Israel var som en ringe, hjælpeløs skabning, ubetydelig, både i deres egne og i fjendernes øjne. (Sl. 22:7) Guds løfte om at hjælpe sit folk var derfor meget trøstende og opmuntrende.