Hvorfor lider mange af depression?

I BEGYNDELSEN er symptomerne måske ikke særlig alvorlige. Man er måske mere træt end normalt, har nu og da mavekneb eller føler en smerte i brystet. Måske vågner man op tidligt om morgenen, tilsyneladende uden grund, eller det kan være at man har svært ved at falde i søvn om aftenen. På grund af manglende appetit har man måske tabt sig meget i den senere tid, eller man tager måske på fordi man pludselig spiser mere end sædvanligt.

De fleste af os har haft nogle af disse symptomer. De kan være tegn på flere forskellige, mindre alvorlige sygdomme. Men hvad nu hvis symptomerne bliver ved og lægen ikke kan finde nogen fysisk årsag til dem? Er det hele da bare indbildning? Nej, ikke nødvendigvis.

Træthed, smerter og ændrede spise- og søvnvaner kan være det lægerne kalder „det somatiske udslag af depression“. Hvad er depression? Hvorfor bliver man deprimeret?

Hvad depression er

Enhver kan nu og da føle sig ’nede i kælderen’. Det behøver ikke at betyde noget; det er ikke det lægerne sigter til når de taler om depression. I et interview som er gengivet i U.S. News & World Report, forklarer dr. Bertram S. Brown, en førende psykiater, hvad der ligger i ordet: „Klinisk mener vi noget der er mere alvorligt når vi taler om depression. I den mellemste fase føler patienten en mangel på energi og livslyst; denne tilstand varer nogle få dage eller uger og påvirker hans livsfunktioner.“

Den deprimerede kan have svært ved at udføre selv de mest dagligdags opgaver, som det at klæde sig på, børste tænder, lave morgenmad eller træffe rutinemæssige afgørelser. „Den tredje fase, hvor ingen kan være i tvivl om at det er depression man har med at gøre,“ fortsætter dr. Brown, „er når patienten bogstavelig talt sidder i et hjørne — næsten lammet — og stirrer frem for sig.“

Som regel er depression også ledsaget af et andet karakteristisk symptom. Dr. Aaron Beck har foretaget nogle undersøgelser, og hans resultater kommenteres i en artikel i New York Times Magazine:

„Beck fandt, som han oplyser i sin bog: ’Depression: Årsager og behandling’, at drømmene [hos de deprimerede] gentog sig nat efter nat, og altid over de samme temaer — en følelse af mindreværd, af uduelighed, af at man lider afsavn og af at andre ikke bryder sig om én. . . . Beck lagde mærke til at disse dystre søvnfantasier stod i sammenhæng med en lige så negativ tankegang om dagen. En deprimeret kvinde hvis veninde kom for sent til et aftalt tidspunkt, blev for eksempel overbevist om at veninden ikke længere brød sig om hende, at ingen kunne lide hende, og at hun faktisk virkede frastødende på andre.

Beck postulerer at deprimerede patienters tanker i næsten alle tilfælde styres af det han kalder ’depressionens erkendelsestriade’ — et negativt syn på verden, på én selv og på fremtiden. Han fandt at mennesker som var tilbøjelige til at blive deprimerede, gjorde småforhindringer til uoverstigelige bjerge, betragtede sig selv som dumme eller håbløst uduelige, og kun kunne se fremtiden fyldt med endnu flere smertelige fiaskoer.“

Man skelner ofte mellem akut og kronisk depression. Den akutte depression opstår som følge af en eller anden ydre årsag, et dødsfald i familien, en skilsmisse eller et andet smerteligt tab. Alt efter situationens alvor kan den akutte depression vare nogle uger eller måske nogle måneder, men derefter forsvinder den igen. I kroniske tilfælde kan depressionens lammende virkning derimod holde sig måned efter måned.

Depression er også et træk ved den „manio-depressive“ psykose, hvor patienten hele tiden svinger mellem en „manisk“ (af græsk manía, raseri, vanvid) fase og en depressiv fase. I den maniske fase er patienten overaktiv, impulsiv, og hans tanker og tale er ofte springende. Derefter følger en normal periode, hvorefter patienten går ind i den depressive fase. Nogle forbliver i den maniske fase det meste af tiden og er kun „nede“ i korte perioder. Andre har det lige modsat og er deprimerede det meste af tiden. Andre igen kan være normale i lange perioder og bliver kun opstemte eller deprimerede kortere tid ad gangen.

„Forkølelsen blandt mentale forstyrrelser“

Hvor udbredt er stærk depression? Ifølge dr. Nathan S. Kline fra staten New Yorks mentalhygiejniske departement „har man anslået at 15 procent af alle voksne i De forenede Stater lider af en form for depression der er alvorlig nok til at den bør behandles. Det vil sige omkring 20 millioner mennesker. Depression er derfor ikke alene den hyppigst forekommende psykologiske lidelse men også en af de almindeligste af alle sygdomme“. Depression er så udbredt at tilstanden er blevet betegnet som „forkølelsen blandt mentale forstyrrelser“.

Flere undersøgelser tyder på at der er dobbelt så mange kvinder som mænd der lider af depression, men ifølge nogles mening skyldes dette resultat blot at kvinder er mere villige til at indrømme at de er deprimerede. Depressioner forekommer hos alle racer og i ethvert lag af samfundet. Lidelsen rammer alle aldersgrupper, men den er mest almindelig blandt folk som er kommet op i tresserne.

Hvorfor lider så mange mennesker af depression?

Samfundet spiller ind

Man har gjort meget for at klarlægge årsagerne til depression. En af hovedårsagerne til problemet synes at være mangler ved det nuværende samfundssystem.

Dette belyses af nogle kommentarer som er blevet fremsat af dr. John Schwab fra det medicinske fakultet ved universitetet i Florida: „Vi lever i en tid med store forandringer. Gamle værdier, som for eksempel den gamle holdning til arbejde, forkastes, og folk fanges i et ideologisk tomrum. De unge ser at frugterne af de videnskabelige fremskridt gennem fire hundrede år kan være mere sure end søde — men de ved ikke hvad de skal sætte i stedet, og derfor opstår der en følelse af håbløshed.“ Af den grund søger mange unge at „flygte fra virkeligheden“, for eksempel ved at bruge euforiserende stoffer. „De unges søgen efter højdepunkter,“ siger dr. Schwab, „er ofte kun en flugt fra lavpunkterne.“

En anden grund til depression som nævnes, er at folk nogle steder flytter meget rundt. Familier som bliver ved med at skifte bopæl og snart flytter til én by, snart til en anden, bliver ikke boende længe nok samme sted til at de kan nå at knytte et nært forhold til andre mennesker. En psykiater ved Mental Health Center i staten Massachusetts skriver: „Psykiatere omkring Boston har i nogen tid bemærket det der kaldes ’landevej 128 syndromet’, eller i Florida ’Cape Kennedy syndromet’. Det forekommer i unge familier som har flyttet for meget rundt, og som består af en ægtemand der går for meget op i sin karriere, en deprimeret hustru og adfærdsvanskelige børn.“

Undertiden udløses en depression når et menneske efter mange års flittigt arbejde når et „højdepunkt“ i sit liv. En travl og energisk forretningsmand opnår måske endelig topstillingen i sit firma, men kun for at opdage at han ikke længere har noget at stræbe efter. Husmødre i fyrrerne og halvtredserne lider ofte af det som nogle psykiatere kalder „den tomme redes syndrom“. Børnene er blevet voksne og er flyttet hjemmefra, manden er på arbejde det meste af dagen, og hustruen må derfor tilbringe mange timer alene i et tomt hus.

Hvad er så grunden til den mindreværdsfølelse der ofte ligger bag en depression? Også her kan ansvaret føres tilbage til samfundet. Ofte får børn tidligt indpodet den idé at ingen bryder sig om dem. Kammeraterne gør måske nar af dem fordi de ikke er så dygtige til at gøre det som flertallet anser for vigtigt. Hvis én er tilbøjelig til at optræde klodset eller kejtet, kan skolekammerater og legekammerater med deres bemærkninger efterhånden give ham den indstilling at han „ikke duer til noget“. Børn i denne situation vil føle at de ikke slår til, og grunden er lagt for senere depressioner.

Biologiske faktorer

Megen forskning i de senere år peger på at depression i mange tilfælde også kan skyldes en forstyrrelse af de kemiske processer i hjernen. Overalt i hjernen findes nogle stoffer som kaldes „katekolaminer“. Disse kemiske forbindelser er især koncentreret i den del af storhjernen der har med følelserne at gøre. Tre af disse aminer — dopamin, norepinefrin og serotonin — sættes i forbindelse med videregivelsen af impulser fra én hjernecelle til en anden.

Forsøg med både dyr og mennesker har vist at det kan medføre depression hvis man indtager medikamenter som nedsætter mængden af disse stoffer. På den anden side har forsøgsdyr udvist særlig stor livlighed når mængden af disse stoffer blev forøget hos dem. I New York Times Magazine læser vi:

„Et internationalt forskerhold bestående af britiske og amerikanske videnskabsmænd fandt i 1968 nye omstændighedsbeviser til støtte for amine-teorien da de opdagede at hjerner hos patienter der havde begået selvmord, syntes at røbe vidnesbyrd om et reduceret amine-niveau. Og en nylig undersøgelse føjer yderligere støtte til: Urinen fra manio-depressive patienter i deres maniske periode indeholdt en øget udskillelse af norepinefrin, og nøjagtig det modsatte efter at patienterne var gået ind i den normale eller den depressive fase.“

Hvad nu hvis man har symptomer på depression? Hvad kan man da gøre for at få bugt med sin følelse af modløshed og nedstemthed? Dette spørgsmål behandles i den følgende artikel.

[Tekstcitat på side 4]

Depression er „en af de almindeligste af alle sygdomme“. Den forekommer hos alle racer og i ethvert lag af samfundet.

[Tekstcitat på side 5]

Depression kan skyldes en forstyrrelse af de kemiske processer i hjernen