Jordskælvsalarm! Hvad kan man gøre?
SANDSYNLIGVIS har over 686.800 mennesker mistet livet ved jordskælv, alene i 1976. I tusindvis af andre har mistet hjem og ejendele.
Det ene sted efter det andet har der været store jordskælv som krævede mange menneskeliv og anrettede store materielle skader. I Guatemala, på grænsen mellem Panama og Colombia, på Kurilerne, på Sumatra, på Ny Guinea og i Tyrkiet har der været rystelser der målte mellem 7,0 og 7,9 på Richterskalaen. I Sovjetunionen har der været to og i Kina tre rystelser af denne styrke. På Kermadecøerne i det sydlige Stillehav har der været to, og på Mindanao i Filippinergruppen ét jordskælv der havde en styrke på over 8,0, hvilket er yderst voldsomt. Dette er endda langtfra alle de jordskælv der har været blot i 1976.
Nogle vil måske mene at spørgsmålet om jordskælv ikke er så aktuelt i denne del af verden, hvor der sjældent forekommer kraftige rystelser. Men det er en kendsgerning at muligheden for jordskælv ikke helt kan udelukkes nogen steder, og desuden kunne man på rejser i andre lande komme til at opleve jordskælv. Hvad ville De gøre hvis der blev udsendt advarsel om at der ville indtræffe et jordskælv på den egn hvor De opholdt Dem, inden for det næste par dage? I hvor høj grad, og med hvor stor præcision kan jordskælv for øvrigt forudsiges? Kan man for eksempel tage det alvorligt at befolkningen i det sydlige Californien i U.S.A. er blevet advaret om at farlige spændinger i jordskorpen er ved at udvikle sig i dette område?
Forudsigelse af jordskælv — hvordan det begyndte
Det er allerede sket i nogle få tilfælde at jordskælv er blevet forudsagt med ret stor nøjagtighed. En af de første korrekte forudsigelser skyldes dr. James H. Whitcomb, en geofysiker der arbejder ved California Institute of Technology. I december 1973 forudsagde han at der inden for tre måneder ville forekomme et jordskælv øst for Riverside i Californien, og at det ville have en styrke på mindst 5,5 på Richterskalaen. Ganske rigtigt skete der et jordskælv den 30. januar året efter, og dets centrum lå omkring 48 kilometer øst for Riverside. Dets styrke måltes dog kun til 4,1 på Richterskalaen.
Senere samme år var nogle geologer samlet til en uformel sammenkomst i det nordlige Californien, om aftenen den 27. november, og nogle forskere fra Menlo Park-laboratoriet, tilknyttet United States Geological Survey, udtalte at der ved San Andreas-forkastningen i nærheden af Hollister kunne forventes et jordskælv med styrkegraden 5, sandsynligvis allerede dagen efter. Næste eftermiddag blev Hollister rystet af et jordskælv med styrken 5,2.
Den hidtil mest slående forudsigelse af et jordskælv har fundet sted i Kina. Den 4. februar 1975 blev Haich’eng i provinsen Liaoning i det nordøstlige Kina ramt af et kraftigt jordskælv (7,3 på Richterskalaen). Byen blev ødelagt, men kun ganske få mennesker mistede livet, for seismologerne havde forudset denne katastrofe, og befolkningen var blevet advaret. Der blev givet ordre til evakuering, og en million mennesker forlod deres hjem. Knap fem og en halv time efter den sidste advarsel fandt rystelserne sted. Tusinder af huse blev ødelagt, men kun cirka 200 mennesker mistede livet.
Efter at så mange kinesere blev reddet gennem en forudgående advarsel, er folk i andre områder der ofte rammes af jordskælv, begyndt at spekulere på hvorfor der ikke også på deres egn kan udsendes advarsler. Hvad er det for tegn der sætter seismologerne i stand til at forudsige et nærforestående jordskælv? Hvilke instrumenter bruger de? Ville folk være villige til at afbryde deres daglige rutine hvis der blev udsendt jordskælvsalarm? Og hvordan ville det gå hvis det var falsk alarm?
Bevægelser i jordskorpen
Geologer der er på udkig efter tegn på jordskælv, vil først og fremmest være opmærksomme på eventuelle forandringer („deformationer“) i jordens overflade. Man mener at jordens kappe er delt op i store „skjolde“ som bevæger sig langs jordoverfladen; hvis disse kommer til at røre hinanden, kan der opstå spændinger som bevirker at klippelagene nogle steder skubbes opad, eller der opstår brud, de såkaldte „forkastninger“. Ved de vandrette forkastninger kan man for eksempel se at det lagdelte mønster i klippelagene på den ene side af brudlinjen er forskubbet i forhold til mønsteret på den anden side af brudlinjen.
De bevægelser der foregår i jordskorpen er ikke ret store — måske kun nogle få millimeter eller centimeter om året — og derfor bemærkes de ikke så let. Imidlertid kan spændinger og forandringer afsløres gennem nøjagtige målinger foretaget fra år til år. Nord for Los Angeles i Californien er der således et område på 12.000 kvadratkilometer der er ved at løfte sig; det er den såkaldte Palmdale-hævning. Området er nu skubbet 25 centimeter højere op end det var for femten år siden. Det er et tegn på at stedet er udsat for et pres som til sidst vil blive udløst i et jordskælv.
Længere mod nord, langs den såkaldte San Andreas-forkastning i Californien, har målinger i mange år vist at jordoverfladen på den vestlige side af brudlinjen bevæger sig mod nord i forhold til jordoverfladen på den østlige side. Omkring byen Hollister giver denne bevægelse sig udslag i at der med visse mellemrum sker mindre jordskælv i nærheden af brudlinjen. Endnu længere mod nord, hvor forkastningen går gennem byen San Francisco, finder disse bevægelser ikke sted. Her ser det ud til at de to flader på hver side af brudlinjen har låst sig fast siden det store jordskælv i San Francisco i 1906. Hvis det er tilfældet, må man drage den uhyggelige slutning at presset en dag vil være blevet så kraftigt at klippegrunden ikke længere kan stå imod, men vil udløse presset i endnu et ødelæggende jordskælv.
Ved hjælp af de almindelige geodætiske opmålinger kan seismologer forudsige nogenlunde hvor der er sandsynlighed for et jordskælv, men med de almindelige metoder kan de ikke forudsige særlig nøjagtigt hvornår det vil indtræffe eller hvor kraftigt det vil blive. I egnen omkring Hollister er man for nylig begyndt at bruge laserstråler for at kunne foretage opmålingerne med større nøjagtighed. Ved hjælp af laser kan de faste observationspunkters („fikspunkternes“) forskydninger på hver side af brudlinjen fastslås meget nøjagtigt. Selv små bevægelser kan hurtigt afsløres. Dette vil måske give bedre muligheder for at forudsige hvornår der vil indtræffe jordskælv.
Seismiske varsler
De sikreste holdepunkter man i dag har til forudsigelse af jordskælv, er analyser af seismografiske optegnelser i forbindelse med mindre jordskælv eller eksplosioner (som i stenbrud). De rystelser der breder sig ud fra et jordskælvsområde, opdeler man i to slags bølger eller svingninger. Den ene kaldes P-svingninger. De forplanter sig ved svingninger i bevægelsesretningen som fortætninger og fortyndinger i det stof de passerer. Den anden kaldes S-svingninger eller tværsvingninger, hvilket vil sige at den forstyrrelse af stoffet de forårsager, udbreder sig vinkelret på deres bevægelsesretning. P-svingningerne forplanter sig hurtigere end S-svingningerne, og derfor er det P-svingningerne der først registreres af en seismograf.
I 1971 meddelte sovjetiske videnskabsmænd at de havde opdaget at P-svingningerne aftager i en periode før et større jordskælv. Nogle uger eller måneder før jordskælvet begynder disse svingninger at blive langsommere, men nogle få timer eller dage før jordskælvet optræder de pludselig med normal hastighed igen. I U.S.A. kunne man, ved at se tilbage i optegnelserne, bekræfte denne iagttagelse. Man fandt for eksempel at der var sket et fald i P-svingningernes hastighed omkring tre og et halvt år før det kraftige jordskælv i San Fernando, Californien, i 1971. Det samme fænomen var grundlag for at man i 1974 kunne forudsige jordskælvet i Riverside.
I områder med seismisk aktivitet kan der ofte forekomme små jordskælv med en styrke på 3 eller 4; sådanne kan kun registreres med instrumenter. Disse rystelser aftager, sådan at der er en rolig periode på nogle måneder, hvorefter de begynder igen lige før et større jordskælv. Ved nøje overvågning af et større antal seismografer anbragt forskellige steder i et undersøgelsesområde, kan man altså få et varsel om kommende jordskælv, både en advarsel et stykke tid i forvejen og en advarsel i sidste øjeblik.
Andre advarselssignaler
Der er også andre målinger som kan benyttes til forudsigelse af jordskælv og deres omfang, for eksempel studiet af klippelagene. Når et klippemassiv udsættes for større og større pres, viser der sig tegn på dette længe før der opstår et brud. Klippen synes at udvide sig, idet der opstår revner som bliver større og større. Dette ændrer klippens egenskaber på flere måder som kan måles, ikke alene i et laboratorium, men også på selve jordoverfladen. Nogle af virkningerne er disse: (1) Klippen udvider sig. (2) Den elektriske modstand i materialet ændrer sig. (3) Der opstår samtidig lokale ændringer i magnetfeltet. (4) Luft og vand trænger lettere gennem klippen. Disse iagttagelser tyder på at man måske ved målinger i marken kan finde tegn på det når der er et jordskælv i anmarch.
Når klippegrunden udvider sig, kan det være at den også ændrer sin hældningsgrad ganske lidt. Dette kan man afsløre ved at anbringe hældningsmålere (et instrument der minder om et vaterpas, men naturligvis er langt mere følsomt) i klippen. Det var en række af disse måleinstrumenter, anbragt over en strækning på 85 kilometer langs San Andreas-forkastningen, der i november 1974 var det vigtigste grundlag for forudsigelsen af jordskælvet i Hollister.
Den elektriske modstand i klippegrunden i et område med seismisk aktivitet kan undersøges ved at man sætter elektroder i jorden med nogle kilometers mellemrum, sætter strøm til elektroderne og derefter aflæser spændingen på andre elektroder. Undersøgelser i Sovjetunionen har vist at der i en periode på flere måneder før et jordskælv sker et fald i den elektriske modstand. Nogle gange stiger modstanden igen ganske kort før jordskælvet. Hvis man måler udsving i jordens magnetfelt med et instrument der kan aflæses med en hundredetusindedels nøjagtighed, og man opdager nogle usædvanlige udslag, vil det muligvis betyde at der kommer et jordskælv. Der havde for eksempel optrådt magnetiske forandringer før rystelsen i Hollister.
Den større porøsitet som kendetegner klipperne før et brud synes at stemme med den omstændighed at brøndvand indeholder mere radon end normalt før et jordskælv. Radon er en radioaktiv luftart der dannes af uran i klippelagene. Når der, på grund af pres, opstår revner i klipperne, slipper der større mængder radon ud i grundvandet. Man har instrumenter der kan måle dette med største nøjagtighed og som kan bruges til overvågning af radonindholdet i brønde i et større område med seismisk aktivitet.
Det at klipperne udvider sig er måske også forklaringen på at vandstanden i brønde ofte ændrer sig før et jordskælv. For at kunne drage nytte af denne omstændighed behøver man altså kun at holde nogle nøjere udvalgte brønde under observation og rapportere eventuelle ændringer. Et hold amatører i Japan hævder at kunne forudsige jordskælv alene ved hjælp af denne metode.
Der findes beretninger om at dyr udviser en usædvanlig adfærd kort før et jordskælv. Heste bliver urolige, hunde løber hjemmefra, rotterne forlader husene, og høns vil ikke ind i hønsehuset. Ude i det fri begynder egern og fugle at forlade området, og slanger i hobetal kryber ud af deres huller. I zoologiske haver går der panik i aberne, påfuglene skriger, svanerne går op af vandet, og pandabjørnene begynder at klage sig og danse rundt på en mærkelig facon. I Kina tager man den slags tegn alvorligt og overvejer dem sammen med andre, mere „videnskabelige“ oplysninger, som et led i billedet når man søger at forudsige et jordskælv. Også i vesten er nogle nu begyndt at studere dyrenes adfærd som fingerpeg om at et jordskælv nærmer sig.
Problemer i forbindelse med forudsigelser
Alt i alt ser det ud til at videnskaben nærmer sig det punkt hvor jordskælv kan forudsiges. Men én ting er at vide hvordan problemet skal løses; noget helt andet er at oprette en varslingsservice til alle de egne af jorden hvor dette ønskes. I De forenede Stater, for eksempel, har bevillingerne til jordskælvsforskning, ifølge geologerne, ikke været ret store. Selve den opgave at anbringe måleinstrumenter over et stort område vil blive ret bekostelig. Dertil kommer at sådanne apparater skal overvåges og deres målinger analyseres af et stort antal videnskabsmænd og teknikere.
Men lad os antage at det bliver gennemført og det bliver muligt at forudsige jordskælv med ret stor nøjagtighed. Hvordan vil vi da benytte disse muligheder? Nogle er bekymrede for at advarslerne skal gøre folk så panikslagne at de dermed følgende skader vil blive lige så store som de skader selve jordskælvet ville forvolde. En sådan bekymring er måske overdreven. Men hvad så med en falsk alarm? Hvis en storby indstillede hele sit normale liv på grund af en jordskælvsalarm, men der ikke skete noget, og alarmen blev afblæst efter et par dage, hvad så? Tænk på alle de protester der ville lyde på grund af økonomiske tab!
Nogle ville måske ligefrem mene at man ikke skulle advare befolkningen mod et kommende jordskælv. Da geofysikeren dr. Whitcomb meddelte aviserne at Los Angeles-området kunne blive ramt af et jordskælv inden for et år, talte et byrådsmedlem om at forlange erstatning af ham fordi hans udtalelse ville få ejendomspriserne til at falde.
Hvad ville De gøre?
Hvordan ville De reagere hvis der blev udsendt en troværdig advarsel om at et jordskælv kunne forventes? Ville De ændre Deres livsrytme så De fik større chance for at overleve? Hvad kunne De gøre på forhånd?
Hvis faren var overhængende kunne De lade familien sove udendørs; måske har De et teltudstyr med tilhørende soveposer, lygter, flaskegasapparater og lignende. Hvis De har bil, kunne De lade den stå uden for garagen, enten i indkørselen eller ude på vejen. Det er en god idé at have nogle beholdere med drikkevand stående et sikkert sted. Desuden kunne man have et lille lager af konserves et sted hvor man kunne få fat i det selv om huset blev ødelagt. Det vil også være klogt ikke at gå ind i højhuse eller opholde sig i nærheden af dem. Hvis De bor eller ferierer i en villa i et jordskælvsområde, husk så at lægge mærke til hvor der kan lukkes for gas og elektricitet, så der ikke bliver så stor risiko for ildebrand på grund af kortslutning eller brud på rørene.
Hvis man bor i et område hvor det ikke er usandsynligt at der indtræffer et alvorligt jordskælv, eventuelt uden forudgående advarsel, kan det være umagen værd at træffe nogle forholdsregler. Man kan holde lidt nødudstyr og nogle forsyninger i beredskab et sted hvor man kan få fat i det selv om huset styrter sammen. Man kan med sin familie aftale nogle forskellige muligheder for at slippe ud af huset hvis de sædvanlige udgange er blokeret. Og man kan altid have en lommelygte parat et eller andet tilgængeligt sted.
Jesus Kristus forudsagde at der til stadighed kunne forventes jordskælv „det ene sted efter det andet“, lige indtil afslutningen på den nuværende „tingenes ordning“. (Matt. 24:3, 7) Hvis det i mellemtiden bliver muligt for videnskaben at forudsige hvornår et jordskælv vil komme, er det sikkert klogt at lytte til advarslerne. Ja, hvis man bor i et truet område, er det sikkert klogt allerede nu at tænke på hvad man ville gøre hvis der uden varsel indtraf et alvorligt jordskælv. Bibelen siger: „Den kloge ser faren og søger i skjul.“ — Ordsp. 22:3.