„En dobbelt godkendelse“
I en omtale af fjernsynets indvirkning på børn, giver dr. Thomas Harris alle forældre meget at tænke over. Efter at have beskrevet at det unge sind arbejder ligesom en båndoptager, siger han: „Et barn på tre år der hver dag sidder foran fjernsynet i mange timer, ’indspiller’ hvad det ser. Gennem de udsendelser det ser, lærer det en livsopfattelse. Hvis barnet ser voldsprogrammer tror jeg at det ’indspiller’ vold i sit eget sind. . . . Sådan vil det ganske afgjort ende hvis forældrene ikke viser at de tager afstand fra vold ved at slukke for udsendelsen. Hvis forældrene holder af at se voldsudsendelser, da får barnet en dobbelt godkendelse — fjernsynets og forældrenes — og det føler at det selv kan ty til håndgribeligheder hvis det får en uretfærdig behandling.“
Ja, det er ikke nok at vi selv aldrig optræder voldsomt. Det drejer sig også om dette spørgsmål: Giver vi volden den „godkendelse“ i vore børns øjne at vi benytter den som underholdning?