Den vigtigste betingelse for lykke

MATERIELLE ting kan bringe en vis lykke. Men endnu vigtigere er (som nævnt i den foregående artikel) ægte kærlighed mennesker imellem. Der findes imidlertid endnu en faktor, hvis betydning overstiger alt andet.

Da Jesus bød os at elske vor næste som os selv, sagde han at det var det andet af to store bud som mennesker skulle holde. (Matt. 22:39) Hvad var da det første og største af budene?

Jesus sagde: „Du skal elske Jehova din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind.“ (Matt. 22:37, 38) Både nu og i fremtiden gælder det at vi kun vil erfare den største lykke hvis vi også holder dette bud.

Hvorfor?

Hvorfor forholder det sig sådan? Fordi det er Jehova Gud der har skabt menneskene. Det er ham der har dannet deres sind og legeme, og derfor ved han langt bedre end nogen anden hvad der vil virke til bedste for deres lykke.

Psykologer og filosoffer eksperimenterer og fremsætter formodninger om hvilke normer og principper for menneskelig adfærd der vil fungere bedst, men det behøver Jehova Gud ikke at gøre. Han ved hvad der virker bedst, og han har selv affattet disse regler. Når vi lytter til hvad han siger, vil vi derfor få de bedst tænkelige råd med hensyn til hvordan vi kan finde lykke.

Jo nærmere vi holder os til Guds love og principper, jo lykkeligere vil vi blive. Vi kan illustrere det på denne måde: Hvad ville der ske hvis alle bilister kunne lave deres egen private færdselslov? Man kan let forestille sig hvilket kaos der ville opstå. Ved ethvert vejkryds ville man sætte livet på spil når man kørte over, for slet ikke at tale om den fare fodgængerne ville svæve i. Det er simpelt hen nødvendigt at en højere myndighed fastsætter nogle fornuftige færdselsregler, som vi alle kan have gavn af.

På samme måde har Skaberen, Jehova Gud, fastsat de bedste regler og principper for menneskelig adfærd. Og de virker. De er fornuftige, realistiske og giver de bedste resultater. Hvis vi ignorerer dem udsætter vi os for fare, ligesom bilisterne gør hvis de lader hånt om færdselsreglerne. Ja, en af hovedårsagerne til de mange problemer i verden er netop at folk ønsker at følge deres egne regler.

Mennesker der er lykkelige

Bibelen kalder Skaberen for „den lykkelige Gud“. (1 Tim. 1:11) De der gør Guds vilje og følger hans vejledning kan komme til at genspejle denne lykke og selv få del i den.

I en af Bibelens salmer hedder det: „Hærskarers [Jehova], salig er den, der stoler på dig!“ Og i en anden salme står der: „Salige [lykkelige] de, hvis vandel er fuldkommen, de, som vandrer i [Jehovas] lov. Salige de, der agter på hans vidnesbyrd.“ Ja, „saligt det folk, hvis Gud er [Jehova]!“ — Sl. 84:13; 119:1, 2; 144:15.

At adlyde Gud vil ganske vist ikke ændre selve den ulykkelige tingenes ordning som vi i øjeblikket lever i. Men det vil givetvis betyde en stor forandring til det bedre for dem der ønsker en lykkeligere tilværelse og som lader Skaberen være deres kilde til lykke. Når de ser hen til ham, vil han til gengæld velsigne dem og hjælpe dem med sin mægtige virkekraft, sin hellige ånd. Ikke i hele universet findes der nogen stærkere kraft som kan give mennesket lykke.

Ingen problemer?

Det betyder ikke at de der gør Guds vilje overhovedet ikke vil blive berørt af problemerne i verden. De får også deres andel af problemer og sorger. De kan blive syge og dø såvel som alle andre. Men alligevel er de lykkeligere end de ville være hvis de ikke så hen til Gud.

De der tjener Gud forstår også at den glæde de i øjeblikket kan erfare, kun er relativ. Det vil sige at den ganske vist er større end den glæde man kan få på nogen anden måde, men trods alt er den ikke komplet eller fuldstændig. Vores lykke kan ikke i øjeblikket være fuldkommen.

Hvorfor ikke? Fordi vi alle er født i synd, i ufuldkommenhed, som Bibelen viser. (Rom. 5:12) Det betyder at vi alle begår fejl, vi kan i perioder blive nedtrykte og føle os ulykkelige, og vi kan blive syge og dø. Alt dette er noget der griber ind i vores lykke. Samtidig lever vi alle i denne onde og problemfyldte tingenes ordning. Så længe den varer ved, kan selv Guds tjenere ikke opnå fuldkommen lykke.

Men samtidig finder de stor trøst og glæde i deres kundskab om Gud og i deres forståelse af den hensigt han har med menneskeheden i den nærmeste fremtid. Det hjælper dem til at bevare ligevægten i en uligevægtig verden, så de ikke sørger på samme måde som andre gør. Selv hvis de kommer ud for et dødsfald blandt deres nærmeste behøver de ikke at overvældes af sorg, for Bibelen siger at de der kender Gud ikke behøver at „sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb“. — 1 Tess. 4:13.

Da Guds tjenere kender hans vidunderlige hensigt med jorden og menneskeheden, lader de sig heller ikke slå ud af bekymring over de mange problemer og de mange onde mennesker der findes i verden. De trækker sig ikke ind i en skal, som så mange andre gør. (Matt. 24:12) De bliver bare ved med at gøre det rigtige, selv om det ikke altid får andre til at reagere gunstigt.

Jesu eksempel

Det var sådan Jesus levede. Husk på det der skete da han oprejste en mand ved navn Lazarus fra de døde. Bibelen fortæller at mange reagerede gunstigt på dette. Men ikke alle.

Nogle var så fordærvede at de ’fra den dag af lagde råd op om at dræbe Jesus’. Tænk hvor fordærvede de måtte være for at reagere med en sådan ondskab på så god og mirakuløs en gerning, især når vi tænker på at det var datidens religiøse præsteskab! Så fordærvede var disse præster at de endda ’lagde råd op om at dræbe Lazarus også’! — Joh. 11:45, 53; 12:10, 11.

Men Jesus holdt ikke af den grund op med at praktisere de to store bud — kærlighed til Gud og kærlighed til næsten. Han vidste at man opnår den største glæde og gavn ved at gøre Guds vilje uden hensyn til hvad andre gør. På den måde undgik han at miste selvbeherskelsen og fortsatte med at vise kærlighed og venlighed. Det er som Bibelen siger: „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig bestandig til den som dømmer retfærdigt.“ — 1 Pet. 2:23.

Jesus vidste at det kan ødelægge ens lykke at lade sig ryste af denne verdens ondskab når intet menneske har nogen mulighed for at afskaffe alle problemerne. Han vidste, ligesom sin himmelske Fader, at denne tingenes ordning ville gå fra ondt til værre lige indtil den dag hvor Gud bragte den til afslutning.

Fuldkommen lykke — hvornår?

De mennesker der over for andre viser en kærlighed som udspringer af gode principper, og som af hele deres sjæl elsker Gud, véd således at alle den nuværende tilværelses vanskeligheder kun er midlertidige. Snart vil hele dette problemfyldte system med alle dets sorger blive fjernet.

Hvad betyder det for retsindige mennesker som ønsker at gøre det rette? Det betyder at den tid nærmer sig hvor Guds nye orden vil blive indført her på jorden. Da vil den fuldkomne lykke blive en realitet.

Bibelprofetier fortæller klart og tydeligt at Gud snart vil fjerne vore sorger og bekymringer. Han vil erstatte denne gamle, fordærvede og udslidte tingenes ordning med sin nye retfærdsorden, under sit himmelske riges styre. Det er denne himmelske regering hvis komme Jesus lærte andre at bede om. (Matt. 6:9, 10) Dens herredømme vil strække sig over hele jorden, og den vil være hele menneskehedens regering. Alle andre riger vil blive fjernet. (Dan. 2:44) Under dette rige vil den lykke som man i dag kun kan erfare delvis, herske hver eneste dag. Og det vil ske her på jorden.

Gud lover at han i sin nye orden vil „tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet“. (Åb. 21:4) Selv sygdom og alderdommens skavanker vil høre fortiden til, for de der lever til den tid vil blive fysisk og psykisk fuldkomne, som det var Guds hensigt da han skabte den første mand og kvinde. Mennesker vil kunne leve evigt i et genoprettet paradis på jorden. — Luk. 23:43.

Hvor vil det blive en lykkelig tid! Tænk blot — al sygdom, sorg, bekymring og død vil være borte for altid under Guds retfærdige styre! Selv de døde vil blive oprejst til liv! De vil få lov at slutte sig til deres venner igen. „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apg. 24:15.

Der vil til den tid ikke mere være nogen samvittighedsløse og principløse mennesker som kan slå skår i lykken. „Retsindige skal bo i landet, lydefri levnes deri, men gudløse ryddes af landet, troløse rykkes derfra.“ — Ordsp. 2:21, 22.

Altså er det muligt, også for Dem, at finde større lykke i dag til trods for alle livets vanskeligheder. Og i fremtiden vil det være muligt at finde den fuldkomne lykke. Det er ikke blot en drøm.

For at få del i dette må man imidlertid lære at stole på Skaberen, Jehova Gud, som er den eneste kilde til sand lykke, og tjene ham. Så vil man kunne se frem til en tid med lykke, indhold og dyb tilfredsstillelse, som Gud har lovet i sit profetiske ord: „De sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ — Sl. 37:11.