Mennesket er skabt til at leve
KONG XERXES var ved at inspicere sin hær før det store søslag ved Salamis år 480 f.v.t. Ifølge den græske historiker Herodot stod den persiske monark og græd da han betragtede sine mænd. Hvorfor? „Jeg stod og tænkte,“ sagde kongen, „og pludselig gik det op for mig hvor sørgelig kort et menneskes liv er — ikke en eneste af alle disse tusinder vil være i live om hundrede år.“
Dette var utvivlsomt sandt, for et menneskes livsløb er relativt kort. Den inspirerede salmist skrev således: „Vore livsdage er halvfjerdsindstyve år, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres herlighed er møje og slid, thi hastigt går det, vi flyver af sted.“ — Sl. 90:10.
Det er ikke så mærkeligt at mange finder livet alt for kort. Den amerikanske forfatterinde Mary Roberts Rinehart udtrykte det på denne måde: „Lidt arbejde, lidt søvn, lidt kærlighed, og så er det alt sammen forbi.“
Skønt vore livsår er så få og „deres herlighed er møje og slid“, klamrer vi os alligevel til livet. Mennesker har altid stræbt efter så langt et liv som muligt, endda evigt liv.
For eksempel kan man om indianerne læse at de fortalte den spanske opdagelsesrejsende Ponce de León, at der på en ø kaldet Bimini fandtes en kilde som var i stand til at give de gamle ungdommen tilbage. The World Book Encyclopedia skriver om dette: „Indianerne gentog blot et sagn som de havde hørt fra den hvide mand.“
Ponce de León tog ud for at lede efter Bimini men endte i foråret 1513 e.v.t. på det nordamerikanske fastland. Skønt han opdagede meget af kysten af den nuværende stat Florida, oplevede han selvfølgelig aldrig at finde den legendariske ungdommens kilde.
Men hvordan kan mennesker overhovedet håbe på at finde en ungdommens kilde? Når man tager i betragtning at mennesker altid før eller siden er døde, hvordan kan man så nære et ønske om evigt liv?
Grunden er at mennesket er skabt til at leve. Under guddommelig inspiration erklærede den vise kong Salomon: „Jeg så det slid, som Gud har givet menneskens børn at slide med. Alt har han skabt smukt til rette tid; også evigheden har han lagt i deres hjerte, dog således at menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.“ — Præd. 3:10, 11.
Gud den Almægtige, Skaberen, satte mennesket i stand til at forestille sig en ubegrænset fortid og fremtid, eller evighed. Dyrene ejer ikke en sådan evne. Jehova har på en eller anden måde givet vort sind mulighed for til en vis grad at rumme tanken om ubegrænset eksistens, og vi kan derfor nære ønsket om at leve evigt.
Måske tænker du at dette for menneskets vedkommende simpelt hen er en biologisk umulighed. Imidlertid skrev Walter Sullivan følgende i bogen We Are Not Alone fra 1964, på side 282: „Med få undtagelser, som for eksempel hjernecellerne, kompletteres kroppens celler konstant. Dette skulle kunne fortsætte på ubestemt tid, medmindre der indtraf uheld eller sygdom. Men på grund af en eller anden underfundig og hårfin påvirkning er denne proces ufuldkommen.“
Dr. George R. Clements påpegede engang følgende: „Hvis der er noget ledende videnskabsmænd kan blive enige om, så er det at ingen af dem kan finde nogen fysisk grund til at mennesket ikke skulle kunne leve evigt.“ Biokemikeren William Beck har sagt noget lignende: „Jeg ser ingen grund til at døden, som tingenes natur er, absolut skal være uundgåelig.“
Ét er selvfølgelig at tale om den biologiske mulighed, noget helt andet er at have en garanti for at evigt liv er mere end slet og ret en ønskedrøm. Men tror du virkelig på at Skaberen indgav mennesket tanken om ubegrænset eksistens uden at have en hensigt med det? Selvfølgelig ville Jehova som „elsker retfærd og ret“ ikke give mennesket dette begreb, hvis der ikke fandtes nogen mulighed for evigt liv. — Sl. 33:5.
Jesus Kristus, Guds søn, sagde: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:3) Eftersom Jesus var „loyal, ufordærvet, ubesmittet, skilt fra syndere“, var hans ord sande. (Hebr. 7:26) Han ville ikke være hyklerisk og stille et falsk håb i udsigt.
Hvis man læser kapitel et til fem i Første Mosebog vil man finde ud af at det første menneskepar ikke blev skabt med udsigt til et begrænset liv. De havde udsigt til et evigt liv. Ja, de blev skabt til at leve! Men da de var ulydige mod Gud blev de dømt til døden som syndere.
Hvorfor ældes og dør folk så i dag? Apostelen Paulus giver os svar på dette: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske.“ Men Paulus sagde også: „Den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.“ (Rom. 5:12; 6:23) På grund af sin synd forspildte den første fuldkomne mand, Adam, livet for sine efterkommere, men Jesus tilvejebragte ved sin død i kærlighed og loyalitet mod Gud, det fuldkomne offer der skulle til som løsesum. Mennesket blev derved løst fra trældom under synden og døden. — 1 Pet. 1:18, 19; 1 Joh. 2:2.
Jesus udtrykte det selv på følgende måde: „For Gud elskede verden [menneskeheden] så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Joh. 3:16) Mange vil komme til at nyde dette ’evige liv’ her på jorden.
Interessant nok meddelte Free Press i Detroit dette: „En læge i Baltimore påstår at mennesket en dag vil være i stand til at leve på ubestemt tid. Tiltaler udsigten til at leve evigt dig?“ Resultatet på spørgsmålet var at 32,6 procent sagde ja. Blandt de 67,4 procent som svarede nej hørtes bemærkninger som disse: „Jeg ville ikke ligefrem nyde at se mig selv som 200-årig.“ „Efter at jeg nu har forsørget kone og tre børn i 30 år, skulle man hellere tilbyde mig et liv i Utopia.“
Til langt den overvejende del af dem som opnår Guds godkendelse, drejer tilbudet sig om evigt liv som fuldkomment menneske på en paradisisk jord. (Luk. 23:43) Ikke blot vil alderdom blive erstattet med ungdommens energi, men Gud vil være hos menneskene. „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ — Åb. 21:3, 4.
Tænk bare på alle de anstrengelser som mænd i fortiden gjorde sig for at finde den opdigtede ungdommens kilde, blot for at blive smerteligt skuffede. Spørg så dig selv: Er det ikke tiden og anstrengelserne værd at opnå kundskab om Guds hensigter med jorden og menneskene? Det er det i sandhed. Mennesket er skabt til at leve, og du har også mulighed for at være blandt dem som vil nyde evigt liv.