Vinhøst på Kreta
FORTALT TIL „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I GRÆKENLAND
„SKYND dig op! Hurtigt!“ kaldte min mor, „de andre er gået og vi kan ikke nå dem.“
Det var tidligt om morgenen og halvmørkt, for solen var ikke stået op endnu. Men hele landsbyen var allerede på benene, og i lange rækker ilede folk ud ad de smalle landeveje på min fødeø Kreta. Der herskede en god stemning.
Jeg husker endnu at jeg sprang ud af sengen og løb ud i gården til vort lille bondehjem for at vaske mig. Så steg jeg op på vores æsel og skyndte mig af sted for at slutte mig til de andre fra landsbyen. Men hvorfor dette hastværk?
Vinhøsten var begyndt. For vores lille landsby på denne ø i Middelhavet var det en travl og fornøjelig tid, hvor vi skulle høste frugterne af et helt års arbejde. Vi var i september, der er sæson for druehøsten.
Da vi nærmede os vores egen vinmark så vi andre af landsbyens beboere rundt omkring på de andre vinmarker. De mindede om en sværm af bier mens de muntert gik rundt og skar druerne af.
Efterhånden som dagen skred frem, steg solen højt på himmelen, men vore stråhatte beskyttede os. Muntre råb, latter og sang fyldte luften mens de unge piger bevægede sig mellem vinstokkene og med skarpe knive afskar klaserne med modne druer og lagde dem i kurve.
Når kurvene var fyldt, bar mændene dem på deres skuldre hen og tømte druerne ud på store lagener. Kvinderne som sad på hug omkring lagenerne befriede klaserne for rådne druer, blade og slyngtråde. Derefter delte de dem i mindre klaser og lagde dem tilbage i kurvene.
Andre mænd tog nu disse rensede druer og smed dem i store kar med en ludopløsning hvorpå der flød et lag af olivenolie. Derfra bragte de druerne hen til et udyrket stykke af marken, hvor de spredte dem ud så de kunne tørre i den brændende septembersol og blive til rosiner.
Formiddagen gik hurtigt, for alle var jo i feststemning, og solen stod efterhånden i zenit. Tiden var nu inde til at holde middagspause, og vi samledes under et oliventræ i udkanten af vinmarken. Hvor vi dog nød den medbragte mad og det friske vand i lerkrukken mens vi holdt hvil i skyggen. Med fornyet styrke og glæde genoptog vi arbejdet og fortsatte til sent om aftenen.
Vinhøsten
Som nævnt er vinhøsten her på Kreta en tid hvor alle er glade; det er også en tid hvor man arbejder og anstrenger sig meget. Den begynder først i august med høsten af de tidlige druer, som vi nyder at spise friske. Lidt senere, henimod slutningen af august, indledes høsten af de druer der bliver til vin. Først samler vi de blå druer, der bliver til den skønne røde vin som alle familierne i vores lille landsby plejer at lave.
Drueklaserne blev i kurvene bragt fra vinmarken hjem til vinpersen. Hvert hjem havde sin egen vinperse, og det var som regel de unge stærke æsler der bar druerne hjem. Nu blev saften presset ud af druerne, og det foregik ved at arbejderne trampede på dem med bare fødder.
Men vent lige lidt! Før bønderne begynder at træde druerne vasker de altid deres fødder, og turisterne må gøre det samme hvis de vil være med til dette arbejde.
Fra saftkarrene bliver væsken, eller mosten, hældt på store trætønder, hvor den skal gære og omdannes til den liflige rubinrøde vin der er et obligatorisk supplement til de fleste kretiske familiers måltider. Men udbyttet af den frugtbare drue er ikke endt med det.
Ikke al mosten bliver til vin. En del bruges til forskellige delikatesser, som vingelé og vingelépølser. Vi fremstiller også en herlig ægte drueeddike som anvendes i madlavningen. Og friske vinblade giver en velsmagende ret når de lægges over en grøntsagsblanding eller ris.
Landsbyboerne anvender også vinmasken, det vil sige det der er tilbage når saften er taget fra druerne. Masken bruges til foder eller til gødning. Men den udgør også en vigtig ingrediens i endnu en morsom del af vinhøsten. I oktober eller november udføres „grydekogningen“ af masken under fest og munterhed.
Bønderne foretager sædvanligvis deres grydekogning i udkanten af landsbyen. Med store klippestykker opbygger de primitive ildsteder, hvorpå de bringer gryder fulde af mask i kog. Ved mørkets frembrud begynder landsbyboerne at tænde bålene, og de samler sig om dem for at holde varmen i den kølige efterårsnat.
Der spøges og skæmtes og fortælles opdigtede historier og eventyr, noget der vækker fantasien hos børnene der sidder helt tryllebundne og lytter. Når sulten melder sig spiser vi de herlige kartofler som er bagt hele på ildstedets rist over trækullene. Men mændene får også løn for deres spildte nattesøvn; de får nemlig en smagsprøve af det første destillat fra gryderne — en meget stærk drik som kreterne kalder tsikudia.
Disse festlige lejligheder er således højdepunkter for landsbyboerne efter et helt års anstrengelse, slid og samarbejde. Arbejdet tog sin begyndelse allerede i januar, da man beskar vinstokkene, det vil sige skar de gamle skud af så de nye og mere ydedygtige kunne vokse frem. Derpå blev der gravet, harvet og luget indtil marts, da planterne begyndte at blomstre.
Senere, da frugterne var dannet, blev alt overflødigt på de frugtbærende skud skåret af, så der ikke blev tæret unødvendigt på vinplantens saft. I mellemtiden havde man vandet, gødet, svovlbehandlet, sprøjtet og espalieret vinplanterne.
Vejrforholdene kan bringe vinplanterne i fare, som for eksempel hvis der kommer frost i blomstringstiden. Man må også konstant være på vagt over for forskellige sygdomsangreb, samt angreb af græshopper og hvepse.
De der har arbejdet hårdt med at passe deres vinplanter finder imidlertid at det er hele arbejdet værd når de ser deres anstrengelser bære frugt i form af modne druer, og når de sammen med de øvrige i landsbyen samles for at tage del i vinhøstens festligheder.
[Kort på side 17]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Grækenland
Tyrkiet
Kreta
Libyen
Egypten
Middelhavet