Den hektiske søgen efter energikilder

„RÆKKEVIDDEN af dette er større end vi overhovedet kan forestille os. Det vil næsten uundgåeligt føre til et kolossalt samfundsmæssigt kaos, i de udviklede lande mere end nogen andre steder.“ Denne udtalelse fremsatte havforskeren Jacques Cousteau for nylig i en omtale af „en drastisk energikrise i 1980erne“.

Men der er nogle som har en anden mening. Mange peger på tal og udregninger som viser at der stadig er rigeligt med olie, kul og andre ressourcer til at skaffe os den energi vi behøver, og mere til. Ja, når man læser om „energikrisen“, opdager man snart hvor megen uenighed og forvirring der råder.

Hvorfor er der uenighed?

Er der, reelt set, en krise? Det vil vi selvfølgelig opdage hvis vi en dag har opbrugt alle energikilderne. En husmoder ved at situationen er kritisk når skabene er ved at være tomme. Hvorfor er det så svært at få et klart svar på hvor store energireserver vi har tilbage?

Fordi det ikke bare drejer sig om ét problem, men om en kombination af mange problemer. Antallet af foreslåede løsninger er også stort. Årsagerne til „krisen“ er, som en ekspert på energiområdet har sagt, „dels fysiske, dels politiske og dels økonomiske“.

Mange af løsningerne afhænger af et større antal „hvis’er“. Hvis landene begynder at samarbejde lidt mere, hvis man kan finde frem til en økonomisk måde at udnytte denne eller hin energikilde på, hvis energien kan overføres og distribueres hvor der er behov — så kan vi løse problemet. I teorien er der mange muligheder; i realiteten er der måske meget få at vælge imellem.

Hvis et land i vore dage har en billig kraftforsyning, kan det give sine indbyggere større økonomisk sikkerhed. Mange forskere mener at det for flere hundrede millioner mennesker er selve deres livsform der står på spil. Som en amerikansk autoritet har sagt: „Vi får ikke tid til at eksperimentere den dag olien slipper op.“

Men det er også en kendsgerning at det land der har energiressourcer, kan udøve politisk og økonomisk magt over andre lande. Der ligger altså mere end ét motiv bag den hektiske søgen efter energikilder.

For at illustrere hvor indviklet problemet er, kan vi trække en enkelt energiressource frem som eksempel — råolien. Den gode, kraftige, sorte råolie så engang ud til at kunne dække menneskets energibehov til evig tid. Men sådan ser man ikke længere på det. Hvorfor ikke? Fordi olien, skønt den stadig findes i ret store mængder i jorden, er ulige fordelt. Det meste af olien findes på den arabiske halvø og i Sovjetunionen. Det vil sige at et lille antal lande kan vende op og ned på hele verdens økonomi ved at ændre oliepriserne. Selv store og stærke lande frygter at blive udsat for økonomisk pression på grund af deres afhængighed af olie.

En løsning kunne være at landene udviklede andre energiformer inden for deres egne grænser. Men for at kunne finde sådanne og anvende dem på effektiv måde, skal teknologien udvikles meget mere. Når man vurderer alle de modstridende meninger angående nye energikilder, kommer man til den slutning at der på flere områder nok er mulighed for at hente energi, men at forskerne endnu ikke ved hvordan den kan hentes frem eller hvordan den kan udnyttes på økonomisk vis. Ingen har lyst til at købe energi hvis den skal koste flere gange mere end man betaler i dag.

Hvor søger man?

Her er nogle få af de energimuligheder man forsøgsvis arbejder med:

● Adskillige lande eksperimenterer med geotermisk energi, det vil sige varme fra jorden. (Se artiklen herom i dette blad.)

● Fusionskraft — ikke samme form for kernekraft som benyttes i de nuværende A-kraftværker (disse bygger på spaltning af atomet). Fusionskraften bygger på sammensmeltning af to brintkerner, hvorved der sker en kraftig frigørelse af energi. Problemer: Teknikken er yderst kompliceret; omkostningerne er i dag meget høje. Man regner med at den kunne være kommercielt anvendelig omkring år 2000.

● Fornyet interesse i kul, specielt i forbindelse med at omdanne kul til gas eller flydende brændstof.

● Forsøg med vindkraft og tidevandskraft synes at love gode resultater, men teknikken skal udvikles meget mere for at kunne anvendes i praksis.

Foruden de nævnte er der to andre kraftkilder som i øjeblikket er under udvikling i mange lande. Det er: atomkraft (baseret på fissionsprincippet) og solenergi.

Problemer og muligheder i forbindelse med disse og andre energiformer vil blive behandlet i de følgende artikler, skrevet af Vågn op!-korrespondenter i Tyskland, Japan og El Salvador. Disse glimt fortæller naturligvis kun om situationen i de nævnte lande, men siger alligevel en del om den søgen der i hele verden foregår efter nye energikilder.