Hvorfor spænde sikkerhedsselen?
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I NEWFOUNDLAND
MORGENEN gryede og solen stod op en kold januardag på halvøen Burin i Newfoundland. I nattens løb havde en byge med isslag dækket landevejen med et forræderisk tæppe af flimrende is. Men omkring klokken 10 om formiddagen havde solens stråler smeltet isen og tilsyneladende gjort det ideelt at køre. Hverken den handelsrejsende der hastede hjemad mod nord eller den familie der var på vej mod byen i sydlig retning var klar over at det stadig var meget glat dér hvor skyggen fra klippeskrænten ved vejsiden dækkede landevejen. På den korte strækning af tiliset vej skred den handelsrejsendes bil ud. Han mistede herredømmet over den, stødte sammen med familiebilen og væltede ud over en klippeskrænt i nærheden. Omkring klokken 11 om formiddagen lå en ung hustru og moder til fire børn døende på hospitalet, mens den alvorligt kvæstede handelsrejsende i store smerter ventede på en ambulance. Ingen af dem havde spændt deres sikkerhedssele.
Skønt detaljerne er forskellige, gentages den sørgelige historie tusinder af gange hvert år på verdens landeveje, eftersom titusinder af mennesker dræbes eller kvæstes ved automobilulykker. Til trods for en samlet indsats i de senere år for at forbedre sikkerheden ved bilkørsel — polstrede instrumentbrætter, sammenskydelige ratstammer, forstærkede karosserier, lavere hastighedsgrænser og bedre politiopsyn — så står den kendsgerning tilbage at hver gang et menneske kører i bil, løber det den særdeles realistiske risiko at blive kvæstet eller dræbt. Af stor betydning for alle der sætter pris på at leve er spørgsmålet: Hvad kan der gøres for at mindske risikoen for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt ved en bilulykke?
Her er et enkelt, men praktisk forslag: Spænd sikkerhedsselen.
Hvordan sikkerhedsselen kan beskytte Dem
Når man forstår hvad der sker ved et bilsammenstød, kan det hjælpe en til at indse værdien af sikkerhedsseler. Når for eksempel en bil støder imod en massiv hindring med en fart på omkring 50 kilometer i timen, sker der i virkeligheden to sammenstød: 1) Bilens sammenstød når den rammer hindringen, bliver krøllet sammen og derefter standser i løbet af cirka en tiendedel sekund, og 2) den kørendes sammenstød, hvor et menneskes legeme med overvældende kraft slynges mod en eller anden del af bilens indre. I den tiendedel af et sekund der går før bilen bringes til standsning, fortsætter menneskets legeme med at bevæge sig med en hastighed af 50 kilometer i timen. Når legemet derfor rammer glas eller metal, er resultatet sædvanligvis alvorlig kvæstelse eller død, fordi det er legemet det går mest ud over.
Ved et sammenstød med en hastighed på 50 kilometer i timen, giver bilens forparti cirka 60 centimeter efter ved trykket når det knuses og bøjes. Men når et menneske støder mod instrumentbrættet eller vindspejlet, standser kroppen sædvanligvis over en meget kortere afstand end bilen, måske 3-4 centimeter. Denne forskel i „standselængde“ betyder at et menneske standser meget mere brat end bilen. For således at lade legemet standse mere gradvis og på den måde i høj grad formindske stødvirkningen, må hele bilens „standselængde“ udnyttes. Dette sker ved hjælp af sikkerhedsselen. Ved at holde personen på plads, gør selen ham til en del af bilen. Virkningen af at bruge eller ikke bruge sikkerhedssele kan illustreres ved en sammenligning mellem at falde på blød jord og at falde fra samme afstand på cement. Den bløde jord giver efter, måske et par tommer. Det giver en større „standselængde“ og formindsker stødvirkningen. Cement, der jo ikke giver efter, standser en person meget mere brat, med større stødvirkning og derfor større kvæstelse. Ligesom den bløde jord giver efter, således giver sikkerhedsselen en person yderligere 60 centimeter at standse på. Stødvirkningen, der nu er betydeligt formindsket, bæres af hofter og skuldre, og disse legemsdele kan bedst klare stødet.
Er sikkerhedsseler virkelig effektive?
I de senere år er der blevet udført omfattende laboratorieforskning og undersøgelser på ulykkesstedet af videnskabsmænd der er interesseret i at afgøre sikkerhedsselens fordele og begrænsninger. For eksempel fremholder N. I. Bohlin i en rapport fra 1966 at forsøg med specielt udstyrede attrapper og frivillige personer i fingerede sammenstød ud over al tvivl har fastslået værdien af sikkerhedsseler, idet de i betydelig grad mindsker risikoen for kvæstelse og død. Materiale der støtter denne slutning, var blevet samlet på grundlag af laboratorieforsøg og slow-motion-film af fjernstyrede sammenstød.
Naturligvis kan laboratorieforsøg ikke give et nøjagtigt billede af de mere komplicerede, virkelige sammenstød. Derfor er der blevet foretaget undersøgelser på stedet af hold bestående af ingeniører og læger. Hvilken slutning er de kommet til? Ifølge brochuren The Human Collision (udgivet af ministeriet for transport- og samfærdselsmidler, Ontario, Canada) kunne omkring halvdelen eller flere af dødsfaldene og de alvorlige kvæstelser være undgået hvis der var blevet anvendt sikkerhedsseler. Yderligere er der blevet samlet statistisk materiale af myndighederne i lande hvor anvendelse af sikkerhedsseler er blevet gjort obligatorisk. For eksempel oplyser Ontarios transportministerium at 61.221 bilister uden sikkerhedssele var indblandet i ulykker i Ontario i løbet af 1976; heraf blev 355 dræbt. Bilister med sikkerhedssele var indblandet i 269.772 ulykker, men med 153 dødsfald. Deraf sluttede man at „en bilist med sikkerhedssele ved et sammenstød har ti gange større chance for at overleve end en bilist uden sikkerhedssele“.
På lignende måde konkluderede en offentliggjort betænkning fra Sverige i midten af tresserne ud fra en undersøgelse af 28.000 rapporter der omfattede alle slags ulykkestilfælde, at personer med sikkerhedssele kun fik halvt så mange skader som personer uden sikkerhedssele, uanset bilens hastighed. Det er bemærkelsesværdigt at ved hastigheder op til 100 kilometer i timen, blev ingen der bar sikkerhedssele dræbt. Men mennesker uden sikkerhedssele blev dræbt i sammenstød ved hastigheder på under 30 kilometer i timen.
Men nogle spørger: Hvad nu hvis min bil kører i vandet eller bryder i brand? En sådan frygt afholder mange mennesker fra at bruge sikkerhedssele. Imidlertid viser kendsgerningerne at risikoen for at blive fanget i en bil der er kommet under vand eller er brudt i brand er meget lille sammenlignet med muligheden for et frontalt sammenstød. Selv om en person skulle blive impliceret i en af disse sjældne ulykker, så mindsker sikkerhedsselen alligevel risikoen for en skade der fremkalder bevidstløshed. Det er klart at man ikke kan undslippe fra en synkende eller brændende bil hvis man ligger i bunden af vognen med et kraniebrud.
Beskyt Deres børn
Nogle mener måske at et lille barn kan beskyttes ved en bilulykke når en voksen holder det fast i sine arme. Imidlertid øver et barn der vejer 14 kilo, en kraft på 455 kilo når det slynges frem med en fart af 50 kilometer i timen. Hvem er stærk nok til at holde styr på denne umådelige vægt?
Regler og synspunkter varierer noget fra land til land, men her i Danmark gælder den bestemmelse at personer under 15 år eller med en legemshøjde under 150 centimeter er fritaget for selepligten. I øvrigt anbefaler mange trafikforskere at mindre børn anbringes på bagsædet. I en pjece går FDM ind for at børn indtil nimånedersalderen ligger i en lift eller barnevognsindsats der tværstilles og fastspændes på bagsædet. Derefter bør barnet benytte en af de særligt konstruerede, sikkerhedsgodkendte barnestole der kan købes mange steder. En bagudvendt stol der fastspændes på for- eller bagsædet anbefales. Når barnet så omkring fireårsalderen vokser ud af stolen, bør det anbringes på bagsædet med sele om hoften. For større børn over 10 år og 30 kilo anbefaler pjecen trepunktssele på bagsædet.
„Men mit barn er så uroligt,“ vil nogle indvende. Dette kan være et problem i begyndelsen, men tålmodighed og fasthed vil snart gøre den lille vant til at have sin egen stol. Et ægtepar med et barn på fire år har oplyst at barnet, skønt det til at begynde med gjorde indsigelser, nu protesterer højlydt hvis det ikke bliver anbragt sikkert i sin egen stol.
Opnå maksimal beskyttelse for Dem selv og Deres passagerer
Det første skridt for at sikre beskyttelse er altid at spænde sikkerhedsselen. Mange dødsulykker indtræffer ved lav fart, i nærheden af hjemmet, og under ideelle kørebetingelser. For at opnå maksimal beskyttelse med en sikkerhedssele bør De forvisse Dem om at den er bekvemt tilpasset over hofterne, at den ikke er snoet, og at skulderselen ikke har mere end 5 centimeters spillerum. Tilskynd alle passagerer til at spænde deres sikkerhedssele for at beskytte sig selv og Dem. Chaufførens sikkerhedssele er kun til ringe gavn hvis en passager uden sikkerhedssele omdannes til et projektil inde i hans bil og bliver slynget imod ham med en kraft på adskillige tusind kilo.
Det liv vi har er en dyrebar gave. Det er alt for værdifuldt til at blive behandlet ligegyldigt. Hvis vi påskønner dets værdi skulle det tilskynde os til at træffe de nødvendige forholdsregler til at forhindre at vi selv eller andre lider skade eller bliver dræbt. Nogle forholdsregler baseret på almindelig sund fornuft vil formindske risikoen for død eller kvæstelse når vi rejser. Vi bør køre opmærksomt og uden at have en aggressiv holdning. Undgå at kombinere alkohol med bilkørsel, hold Dem inden for hastighedsgrænserne og hold bilen i god stand. Og en yderst vigtig forholdsregel der kun kræver en lille indsats og kun tager nogle få sekunder: SPÆND SIKKERHEDSSELEN!