Hvilke livsværdier har du?

Er en nyvurdering nødvendig?

VÆRDIER afhænger af behov. Det vi ikke har behov for, betyder sædvanligvis ikke så meget for os. Jo stærkere et behov er, desto mere sætter vi pris på at få det dækket. Vore behov er mange. De er forskellige på forskellige tidspunkter, og de varierer fra person til person. Visse behov er vi født med. Andre har vi tillagt os. Nogle behov er ikke nødvendige og kan endda være skadelige. Nogle er vi ikke opmærksomme på, og andre som vi godt nok er os bevidst, tillægger vi ikke tilstrækkelig betydning før det er for sent. Alt dette er baggrunden for at folks livsværdier er så forskellige. Har du funderet over dine livsværdier for nylig? Lægger du vægt på at få de mere væsentlige behov dækket?

Visse grundlæggende behov er fælles for os alle. Vi må have luft, vand, mad, varme, søvn og så videre — det er behov vi må have dækket hvis vi skal leve. På tidspunkter hvor vi i særlig grad trænger til en af disse ting, må alt andet vente til behovet derfor er tilfredsstillet. Sandt nok lever mennesket ikke af brød alene, men hvis man er sulten tænker man først og fremmest på at få noget at spise. Samme princip gælder de andre livsvigtige behov. Men så snart de er dækket, retter vi opmærksomheden mod noget andet.

Vi mennesker er selskabeligt anlagt; vi har ikke eneboernatur, som visse dyr. Vi har behov for samvær med andre. Skal vi føle os godt tilpas må vi føle os accepteret af andre. Det er noget vi sætter så højt at vi er parate til at give afkald på noget af det vi personligt foretrækker, for at kunne tilpasse os de andre i gruppen. Selv om samværet med andre til tider kan virke trættende, foretrækker vi ofte det fremfor at være alene. Så stærkt er dette behov at nogle mennesker endda ser bort fra deres egne principper og livsværdier, blot for at opnå den følelse at de hører til blandt andre. Man siger at alle stræber efter det der tæller i samfundet — et mundheld der bygger på behovet for anerkendelse. For mange betyder andres agtelse mere end deres egen retskaffenhed. Med denne tilbøjelighed i tanke forstår vi endnu bedre hvorfor Bibelen advarende siger: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ — 1 Kor. 15:33.

Værn om din selvrespekt

Hvis vi prøver på at blive populære på bekostning af vores integritet eller vore livsværdier, hævner det sig. Vi mister selvrespekten, følelsen af vort eget værd, kærligheden til os selv. Psykologisk volder det stor skade, og virkningen er omfattende. Både De hebraiske og De græske Skrifter formaner os at vi skal elske andre som vi elsker os selv. Med denne kærlighed til os selv menes ikke en egoistisk selvoptagethed eller selvforkælelse, men en kærlighed der indebærer at vi har livsværdier som gør at vi kan respektere os selv. Man må elske sig selv for at kunne elske andre. Uden denne kærlighed vil man føle sig utryg ved andre og blive misundelig på dem, og man vil fristes til at kritisere dem og sladre om dem. At finde fejl hos andre giver én en følelse af overlegenhed. Men Bibelen formaner os til ’intet at gøre af selvoptagethed men i ydmyghed at agte de andre højere end os selv’ og at ’bevare denne indstilling i os som også var i Kristus Jesus’. (Fil. 2:3, 5; Joh. 13:5) Prøv derfor ikke på at stive dig selv af ved at trække andre ned. Det nedbryder selvrespekten og nedværdiger et menneske.

Vi bør tillægge nyttigt arbejde en værdi. Skaberen, Jehova Gud, arbejder, og vi er skabt i hans billede og lighed. Han glæder sig over at se sine værker fuldført og giver udtryk for at det han har gjort er godt. (1 Mos. 1:10, 12, 18, 21, 25, 31) Mennesket har behov for at arbejde; det må have følelsen af at det udretter noget. Et veludført arbejde vidner om arbejderens færdigheder, og det giver ham følelsen af at han har værd. Lediggang får os til at føle os uduelige og lidet værd, hvorimod god beskæftigelse giver livet hensigt og mening. Ofte hører man folk sige: ’Der er ingen mening med livet. Hvorfor lever jeg i det hele taget?’ Sådanne mennesker overvældes af en følelse af formålsløshed.

Det kan godt være de arbejder hårdt og tjener mange penge. Men det giver ikke tilfredshed. „Den, der elsker sølv, mættes aldrig af sølv, og den, der elsker rigdom, mættes aldrig af vinding. Også det er tomhed.“ (Præd. 5:9) De bygger udelukkende deres værdier op omkring det materielle, „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“. (1 Joh. 2:16) Da de er så optaget af at jage efter det materielle, glemmer de at de også har et åndeligt behov. De råder kun over en vis tid og energi, og den investerer de i det de tillægger størst værdi. Det kan være rigdom, position eller anseelse. Og når først de har opnået det, forekommer det dem ikke længere at være så vigtigt. Al deres møje ender i skuffelse fordi de har valgt de forkerte livsværdier. De har ikke været vågne for deres åndelige behov.

Den største af alle værdier

„Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov,“ sagde Jesus. (Matt. 5:3) Mange er ikke opmærksomme på dette behov førend sent i livet, når kræfterne svinder og der kun er kort tid tilbage. Livet igennem sætter vi pris på at få dækket vore fysiske, mentale og følelsesmæssige behov, men vi bør gøre os klart at intet af hvad vi får i den retning kan forlænge livet ud over de halvfjerds eller firs år. Disse goder holder os kun i live for en tid. Tillægger vi vort åndelige behov den rette værdi, kan det betyde evigt liv for os. Mennesker siger: „Du kan ikke tage det med dig,“ og dermed tænker de på de materielle rigdomme. Men der findes noget af langt større værdi som du kan tage med dig: et godt navn hos Gud. Prædikeren 7:1 siger: „Godt navn er bedre end ypperlig salve, dødsdag bedre end fødselsdag.“

Hvordan skal det forstås? Hvordan kan ens dødsdag være bedre end den dag man begynder livet? Det kan den kun hvis du har et godt navn hos Gud den dag du dør, et navn han husker når tidspunktet for din opstandelse er inde. Det betyder at du kommer frem til et liv der kan blive evigt, hvis du tillægger det den rette værdi. Vi er tilbøjelige til at betragte de mange goder vi ejer som selvfølgeligheder — vort syn, vor hørelse, vor sundhed, ja livet selv. Først når disse goder er ved at slippe os af hænde går deres værdi pludselig op for os. Når et menneske ligger for døden siger andre måske: ’Han har haft et langt og indholdsrigt liv,’ som om det gjorde det lettere at acceptere døden. Det gør det ikke for den døende. Fortiden tæller ikke. Det er nutiden og fremtiden der tæller, det er den man gerne vil eje. Det der har størst værdi er derfor at få dette behov dækket, og det gør man hvis man skaber sig et godt navn hos Gud nu.

Er du opmærksom på dette? Finder du at en nyvurdering er nødvendig? Følgende artikel fortæller om et menneske der foretog en sådan nyvurdering og som blev lykkeligt ved det.