Undgå dårlige vaner

EN LILLE PIGE får øje på den tiltalende udstilling af appelsiner i supermarkedet. ’Skal vi ikke købe nogle, mor?’ siger hun. Moderen, der er fattigt klædt, ser kærligt på sin datter og spørger ekspedienten: ’Hvad koster appelsinerne?’ Efter at have fået ekspedientens svar vender moderen sig igen til sin datter, og siger: ’Det har vi ikke råd til.’ Pigen dukker skuffet hovedet. Efter et øjebliks tøven siger moderen til ekspedienten: ’En pakke cigaretter!’

Dette, eller noget tilsvarende, sker mange gange hver eneste dag. Mænd og kvinder køber cigaretter, spiritus, lotterisedler og lignende, men forsømmer at give deres børn ordentlig mad. Nogle ofrer en masse penge på fester der i realiteten er hæmningsløse sviregilder, og belaster derved deres økonomi. Andre lever i den dybeste armod på grund af drikkeri.

Disse problemer er alvorlige, men de kunne undgås hvis man anvendte Bibelens principper. Vi læser: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd.“ (2 Kor. 7:1) „Drik jer ikke fulde i vin; det fører til udsvævelser.“ (Ef. 5:18) „Hør ikke til dem, der svælger i vin, . . . thi dranker . . . forarmes.“ (Ordsp. 23:20, 21) „I, som svigter [Jehova] . . . dækker bord for lykkeguden.“ (Es. 65:11) ’Slid i det og udfør godt arbejde.’ (Ef. 4:28) Og dem der ikke vil arbejde, tilskynder Bibelen „at de arbejder i stilhed, hvorved de kan spise mad de selv har tjent til“. (2 Tess. 3:12) Desuden siges der: „Lad os vandre anstændigt som ved dag, ikke med sviregilder og drikketure.“ — Rom. 13:13.

Læg mærke til Bibelens klare udtalelser imod drikkeri og sviregilder. Det skal indrømmes at Bibelen ikke specielt nævner rygning og stofmisbrug, men viser erfaringerne ikke at rygning er en forurenende vane, en vane der besmitter? Og er stofmisbrug ikke også en forurenende og skadelig vane, der har lige så dårlige følger som drukkenskab? Hasardspil nævnes heller ikke i Bibelen, men er det ikke forbundet med troen på at man er heldig, altså troen på lykkeguden? Avler det ikke begærlighed, og går det ikke stik imod Bibelens formaning, at man skal arbejde for føden?

Rygning

Måske spekulerer du på hvordan man ved at leve i overensstemmelse med Bibelen i disse henseender, kan skaffe sig brød på bordet. Tag for eksempel den vane at ryge. En dansker der ryger 20 cigaretter om dagen bruger over 5000 kroner årlig til røg. Med en trækprocent på 40 er han nødt til at tjene cirka 8500 kroner, blot for at kunne dække sit tobaksforbrug. Det er mere end en gennemsnitsmånedsløn. Hvis hustruen så også ryger, og far desuden betaler de cigaretter hans halvvoksne børn ryger, så kan enhver regne ud at familiens tobaksforbrug sluger en net procentdel af forsørgerens indkomst. Følgen af dette bliver ofte at familien skærer ned på kvaliteten af kosten, for at kunne blive ved med at ryge.

I lande hvor indkomsten pr. indbygger er meget lavere end i Danmark, bruger mange mennesker procentvis langt mere af deres beskedne løn til tobak. Det var tilfældet for K. P., en familiefader i Indien. Han siger: „Jeg forsørgede min familie ved at drive en lille pana shop, der gav mig en indtægt på 35 rupees [omkring 21 kroner] om ugen. De ti procent røg jeg op.“

Da K. P. imidlertid begyndte at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner i 1972, blev han klar over at rygning er i strid med Bibelen, der siger at vi skal „rense os for enhver besmittelse af kød og ånd“. K. P. forstod også at det var inkonsekvent af ham at fortsætte med at sælge pan, hvis han skulle hjælpe andre til at frigøre sig for en sådan besmittelse. Hvad gjorde han så? Han svarer: „Jeg opgav min pan shop for at kunne indrette mit liv efter Bibelen. Jeg satte hele min lid til Jehova Gud.“

Men hvad skulle han leve af? Hjalp det ham til at skaffe brød på bordet at han nu lod sig lede af Bibelens principper? Ja, hans økonomiske vilkår blev i virkeligheden bedre. Han fik arbejde som ekspedient i en grøntforretning. Der fik han 50 rupees om ugen i løn. Og da han er holdt op med at ryge, har han ydermere rådighed over det beløb han før brugte til tobak. Men det er ikke alt.

K. P. fortsætter: „Min arbejdsgiver satte min pålidelighed på prøve på forskellige måder, og det førte til at jeg vandt hans ubetingede tillid. Nu overlader han sine penge og hele forretningen i min varetægt. Den tillid har han aldrig vist nogen af sine tidligere ansatte. På grund af min pålidelighed giver han mig gratis grøntsager til eget forbrug, og en personlig udgiftskonto. Efter at jeg er blevet et af Jehovas vidner er det blevet muligt for mig at bygge mit eget hus og at forbedre min levefod. Nu har vi et lykkeligt familieliv og er glade og tilfredse.“

Stofmisbrug

De der gør sig fri af stofmisbrug forbedrer også deres levevilkår, fordi de nu ikke længere behøver at skaffe penge til denne uoverkommeligt dyre vane. Denne erfaring gjorde Eoin og Angelika.

Eoin begyndte at tage stoffer i 1966. To år senere holdt han op med at arbejde, men han brugte 25 til 30 pund (250 til 300 kroner) om ugen til hash og LSD. Tager man inflationen i betragtning ville det være over 700 kroner i dag. Beløbet udgjorde 75 procent af det han „tjente“ ved narkotikasalg og tyveri. Han røg også 40 til 50 cigaretter om dagen.

Dengang havde Eoin ikke mange penge til de egentlige fornødenheder. Tit sov han i undergrundsbanen. Eller han nassede på andre i narkogruppen. „Man lever,“ siger han, „en slags snylterliv, for man slutter sig til én gruppe narkomaner indtil de bliver trætte af en, og rykker så hen til en anden gruppe.“ Det var dette miljø i London den 17-årige Angelika kom til, fra et lignende miljø i Tyskland. Hun var på stoffer og desuden var hun storryger, så hendes økonomiske problemer var de samme som Eoins. Men det lykkedes hende på en eller anden måde at klare sig igennem ved at lade sin lejlighed i London være mødested for købere og sælgere af narkotika.

Til sidst havde Eoin intet ud over det tøj han stod og gik i. Angelika havde kun en morgenkåbe at tage på. Alt hvad hun ellers ejede lå i en lille kuffert.

Disse unge mennesker begyndte imidlertid at lære Bibelens principper at kende, og inden der var gået to uger holdt de begge op med at ryge og at tage stoffer. Inden der var gået tre uger havde Eoin fået arbejde på en byggeplads. Efterhånden fik Eoin og Angelika sparet så mange penge sammen at de kunne klare indskuddet til en lejlighed, og de blev gift. Siden de fik deres liv bragt i overensstemmelse med Bibelens principper i 1973, har de fået indrettet sig et godt hjem. Eoin og Angelika har en nydelig lejlighed, og alt i den er deres eget. Guds ord har virkelig hjulpet dem til at få det daglige brød.

Drikkeri

Drikkeri er også en vane der gør det vanskeligt for mange at få noget at spise hver dag. I 1974 brugte folk i Forbundsrepublikken Tyskland og Vestberlin 30,7 milliarder mark (cirka 85 milliarder kroner) til spiritus. Ifølge et referat er mere end to millioner mænd og kvinder i Japan på grænsen til at blive alkoholikere. I De forenede Stater er der omkring 10 millioner alkoholikere, og i Italien omkring fire millioner. Over én million australiere køber for mindst 150 kroner spiritus om ugen. Det svarer til omkring 20 procent af en arbejders gennemsnitlige ugeløn. Der købes faktisk spiritus for flere penge end en gennemsnitsfamilie bruger til kød, frugt og grøntsager. Mange problemdrankere i Australien bruger mere end halvdelen af deres ugeløn til spiritus. I Sverige anvender en gennemsnitsalkoholiker omkring 10 procent af sin indtægt til alkoholiske drikke. Bibelens vejledning om at vise mådehold kunne utvivlsomt hjælpe millioner til at få mere og bedre mad på bordet.

Særlig trist er det når en mand drikker det meste af sin løn op og det går ud over hans familie. Millioner af mænd i verden styrer direkte mod en kro eller en restaurant så snart de har fået deres løn. Når de går derfra er de måske fulde og har ikke en øre tilbage. Konen kan blive tvunget til at låne penge for at kunne betale regninger og skaffe familien noget at spise. I lande hvor drikkeri er almindeligt, er fattigdommen stor blandt de lavtlønnede.

Dette var også tilfældet med en familie i Mexico. De var meget fattige og levede i snavs og elendighed. De ejede ikke engang et bord de kunne spise ved. Imidlertid skete der en forandring da de begyndte at lære Bibelens principper at kende. Manden holdt op med at drikke, og de fik råd til at købe et bord og nogle stole. Senere købte de en gasovn i stedet for deres lille petroleumsovn. Hjemmet fik et helt andet præg, for nu blev der gjort en bestræbelse for at holde det rent.

Når der ikke alene drikkes umådeholdent, men samtidig ryges tæt, går det selvsagt ekstra hårdt ud over økonomien. „Faktisk,“ siger Jim, en ung, mørkhåret canadier, „gik der let mellem en fjerdedel og en tredjedel af min løn til vores forbrug af spiritus og tobak. Vi kunne givetvis have fået bedre mad og bedre tøj hvis vi ikke havde spildt alle disse penge!“ Hans kone, Carol, bryder ind: „Somme tider når vi sad og hyggede os om aftenen og jeg pludselig til min ærgrelse opdagede at vi ikke havde flere cigaretter, gav jeg mig til at plage Jim om at gå i byen og købe nogle. Så klagede han over at han ikke havde penge. ’Han har nok købt øl for dem!’ tænkte jeg gerne. Men jeg blev mere og mere irriteret, og det endte med at jeg fik ham overtalt til at samle alle de mælkeflasker vi havde i huset og tage hen til forretningen og få dem byttet for cigaretter. Det var altid meget pinligt for Jim. Men ikke nok med det; tit var det ensbetydende med at børnene måtte undvære mælk indtil vi havde penge igen.“

Hasardspil

Spil er endnu en last der har berøvet mange det daglige brød. Dette er et udbredt problem. Man antager at australierne bruger mere end 10 procent af deres nettoindkomst til spil. I Forbundsrepublikken Tyskland ofres der hvert år milliardbeløb på denne last. Nogle mennesker indskyder deres uge- eller månedsløn, ja til tider mere. Rundt regnet 20 milliarder dollars går til spil i De forenede Stater. I Spanien kom der 32.500.000.000 pesetas (2.372.500.000 kroner) ind alene ved julelotteriet. Af dette beløb gik 70 procent til gevinster, og resten tilfaldt staten. En hel seddel koster 20.000 pesetas (1460 kroner), en hel måneds løn for en lavtlønnet arbejder. Men sedlerne blev også solgt i lodder.

Det er ufatteligt hvad der tabes ved spil. En iransk kvinde, arving til en større formue, tabte næsten seks millioner dollars (U.S.) i europæiske kasinoer. En jugoslav der var bosat i Australien spillede poker, og på tre dage mistede han alle de penge han havde sparet sammen i løbet af seks år. Det gav ham et så voldsomt chok at han døde fire dage senere. Pedro, en ung spanier, brugte så mange penge til spil hver måned at han kunne have betalt føde og husly for en familie mere på fire medlemmer. Nogle måneder måtte han låne penge for at kunne købe mad.

Professionelle hasardspillere som lever af andres tab, er komplet upåvirkede af hvad de ser — folk der mister deres formuer eller begår selvmord fordi de taber, og kvinder der kaster sig ud i prostitution for at kunne betale deres spillegæld. Ronald, der engang arbejdede i Amsterdams spilleetablissementer, siger: „Jeg kunne ikke se noget som helst forkert i at sidde ved spillebordet og blanke min egen moder af.“

At Bibelen kan hjælpe et menneske til at frigøre sig for denne last, så man et tydeligt eksempel på i tilfældet med Friedel, en indonesisk-født hollænder. Da han var 38 blev han ejer af og direktør for et importfirma med et årligt nettoudbytte på 3,9 millioner rupiahs (2,9 millioner kroner). Han hævede en gage på 6000 rupiahs (4368 kroner) om måneden, hvilket var en formue dengang, lige efter den anden verdenskrig. Friedel fik imidlertid hang til spil. For at få penge til sin last, solgte han sine varer med 300 procents avance. Med livet som indsats drev han desuden handel i områder der blev kontrolleret af pemoeda-terrorister.

Der syntes ikke at være håb om at han nogen sinde skulle slippe ud af det han her var fanget i. Men Bibelen hjalp Friedel til at frigøre sig for trangen til at spille. På grundlag af Bibelen kom han til at forstå følgende: Hasardspil gør et menneske uærligt og desuden hensynsløst over for andre; og så hindrer det et lykkeligt familieliv.

Mange kunne sørge langt bedre for deres familie hvis de erkendte hvor klogt det er at undgå spil. Det er for eksempel ikke ualmindeligt at en brasilianer hvert år spiller i lotteriet for lige så mange penge som det ville koste ham at købe 100 liter mælk.

Overdådige fester

I de latinamerikanske lande ofres der umådelige summer på festligheder. Eftersom kirken godkender disse fester, tror mange mennesker at der er tale om kristne højtider. Men de forskellige fester, eller festivaler, er af ikke-kristen oprindelse og kendetegnes ved en overdreven nydelse af mad og drikke. Dette henfører dem til kategorien sviregilder, der er i modstrid med Bibelens principper. Sandheden i Guds ord frigør mennesker for den idé at de skal ofre store pengesummer på sådanne festligheder og derved belaste deres økonomi.

Hvor mange penge der kan ødsles væk på festligheder er Eladio, en velhavende mexicaner, et eksempel på. De samlede udgifter til to af hans fester var 180.000 pesos (cirka 75.000 kroner). Ud over disse to fester holdt Eladio drikkegilder der varede tre eller fire dage. Hertil købte han spiritus for mellem 5000 og 7000 pesos (2100 til 2900 kroner). Da Eladio blev bekendt med hvad Guds ord lærer, holdt han op med dette spild af penge og begyndte at bruge sine midler mere forstandigt, nemlig til åndelig gavn for andre.

Virkelige goder

Ingen kan benægte at millioner af mennesker ville forbedre deres tilværelse hvis de holdt op med at bruge tobak, begrænsede deres brug af spiritus, frigjorde sig for stofmisbrug, lagde deres spillelidenskab på hylden, og undgik sviregilder og fester der er i strid med hvad Bibelen lærer. At undgå dårlige vaner er afgjort en vigtig forudsætning for at kunne skaffe brød på bordet.

[Fodnote]

[Helsides illustration på side 13]