Man søger at sikre sig
„ET AF de alvorligste brud på ambassadesikkerheden i mange år.“ Sådan beskrev man det elektroniske spionudstyr der i maj sidste år blev opdaget i U.S.A.s ambassade i Moskva. Diplomaterne kan kun gisne om hvor mange hemmelige oplysninger der er blevet tappet ved hjælp af det skiveformede modtagerapparat der, uvist hvor længe, sad skjult i en gammel skorsten.
Nu er den nationale sikkerhed selvfølgelig ikke det de fleste mennesker går og tænker på til daglig. Til gengæld går man stærkt op i sin personlige sikkerhed. Hvordan søger du at sikre dig?
Den personlige sikkerhed
Du har måske tegnet en livsforsikring for at sikre din familie i et vist omfang hvis du skulle dø. Du er sikkert også bekendt med at mange investerer deres penge i fast ejendom eller andre værdier — kostbare metaller, ædelsten, gamle mønter, kunstværker eller måske frimærker — for at sikre sig mod inflationen. Uanset hvor man retter blikket hen, ser man at folk slider i det for at sikre sig selv og deres familie økonomisk på enhver mulig måde, uden at det dog altid lykkes.
Desuden tager vi mange forholdsregler i det daglige af hensyn til vor egen og andres sikkerhed. Tænk et øjeblik på din egen hverdag.
Hvor mange låse må du låse op og hvor mange sikkerhedskæder må du hægte af for at komme ud ad døren om morgenen? Det er blot elementære sikkerhedsforanstaltninger. Og på trods af disse bliver der skønsmæssigt begået en kvart million indbrud om året på De britiske Øer alene.
Din bil står måske i en aflåst garage, og før du kan køre må du også låse bilen op. Når du går på fortovet sikrer du din pung eller tegnebog så godt du kan, af hensyn til lommetyve. Og for at komme ind på den fabrik eller det kontor hvor du arbejder, er du muligvis nødt til at vise et såkaldt sikkerhedspas.
Du foretrækker måske at køre dine børn i skole og at hente dem igen, fordi ’det er sikrere på den måde’. Og når du er hjemme igen, tør du da vove dig alene ud om aftenen uden nogen form for beskyttelse, eller lukker du gadedøren op før du har sikret dig hvem der står udenfor?
I Nigeria og andre afrikanske lande går mennesker fra alle samfundslag åbent eller hemmeligt med amuletter som skal beskytte dem. Disse „juju’er“, som de kaldes, bruges som et værn mod trolddomskunst eller fare, og de skal give bæreren held og fremgang i handel, jagt og landbrug.
Hvis man aflægger besøg i Nigeria vil man bemærke at de fleste værter åbner flasker med drikkevarer mens gæsterne ser på det. Kun få nigerianere vil nemlig drikke hvis flasken er åbnet i forvejen. Hvad er grunden? Frygt for at blive forgivet med trolddomskunst! Men den der bærer en juju, vil føle at han er godt beskyttet mod sådanne overnaturlige kræfter. Ja, med sin juju føler han sig mere sikker end hvis han var omgivet af en bevæbnet livvagt.
Disse eksempler (og der kunne peges på mange flere) er hverdagsagtige forholdsregler der efterhånden er blevet så naturlige at folk faktisk ikke tænker nærmere over dem. Men det er en kendsgerning at det slet ikke er så nemt at opnå personlig sikkerhed.
Et voksende marked
I de senere år har der været et voksende marked for sikkerhedsanordninger. Der er rivende afsætning på alt lige fra smæklåse, hængelåse og sikkerhedskæder til mere avancerede alarmsystemer og overvågningsanlæg som dem der anvendes mod butikstyverier. Og hvis man ikke har lyst til at købe en af de mange forskellige slags specielt afrettede vagthunde, har man nu mulighed for at anskaffe sig en båndoptagelse af en rasende hundegøen. Båndoptageren forbindes med dørklokken og går i gang så snart der bliver ringet på.
Desuden er der i mange lande blevet organiseret et stort antal vagtværn med uddannede (og ofte bevæbnede) vagter. Af den grund har parlamentet i London foreslået en skærpet lovgivning omkring de private vagtværn på De britiske Øer, der nu beskæftiger næsten dobbelt så mange mænd og kvinder som politiet. Man føler at alle de nævnte forholdsregler spiller en vigtig rolle for at holde kriminaliteten nede og bevare et vist mål af sikkerhed.
Kriminaliteten, undertiden organiseret i international stil, ofte forbundet med kidnapninger og flybortførelser, har også i de senere år alarmeret forsikringsverdenen på en usædvanlig måde.
Efter Lindbergh-kidnapningen i U.S.A. i 1932 blev det for første gang muligt at tegne forsikring mod kidnapning og et krav om betaling af løsepenge — gennem Lloyds of London. På grund af de senere års internationale terroraktioner er den årlige præmieindbetaling til Lloyds steget fra 16 millioner pund for fire år siden til et sted mellem 55 og 110 millioner pund. Det betyder at Londons forsikringsmarked nu må bære en risiko på mindst 5,5 milliarder pund, alene for kidnapning og krav om løsepenge. Det må siges at være en høj pris for dem der søger at sikre sig.
Sikkerhed, eller tryghed, er blevet en eftertragtet vare. Kan du, i betragtning af den omsiggribende kriminalitet, ærligt sige at du føler dig tryg i dag? Eller mærker du en voksende følelse af utryghed, på trods af alle de forholdsregler du kan tage? Tænk over det idet du læser videre: