Forståelse og oplevelse af musik

EN eller anden har en gang sagt: „Musik og støj er som to vidt forskellige drenge — den ene dejlig, den anden forfærdelig.“ Ja, musik og støj er så forskellige som Abel og Kain, som dag og nat, men de har begge deres oprindelse i det fysiske fænomen der hedder „lyd“. Med ordet støj forbinder vi sikkert lyde der er skarpe og forstyrrende, måske endda forfærdelige; med musik forbinder vi derimod lyde der er behagelige, velklingende, måske ligefrem dejlige. Har du ikke bemærket hvordan musikken kan sætte én i godt humør? hvordan den næsten kan løfte én op i skyerne, som lærken der løftes højt op i luften af en varm strømning? Det formår musikken. Men den kan også hensætte én i en melankolsk og sørgmodig stemning.

Hvad er musik?

Man har kaldt musikken for et internationalt sprog. Hvorfor? Fordi mennesker der ikke forstår hinandens sprog, kan kommunikere gennem deres fælles glæde over et stykke musik. Desuden taler musikken til mennesker overalt i verden, fordi den kan udtrykke næsten alt vedrørende et menneskes liv. Der findes kærlighedssange, bryllupssange, vuggesange og børnesange. Der findes både populær og klassisk musik, orientalsk og vestlig musik, folkesange og rockmusik. Der er mere eller mindre avanceret musik, der er dansemusik med latinamerikanske rytmer, der er dejlige valse med smukke og medrivende temaer. Og mon ikke du har grebet dig selv i at sidde og vippe med foden i takt til en livlig polka eller en taktfast march? Sikkert. Ja, ligesom en velvalgt farvesammensætning tiltaler vort øje, sådan kan en smuk melodi med nogle ganske enkle akkorder tiltale vort øre. Dette er også blevet udnyttet af reklameindustrien, som længe har vidst hvilken virkning det har når reklamer understreges af musik.

Et eller andet ved den måde hvorpå vi mennesker er indrettet, gør at melodiøse og harmoniske lyde kan have en dyb indvirkning på vore følelser. Det gælder især når lydene er „organiseret“ til at forekomme i et bestemt tempo og en bestemt rytme, og måske endda ledsages af en lyrisk tekst. Ja, musik kan vel siges at være „organiseret lyd“. Til angivelse af hvordan tonerne er sammensat, eller „organiseret“, benyttes forskellige redskaber. Der er nodesystemet, som består af fem parallelle linjer og indledes med et tegn der kaldes „en nøgle“; nøglen tjener som en slags ID-kort der fortæller hvordan nodetegnene skal tolkes. De enkelte nodetegn kan være forsynet med krydser eller b’er, som betyder at den pågældende tone er henholdsvis hævet eller sænket en halv tone. Nodernes udseende fortæller hvilken værdi de har, det vil sige hvor længe tonerne skal holdes. Og placeringen på nodesystemet angiver tonehøjden, sådan at de dybere toner anbringes længere nede på systemet end de højere toner. Men dette er selvfølgelig kun noderne, komponistens angivelse af hvordan han har tænkt sig musikkens forskellige bestanddele i forhold til hinanden. Musikken fremkommer først når nogen spiller den. Musik kan derfor siges at være en kunstart der eksisterer i form af lydbølger i afgrænsede tidsintervaller.

Når vore ører opfatter en lyd, skyldes det at et eller andet der vibrerer har sat luften i bevægelse — en violinstreng, et trommeskind, røret i en fløjte, eller andet. Bølgerne i luften breder sig på samme måde som ringene breder sig på et stille vandspejl når en sten er blevet kastet i vandet. Når lydbølgerne rammer vort øre, hører vi lyden. Uden luft ville der ikke være nogen lyde. Vi kan takke Gud for vor vidunderlige høresans og alle de andre ting i skaberværket der gør det muligt for os at kommunikere ved hjælp af denne sans.

Der findes som bekendt en stor variation af musikinstrumenter som kan frembringe toner i forskellig højde; det første „instrument“ var sikkert selve den menneskelige stemme. Når tonerne er ordnet i rækkefølge efter et eller andet bestemt mønster som kan genkendes, kan resultatet kaldes en melodi, en melodi for én stemme. Man kan forestille sig melodien i et stykke musik som et vandløb der strømmer af sted; melodien kan siges at være det „vandrette“ element i musikken. Hvis der samtidig spilles flere toner i forskellig højde, fremkommer der harmonier; harmonierne kan siges at være det „lodrette“ element i musikken.

Man taler inden for musik om to former for harmoni: konsonans og dissonans. Konsonans kalder man de harmonier der er umiddelbart vellydende for øret. Dissonanserne er harmonier der ikke umiddelbart virker vellydende, eller i hvert fald giver fornemmelse af en vis uro eller spændthed. Hører dissonanser også hjemme i musik? Ja, de har deres uundværlige plads i musikken. Uden dissonanser ville et stykke musik føles flovt og stillestående. De er med til at give stykket den spænding der finder sin uundgåelige udløsning, eller opløsning, når musikken når sin afslutning og falder til hvile på en harmoni som er en konsonans. Når musikken følger dette naturlige mønster føler vort øre og sind instinktivt at det er „rigtigt“ sådan.

Overstemmer og understemmer

Når harmonierne, det „lodrette“ element, i et musikstykke følger hinanden efter visse musikalske regler, kan de udgøre et meget smukt akkompagnement til melodiens „vandret“ flydende strøm. Med de rette harmonier i tanke kan komponisten endda sætte flere sekundære stemmer til, små melodier der sammen med hovedmelodien danner de rigtige harmonier. Vor forståelse af musikken bliver langt bedre, og det bliver en større oplevelse for os at lytte til den, når vi oplærer øret til at lytte sig frem til alle disse overstemmer og understemmer som bevæger sig op og ned sammen med hovedmelodien (eller modsat). Når du for eksempel i et orkesterstykke hører violinerne spille et tema du kender godt, prøv så om dit øre kan finde frem til en sekundær stemme der spilles af valdhornet eller oboen. Lær den fornøjelse at kende som det er pludselig at høre fløjterne gentage et motiv fra et tidligere spillet tema.

Sådan kan man lære sig selv at forstå og glæde sig over musikkens stadig flydende strøm og bevægelse. Man får øje på de „milepæle“ der er i et musikstykke i form af gentagelser af temaer eller motiver; man bliver opmærksom på temaerne, man føler forventningen om at høre dem igen, og man føler en egen tilfredsstillelse når de vender tilbage og fuldbyrdes. På en måde kan temaerne i et musikstykke sammenlignes med bibelske profetier; man glædes ved at lære dem at kende, man venter spændt på at høre mere til dem, og man frydes over dem når de føres frem til deres fuldbyrdelse.

Høresansens gave

Hvis vi ikke havde den forunderlige høresans som Gud har givet os, ville der ikke være nogen musik; eller hvis der var, ville vi i hvert fald ikke have nogen glæde af den. Vores oplevelse af musik afhænger af at vi kan høre den, det vil sige at den spilles inden for det hørbare område. Det hørbare toneområdes omfang varierer fra person til person, men der er almindelig enighed om at ydergrænserne for hvad mennesker kan høre ligger på omkring 16 svingninger i sekundet (i det dybe område) og omkring 20.000 svingninger i sekundet (i det høje område). Inden for den nyere tids elektronik bruger man udtrykket „hertz“ (Hz), som betyder svingninger i sekundet. De toner som vore musikinstrumenter frembringer, falder alle inden for det ovennævnte toneområde. Violinen spænder fra 180 Hz op til 2500 Hz. Guitarens toner ligger lidt dybere, nemlig fra 80 Hz til 1200 Hz. Hvilket instrument går højest? Et bækken kan frembringe meget høje toner; det kan nå en frekvens på helt op til 20.000 Hz. (Ordet frekvens hentyder til en tones svingningstal.) Blandt de normale orkesterinstrumenter bærer flygelet prisen for at have det største frekvensområde, idet dets toner spænder fra 27 Hz til 4000 Hz.

Tonernes karakter skyldes overtonerne

De fleste er enige om at en rigtig „levende“ musikfremførelse er bedre end en lydoptagelse. Har du spekuleret på hvorfor en lydoptagelse aldrig helt kan måle sig med den levende fremførelse? I en gengivelse mangler der altid et eller andet. Hvem har for øvrigt set et foto eller et maleri der var nøjagtig magen til det som det forestillede? Et fotografi kan gengive originalen helt korrekt i farver og detaljer, men det mangler originalens dybde. Levende musik ejer også en dybde og klangfylde som er yderst vanskelig at gengive. Hvad er grunden?

Det lys vi ser, og de lyde vi hører, har det tilfælles at begge dele er bølger, eller svingninger. En lyd, som for eksempel en tone, består imidlertid ikke bare af en enkelt svingning, en grundtone, men samtidig af et antal sekundære svingninger. Det er disse sekundære svingninger, de såkaldte „overtoner“, der forlener tonen med dens ganske særlige karakter, den originale klangrigdom, fylde og dybde som er så vanskelig at efterligne ved en lydgengivelse. I samme forbindelse kan nævnes at det er disse overtoner der sætter os i stand til at skelne mellem instrumenterne. Et strygeinstrument, en fløjte og en sækkepibe kan spille nøjagtig samme tone, men vi kan alligevel høre forskel på tonens karakter. Det skyldes at hvert instrument frembringer en kombination af overtoner som er særegen for dette instrument. På den måde får hvert instrument sin egen „klangfarve“.

Om vor oplevelse af musik

Det er jo ikke alle der selv kan spille et instrument, og langt de færreste får alle deres musikønsker opfyldt ved at lytte til fremførelser af levende musik. Men millioner af mennesker har glæde af at høre musik i form af gode indspilninger i „high fidelity“, naturtro gengivelse. Hvad radioen angår, foretrækkes FM-senderne som regel fremfor AM-senderne (for eksempel mellembølge), fordi FM er næsten støjfri og har et stort frekvensområde i sin musikgengivelse. I mange lande sendes der nu i stereo på FM, hvilket er ret populært, ikke blot på grund af programmerne, men også fordi man på den måde kan gengive et stort antal af de overtoner vi tidligere har omtalt. Desuden kan musik jo gengives ved hjælp af indspillede plader og bånd. Pladeselskabernes ideal er at gengive levende musik med et lydbillede der svarer nøjagtigt til originalen, med det fulde toneområde, og samtidig at undgå al uønsket støj og forvrængning.

Lydkvaliteten er måske ikke det allervigtigste for den der blot ønsker lidt musik til arbejdet. For ham eller hende er en lille transistorradio måske fuldt tilstrækkelig. Der er heller ingen grund til at kritisere dette, for enhver har sin smag når det gælder musik. For andre vil en lille transistorradio være højst utilfredsstillende. De vil nok indrømme at den spiller, men kvaliteten ligger meget langt fra det virkelige lydbillede. Der kan være stor forvrængning, og måske er frekvensområdet meget begrænset. Når der er støj og forvrængning i gengivelsen og musikken ikke er ren, vil den kræsne måske ligefrem foretrække at slukke fremfor at lytte.

Et lavt forvrængningsniveau er vigtigt for en god musikgengivelse. Når det drejer sig om grammofonplader kan forvrængning skyldes en dårlig pickup, eventuelt en slidt safir eller diamant. Med hensyn til bånd gælder det at visse fabrikater giver mere sus og forvrængning end andre. Desuden har forstærkeren og højttaleren stor betydning for lydkvaliteten. Det er en god idé at undersøge de tekniske data før man køber udstyr af denne slags. Hvor stort er frekvensområdet, og hvor stor er forvrængningen? For nogle modeller er forvrængningen helt oppe på 1,5 procent eller endnu højere, men på de bedre kan den være nede på 0,04 procent eller endnu lavere. Spørgsmålet om hvor stort et frekvensområde udstyret kan gengive er også vigtigt, men disse tal kan dog være vildledende.

En ekspert siger, efter at have gennemført mange undersøgelser af lytteres smag og ønsker: „Halvfems procent af alle lyttere vil være fuldt tilfredse med et område på 60 til 8000 Hz.“ Det ser altså ud til at de fleste forbrugere ikke er så kræsne, som annoncerne gerne vil gøre dem til. Men trods alt er mange ret kræsne. Nogle har en meget skarp hørelse, og det støder deres øre hvis musikken er forvrænget eller mangler noget i at have det fulde toneområde. Hvilken kategori hører du til? Når det drejer sig om dig selv, er dit eget øre den bedste dommer. Hvis du ønsker at købe udstyr af denne slags, så køb, inden for dine midler, det som giver den lydgengivelse du synes bedst om.

Bevar et ligevægtigt syn

Når en lang arbejdsdag er forbi kan det være dejligt afslappende at lytte til lidt musik før man går til ro. For nogle virker musik gunstigt på humøret når de er lidt nedtrykte. Men som andre former for fornøjelse har også musikken sin begrænsning. Den er ikke løsningen på alt. Hvis man har et problem som kræver at man gør noget, bliver det nødvendige ikke gjort bare ved at man sætter sig og hører musik. Det er også godt at huske at alvorlig eftertanke og meditation for de flestes vedkommende kræver ro, skønt nogle er blevet så afhængige af musik at de tror at de absolut må høre et eller andet konstant. Et andet problem er lydstyrken. Det er yderst almindeligt at høre nogle klage over at deres naboer spiller for højt. Naboerne har måske glemt at det ikke er alle der deler deres musikalske smag og begejstring, Hvis man bor et sted hvor man let kan komme til at genere andre med sin musik, kan problemet måske løses ved at man køber et sæt høretelefoner. Desuden kan musik, hvis den ikke bevares på sin rette plads, komme til at sluge megen tid, og derved skabe flere problemer end den løser.

Betragt for eksempel nogle af de mænd som har gjort musikken til det vigtigste i deres liv, undertiden på bekostning af andre ting som de burde have ofret mere opmærksomhed. Ludwig van Beethoven betragtes som en af de største komponister der har levet, men hans private liv siges at have været ulykkeligt og ikke særlig velordnet. Franz Schubert, hvis ’ufuldendte’ symfoni af mange anses for at være det smukkeste stykke musik af sin art, omtalte engang sig selv som en meget ulykkelig mand.

Følelsesmæssige depressioner er ikke noget som blot hørte fortidens kunstnere til. Den nu afdøde Hank Williams, en af sin tids populæreste country-and-western-sangere, sang ofte en religiøst betonet sang der hed „I Saw the Light“. Men kunne han selv ’se lyset’? Efter at han engang ved en optræden havde sunget sangen, brød han ud i gråd og sagde at han slet ikke kunne se noget lys. Han døde på vej til en optræden efter at have taget en overdosis narkotika.

Disse mennesker levede udelukkende for musikken; den var hele deres liv. Den glæde de fik af musikken var måske kun som nogle få solglimt på et stormpisket hav. Alt for ofte har deres glæde ved musikken været overskygget af dystre personlige problemer. Man må tage ved lære af disse eksempler, hvis man ønsker et liv i glæde og ligevægt.

Dette gælder uanset om man er udøvende på musikkens område, eller om man blot er tilhører, som de fleste er det. At bruge for megen tid på at spille eller lytte til musik er ikke af det gode. Jo, musikken er uden diskussion en meget smuk gave. Men den er kun én af de herlige gaver Gud har skænket menneskene. Der er også andre gaver — vor familie, vore venner, vort arbejde og vor kristne tjeneste. Alle disse ting er noget vi også må tænke på. Hvis vi formår at bevare musikken på dens rette plads — benytter os af den når vi ønsker det og situationen indbyder til det, og undgår at dyrke den på bekostning af andre pligter — da vil vor forståelse og oplevelse af musik kunne blive til livslang glæde for os.

[Illustration på side 17]

De toner vi hører fra musikinstrumenterne, er svingninger i luften. Hertz (Hz) betyder antal svingninger i sekundet.

Bækkener — op til 20.000 Hz

Guitar — 80 Hz til 1200 Hz

Violin — 180 Hz til 2500 Hz

Klaver — 27 Hz til 4000 Hz