Bestemmes dit liv af biorytmer?

DEN 29. juni 1977 led en kendt kvindelig tennisspiller et overraskende nederlag. Nogle påstår at hun netop den dag var en sikker taber. Hvorfor? Jo, forklarer de, to af hendes biorytmekurver viste negativt udslag den dag hun tabte kampen.

De fleste har hørt at der er noget der kaldes „biorytmer“. Men hvad er det? Og kan man bedre tilrettelægge sin tilværelse hvis man kender sine biorytmer?

Det vi taler om her, er ikke de humørudsving og variationer i hormonproduktion, hjerterytme og intellektuel formåen som forskerne henfører til „biologiske rytmer“. Vi er alle underlagt visse svingninger som har at gøre med kroppens funktioner. Derfor kan vi alle nu og da have en ’off-day’, en dag hvor vi er irritable og uoplagte og føler at det hele går skævt.

Teorien om biorytmer går derimod ud på at der er tre faste rytmer som er ens for alle mennesker. Det hævdes at vi har en 23-dages rytme (eller cyklus) som har at gøre med fysisk styrke, varierende fra velbefindende til træthed, en 28-dages rytme der har forbindelse med det følelsesmæssige, varierende fra højt humør til nedtrykthed, og en 33-dages rytme som styrer det rent intellektuelle, varierende fra stor kreativitet til perioder hvor man næppe kan tænke klart. Alle tre rytmer menes at begynde i fødselsøjeblikket og at fortsætte regelbundet og uafbrudt hele livet igennem.

Rytmerne indtegnes som kurver på et skema med en vandret „nullinje“ i midten. Helt til venstre på skemaet markeres personens fødselsdato. Alle tre kurver udgår på dette tidspunkt fra nullinjen og bevæger sig derfra op og ned i bølger, skiftevis over og under linjen. Når en kurve ligger over linjen er det positivt, og når den ligger under linjen er det negativt.

Når kurverne skærer nullinjen (og går fra plus til minus eller fra minus til plus) har man efter sigende „kritiske dage“. Hvis to eller tre kurver skærer linjen samtidig, er det en oplagt Tycho Brahes dag. Teoriens tilhængere mener at man ved at udregne de tre kurver matematisk, kan forudsige hvornår man har gode eller dårlige dage — hvornår det er gunstigt eller ugunstigt at gøre visse ting.

Teorien savner grundlag

Men nogle rejser stærke indvendinger mod teorien. „Der er ikke noget videnskabeligt grundlag for den antagelse at vort biologiske urværk sættes i gang ved fødselen,“ siger en medikotekniker ved General Hospital i Massachusetts. „Derimod har det vist sig at nogle af rytmerne hos gravide kvinder ganske klart er synkrone med fosterets.“ Teknikeren peger også på at alle de oplysninger man har om biologiske rytmer, stammer fra voksne mennesker. „Men mange af de rytmer man kan måle hos børn, for eksempel hjerterytmen og stofskifterytmen, har hurtigere frekvens end hos voksne. Går man ud fra at barnets ’dag’ bare er få minutter lang ved fødselen og først når op på fulde 24 timer efter adskillige år, er det rimeligt at mene at hele barnets biorytme er hurtigere.“

Nu og da har der i pressen været henvist til at visse ulykker (som biluheld eller flystyrt) er indtruffet mens de implicerede personers biorytmekurver var nede i en bølgedal eller viste „kritiske dage“. Men ulykker har som regel flere årsager. Det er sjældent de kun kan tilskrives de personer hvis biorytmer var negative i ulykkesøjeblikket. Det samme gælder når der indtræffer noget gunstigt for en hvis biorytmekurver tilfældigvis er positive. Der er tit flere som har indflydelse på de gunstige ting der sker. Hvis en sportsmand for eksempel yder en særlig god præstation, kan grunden ofte være et usædvanlig godt holdsamarbejde.

Når teorien efterprøves

Hvilket resultat kommer man til når man efterprøver teorien? Kan det bevises at gode ting altid indtræffer når en persons biorytmekurver er positive, og at dårlige ting altid indtræffer når kurverne er negative? Spørgsmålet er blevet undersøgt af et hold forskere ved Laurentian University i Ontario, Canada. De undersøgte 400 mineulykker, og deres resultater blev omtalt i bladet Newsday for 25. september 1978. Der stod blandt andet: „I tidsskriftet ’Perceptual and Motor Skills’ hævder forskerne at resultaterne ’ikke støtter nogen af de forudsigelser der bygger på biorytmer . . . Der var ikke større risiko for mineulykker (hverken på jordoverfladen eller i gange eller skakter) på kritiske dage, omkring kritiske dage eller når de forskellige kurver var i bund’.“

I tidsskriftet Psychology Today for april 1978 berettes om resultaterne af en anden undersøgelse. Artiklens forfatter fortæller at han har gennemgået nøjagtig 100 baseballkampe med særlig gode kastepræstationer i perioden fra 1934 til 1975. Han forklarer:

„Min hensigt var at finde ud af om de 100 kastere, som gruppe betragtet, havde usædvanligt gunstige biorytmekurver. Var der abnormt mange positive udslag i deres fysiske rytme? — eller i deres følelsesmæssige og intellektuelle rytmer, for den sags skyld? Svaret var helt igennem nej. Ud fra deres biorytmekurver ville man aldrig have gættet på at disse mænd ydede de bedste præstationer i hele deres karriere. Det kunne lige så godt have været 100 tilfældigt udvalgte personer.“

En form for spådomskunst

Hvordan skal man se på teorien om biorytmer hvis man ønsker at behage Gud? Bibelen taler ikke specielt om biorytmer. Men den fortæller om en mand der engang forsøgte at afgøre i forvejen hvilken dag det var bedst at udføre en bestemt handling. Der står:

„Haman blev rasende da han så at Mordokaj ikke ville knæle ned og bøje sig for ham, og da han fandt ud af at Mordokaj var jøde, besluttede han ikke blot at straffe Mordokaj, men planlagde at dræbe hver eneste jøde i hele perserriget. I kong Xerxes’ tolvte regeringsår, i den første måned, nisan måned, gav Haman ordre til at der blev kastet lod (kaldet ’purim’) for at finde den rette dag og måned til sit forehavende. Valget faldt på den trettende dag i den tolvte måned, adar måned.“ — Est. 3:5-7, Today’s English Version.

Denne lodkastning var en form for spådomskunst. Og ethvert forsøg på at få kendskab til fremtiden gennem spådomskunst er ifølge Bibelen forbudt hvis man vil behage Gud. Vi læser: „Der må ingen findes hos dig, som lader sin søn eller datter gå igennem ilden, ingen, som driver spådomskunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd og sandsigerånder og henvender sig til de døde; thi enhver, der øver sligt, er [Jehova] vederstyggelig, og for disse vederstyggeligheders skyld er det, at [Jehova] din Gud driver dem bort foran dig. Ustraffelig skal du være for [Jehova] din Gud.“ — 5 Mos. 18:10-13.

Det er sandt at biorytmeteorien ikke indbefatter lodkastning. Men den indebærer dog at man forsøger at kende fremtiden ved en form for spådomskunst der bygger på en slags talmagi. En artikel i bladet Time har haft følgende kommentar til teorien:

„Biorytmegalskaben er udsprunget af Berlin-lægen Wilhelm Fliess’ mystiske spekulationer. Fliess, en farverig personlighed der var Sigmund Freuds nærmeste ven i mere end ti år, . . . udgav bøger og essays om dunkel, uigennemtrængelig matematik. Alt handlede om hans mystiske tal, 23 (der stod for det maskuline eller fysiske princip) og 28 (der stod for det feminine eller følelsesmæssige princip og antageligvis byggede på kvindens 28-dages menstruationscyklus). En overgang gjorde dette så stærkt et indtryk på Freud at han var overbevist om at han ville dø i en alder af 51, summen af de to tal. En af Freuds unge patienter, Hermann Swoboda, opfandt den første biorytme-beregner, baseret på Fliess’ tro på 23- og 28-dages rytmer. Senere Fliess-tilhængere tilføjede en 33-dages cyklus for det menneskelige intellekt.“

„Bundne af tid og tilfælde“

Interessen for biorytmer udspringer af at mange mennesker gerne vil kunne forudsige hvordan deres liv vil være. Men Bibelen (og navnlig Prædikerens bog) viser klart at man ikke kan kortlægge livet på forhånd. Der står: „Atter så jeg under solen, at hurtigløberen ikke er herre over løbet eller heltene over kampen, ej heller de vise over brødet, ej heller de kløgtige over rigdom, ej heller de kloge over yndest, men alle er de bundne af tid og tilfælde.“ — Præd. 9:11.

Mange hændelser er ikke til at forudse. De indtræffer tilfældigt, og derfor er det umuligt at forudsige nøjagtig hvornår det er gunstigt eller ugunstigt at gøre dette eller hint. I denne forbindelse er det interessant hvad der står lidt længere fremme i Prædikerens bog: „Kast dit brød på vandet, thi du får det igen, går end lang tid hen. Del dit gods i syv otte dele [del ud til syv, ja til otte, Lindberg] thi du ved ej, hvad ondt der kan ske på jorden.“ — Præd. 11:1, 2.

I langt de fleste tilfælde er det onde der sker, noget man ikke kan vide noget om på forhånd. Gunstige forhold eller omstændigheder opstår som regel også pludseligt og uventet. Det bedste man kan gøre med sin tid, er derfor at bruge den gavmildt på mange forskellige mennesker — ’dele ud til syv, ja til otte’, så at sige. Under uventet modgang eller ulykke vil den gavmilde erfare at andre står parat til at hjælpe. — Luk. 6:38.

Formler der bygger på „magiske“ tal som dem man går ud fra når man beregner biorytmer, er fuldstændig uden videnskabeligt grundlag og falder ynkeligt igennem når man undersøger kendsgerningerne. Desuden — og det har større betydning — er sådanne beregninger en form for spådomskunst som er i modstrid med Bibelens lære. I betragtning af det foregående kan det ikke være gavnligt men derimod meget skadeligt at lade sit liv lede af de såkaldte biorytmer.

[Ramme på side 14]

Flere og flere tror på teorien

„Der er efterhånden ret mange, der tror på teorien om biorytmer,“ skriver Ann Iisager i ALT for damerne for 21.-27. december 1978.

Hun fortsætter med at fortælle hvor stor vægt der nogle steder lægges på teorien: „Japanske taxachauffører har biorytmekort, så de hver dag, når de kører ud i trafikken, ved, om de har gode eller dårlige dage. Flere amerikanske luftfartselskaber udarbejder biorytmekort for piloterne, og viser det sig, at de har en kritisk eller en dobbeltkritisk dag, får de startforbud. Det menes, at omkring 2000 tyske læger tror på biorytmernes indflydelse — de undersøger såvel deres egne som patienternes kurver, inden de opererer — og det vides, at den sydafrikanske hjertekirurg dr. Christiaan Barnard udsætter sine operationer, når han har negative dage. Også forsikringsselskaberne er begyndt at tage teorien om bio- eller livsrytmer alvorligt, og selv om det især er i USA, Japan, Tyskland og Svejts, at man arbejder med rytmeteorien, er der også herhjemme en del, der går ind for den.“

Skønt teorien således har fået mange tilhængere, gør Ann Iisager dog opmærksom på at „de videnskabsmænd, der ryster på hovedet ad den, stadig er i flertal“.