Gamle bliver unge igen
DET er indlysende at ingen af os bryder sig om at blive gammel og dø. Vi vil gerne bevare ungdommens livskraft så længe som muligt.
Dette iboende ønske stemmer overens med følgende grundsandhed: Vi er ikke skabt til at blive gamle og dø. Alderdommen og døden er noget unaturligt for os.
Men har Gud ikke skabt os til kun at leve en kort tid, og så blive gamle og dø? Bestemte han ikke at alderdomsprocessen og den dermed følgende død skulle være det normale for mennesket?
Guds eget inspirerede ord siger NEJ! Menneskene blev ikke skabt til at dø. De blev end ikke skabt til at blive gamle, i den forstand vi kender det i dag. Alderdom og død var noget der lå menneskeheden fuldstændig fjernt i begyndelsen.
Læs venligst beretningen om hvordan Gud skabte manden og kvinden; den findes i de tre første kapitler i Første Mosebog i Bibelen. Der står intet om at menneskene blev skabt til at ældes og dø og at dét skulle være livets naturlige forløb.
Derimod åbenbarer Bibelen tydeligt at alderdom og død blev følgen da menneskene overtrådte Guds lov, altså gjorde oprør imod Gud. (1 Mos. 2:15-17; 3:1-5, 17-19) Hvis vore første forældre havde fulgt Guds love og var vedblevet med det, havde de levet den dag i dag. De ville have været fuldkomne mennesker der ikke ældedes og døde, selv efter at have levet i tusinder af år.
En forandring er nær
Da Gud skabte menneskene var det hans hensigt at befolke jorden med en fuldkommen menneskeslægt, der skulle leve — og leve evigt — under paradisiske forhold. Det er stadig hans hensigt; derfor kunne Jesus give følgende løfte til en døende mand der havde givet udtryk for sin tro: „Du skal være med mig i Paradiset.“ (Luk. 23:43) Jesus tænkte da frem til den tid da alderdom og død igen skulle være menneskeheden fremmed. Han vidste at hvert eneste menneske der levede på jorden til den tid ville have et fuldkomment, sundt helbred og at ingen mere skulle rammes af alderdom og død.
Lykkeligvis nærmer vi os med raske skridt det tidspunkt da en dramatisk ændring finder sted og markerer at alderdom og død skal til at forsvinde. Denne forandring vil bane vejen for at disse plager kan udslettes for tid og evighed. Selv uden Juan Ponce de Leóns Fons Juventutis („ungdommens kilde“) vil alle der da lever kunne glæde sig over den sundhed og vitalitet der følger med et fuldkomment legeme, og dertil kan de føje den erfaring og visdom der følger med at leve i mange år, ja i utallige år.
Alt dette vil de tilmed kunne glæde sig over i en verden hvor de nuværende ubehagelige forhold ikke mere råder. Der vil være en sådan fred og tryghed at „ingen skræmmer dem“. (Mika 4:4) „De fryder sig ved megen fred.“ (Sl. 37:11) Hvor længe? „De retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid.“ — Sl. 37:29.
Hvad er det vi taler om? Er det et fantastisk videnskabeligt gennembrud der skal ske? Nej, det er noget langt mere gennemgribende og varigt. Videnskabelige gennembrud kan måske være til gavn i visse henseender, men i andre forårsager de mange problemer. Og ingen videnskabsmand vil nogen sinde finde formlen hvorefter der kan gøres ende på alderdom og død. Ej heller vil nogen videnskab kunne forene mennesker af alle nationaliteter overalt i verden, og knytte dem sammen i fred, lykke og oprigtig kærlighed.
Hvem vil gennemføre det?
Det bliver ikke mennesker der gennemfører den kommende forandring af menneskehedens nuværende ynkværdige forhold. (Dan. 2:44) Menneskene har haft tid nok til at vise hvad de selv formår. Ser vi tilbage på hvad menneskene har gjort sig skyldige i, i retning af had, krige, selviskhed, forbrydelser, hykleri og fordomme, må vi erkende at det ikke ligefrem inspirerer os til at sætte vor lid til mennesker. Sandt at sige er det en trist historie vi kan opvise. Nej, vi kan ikke regne med at mennesker gennemfører den betydningsfulde forandring der gør ende på alderdom og død.
Kun én formår at tilvejebringe en sådan forandring, nemlig Han der kender den menneskelige mekanisme, sindet og legemet, mere indgående end nogen anden. Det er menneskehedens Skaber, den almægtige Gud, Jehova. Han er i stand til at udvirke de nødvendige forandringer. Han ejer den visdom, magt, kærlighed og vilje der skal til for at stoppe alderdomsprocessen og gøre ende på døden.
Er tiden ved at nærme sig da Gud vil gøre dette? Ja! De der holder sig à jour med bibelprofetien og dens opfyldelse i vor tid, véd at vi lever i den sidste af de generationer der skulle være underlagt alderdom og død. Snart er Guds tålmodighed slut og tidsfristen for den nuværende utilfredsstillende verden løbet ud, og da vil Gud knuse og tilintetgøre den. At det skulle ske i „denne generation“, altså i vor levetid, gjorde Jesus opmærksom på i sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“. Når den nuværende tingenes ordning ender, begynder der altså samtidig at blive gjort ende på alderdom og død. — Matt. 24:3, 34.
Afslutningen på den nuværende ordning bereder vejen for „en ny jord“. Dette blev forudsagt i et af apostelen Peters inspirerede breve. (2 Pet. 3:13) „En ny jord“ vil sige et nyt menneskesamfund under Guds herredømme. De goder der til den tid skænkes dem der lever på jorden, vil være de samme som dem den første mand og kvinde fik i Edens have. — 1 Mos. 2:8.
Jordiske velsignelser
Mange af Bibelens profetier åbenbarer, direkte eller indirekte, hvor store og glædelige begivenheder der venter menneskeheden i det nye samfund, Guds nye jord. Bemærk nogle få af dem:
„Da åbnes de blindes øjne, de døves ører lukkes op; da springer den halte som hjort, den stummes tunge jubler.“ — Es. 35:5, 6.
„Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg!’ Folket der har sin synd forladt.“ — Es. 33:24.
„Da svulmer hans legem af friskhed, han oplever atter sin ungdom.“ — Job 33:25.
Er udsigten til at vende tilbage til ungdommen og til et godt helbred noget der lyder for godt til at være sandt? Nej, slet ikke. Glem ikke hvad der skete i det første århundrede af vor tidsregning. Det var dengang Jesus ved hjælp af kraften fra Gud viste at en sådan helbredelse og genoprettelse hører med til det Gud har beredt menneskeheden.
Bibelen fortæller hvad Jesus gjorde: „Da kom store folkeskarer til ham, og de havde halte, invalide, blinde, stumme og mange andre med, og de næsten kastede dem for hans fødder, og han kurerede dem, så de mange mennesker var ganske forbløffede når de så stumme tale og halte gå og blinde se.“ — Matt. 15:30, 31.
Jesus gjorde endda mere. Ikke alene helbredte han mirakuløst de syge og svage; han viste også at der i Guds nye samfund, den nye jord, ville blive gjort noget for de døde. Bibelen beretter om adskillige tilfælde hvor Jesus kaldte døde tilbage til liv på jorden. For eksempel havde Lazarus været død i fire dage da Jesus oprejste ham. — Joh. 11:38-44.
Ved en anden lejlighed sagde Jesus: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans [Menneskesønnens] stemme og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ (Joh. 5:28, 29) Senere fremsatte apostelen Paulus en lignende udtalelse. Han sagde: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apg. 24:15.
Det bliver overhovedet ikke noget problem for Skaberen at oprejse de døde til liv, eftersom det var ham der skabte manden og kvinden fra begyndelsen. Det vil blive den letteste sag for Gud at genskabe mennesker efter sin guddommelige hukommelse. Når mennesker i dag til en vis grad kan genskabe en persons udseende, handlinger, stemme og personlighed ved hjælp af film og båndoptagelser, skulle menneskets Skaber, der besidder uendelig meget mere kraft og visdom, så ikke kunne gøre det langt bedre?
I smukke vendinger beskriver Guds ord hvordan døden og alderdommen bliver overvundet. Læg mærke til nogle af de skriftsteder der taler om det:
„Han opsluger døden for stedse. Og den Herre [Jehova] aftørrer tåren af hver en kind.“ — Es. 25:8.
„Og han [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ — Åb. 21:4.
„Som den sidste fjende skal døden gøres til intet.“ — 1 Kor. 15:26.
„’Døden er opslugt for evigt.’ ’Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?’“ — 1 Kor. 15:54, 55.
Det bliver en vidunderlig dag når de døde bydes velkommen tilbage til livet for sammen med os at nyde godt af Guds store genoprettelses- og helbredelsesprogram!
Dette storslåede håb om at slippe fri af alderdommens og dødens favntag er til stor opmuntring for ældre mennesker i disse strenge tider. En kvinde i Florida som begyndte at undersøge Bibelens løfter efter sin mands død, sagde at det faktisk var håbet om at manden skulle opstå fra de døde der vakte hendes interesse for Guds nye orden. Dette trøstende håb hjalp hende i sorgen og gav hende det bedste grundlag for at leve.
Tænk engang! Den dag nærmer sig hvor ældre mennesker vil opleve at alderdomsprocessen går den anden vej — at de får færre og færre rynker som tiden går! Deres syn bliver efterhånden så godt at de kan lægge brillerne til side, og høreapparater får de heller ikke brug for mere. Deres svagheder forsvinder, så de nu kan gå uden stok. Og det allerbedste er at de får mulighed for at tage imod deres kære når disse opstår fra de døde.
Så spændende og velgørende bliver den tid, at Guds ord siger: „Det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu.“ (Es. 65:17) I Guds nye orden vil der ske så meget godt at erindringen om den nuværende forstemmende tilværelse med smerter og skuffelser fortoner sig og ikke kommer til at ødelægge glæden — glæden over hver eneste ny dag man lever.
Tillid til Gud
Men kan man fæste lid til sådanne løfter? Man kunne spørge sig selv: Hvem foretrækker jeg at stole på — mennesker, der for længst har bevist deres upålidelighed, eller Gud, der som Bibelen siger „ikke kan lyve“? — Tit. 1:2.
Den israelitiske fører Josua, der var vidne til nogle af Guds fantastiske gerninger, sagde: „Betænk . . . med hele eders hjerte og hele eders sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ — Jos. 23:14.
Hvis De kendte en læge der kunne helbrede hjertesygdomme, kræft og enhver anden sygdom, ville De så søge ham? Og hvis han også kunne vende alderdomsprocessen og fjerne døden, ville De så gå til ham? Og hvis han desuden havde magt og evne til at skabe et dejligt paradis og at give Dem adgang til det, ville De så gå ind på hans betingelser? Eller ville De sige: „Jeg har ikke tid,“ eller måske: „Jeg er ikke interesseret“?
Jehova Gud har langt større magt og evne til at helbrede og genoprette end nogen læge. Og man kan have tillid til at han gør det rigtigt. Og hvad forlanger han til gengæld? At vi vender os til ham i tro og arbejder for hans interesser, for „den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. — 1 Joh. 2:17.
En bedre tilværelse nu
Dette sikre håb har vist sig at være et fast holdepunkt i tilværelsen for mange ældre mennesker i dag. Det virker oplivende og tilskyndende og giver livet mening nu; det giver ældre mennesker noget at se hen til, og det bringer dem i kontakt med mange andre der ejer det samme håb, hvilket er til fælles opmuntring.
Håbet om Guds nye orden „fører ikke til skuffelse“. (Rom. 5:5) Det medvirker stærkt til at fordrive nedtrykthed og usikkerhed. Og ved at man kommer sammen med andre der har det samme håb, styrkes kærlighedens bånd, der jager ensomhed og mindreværdskomplekser bort. Desuden har den enkelte lejlighed til at virke for en værdig sag, eftersom håbet om en ny orden kan bringes videre til andre.
En ældre dame i Vestindien trak sig tilbage fra sit arbejde som lærer, hovedsagelig på grund af alder, men også fordi hun havde problemer med sin stemme. Da hun hørte om den nye orden og Guds store genoprettelsesprogram som Bibelen taler om, begyndte hun at fortælle andre om det. I adskillige år derefter arbejdede hun på ’fuldtid’ hver dag, ja ofte brugte hun mere tid til at undervise andre i Guds sandheder end hun tidligere havde brugt til at undervise i skolefag.
I Spanien ønskede en 74-årig mand at bruge al sin tid til at fortælle andre om Guds nye orden. Da han begyndte, sagde han at han gerne ville virke i dette opbyggende arbejde så længe hans fysiske kræfter slog til. Syv år senere, altså da han var 81, klarede han det stadig. Han mente ikke der fandtes et mere opbyggende og tilfredsstillende arbejde end det at fortælle andre den gode nyhed om Guds kommende nye jord. Han kendte ikke til alderdommens triste uvirksomhed, ensomhed eller følelse af ikke at du til noget mere.
Da en 96-årig kvinde i Sydafrika blev spurgt om hun havde i sinde at lægge op som forkynder af Bibelen, svarede hun at det kunne hun aldrig gøre. Hun sagde: „Så længe jeg har talens brug og en rolig hånd, vil jeg fortsætte med at forkynde ’den gode nyhed’. Ved Jehovas hjælp vil jeg fortsætte med at fortælle folk om de vidunderlige velsignelser vi skal nyde under hans rige.“ Hun havde konstante smerter på grund af ledbetændelse, og kunne ikke gå ud ret tit, men hun skrev mange breve til trøst for andre; hun skrev om et opmuntrende emne fra Bibelen og vedlagde læsestof med yderligere oplysninger. Hun brugte megen tid på at forberede interessante emner hun kunne skrive om i sine breve, og det hjalp hende til at holde tankerne beskæftiget — en god beskyttelse mod nedtrykthed. Desuden overværede hun regelmæssigt møder hvor hun kom sammen med andre der havde det samme håb. Dér blev hun stærkt opmuntret af at høre andre give udtryk for deres tro og af at være sammen med så mange „brødre“ og „søstre“ af den samme tro. Og omvendt var hendes tilstedeværelse ved møderne et opmuntrende eksempel for andre.
Noget andet der virker opmuntrende på ældre mennesker, er den samarbejdsvilje de møder hos børn og unge der er blevet oplært i Guds love og principper. Efter et stævne som Jehovas Vidner holdt i Fresno, Californien, skrev en ældre kvinde:
„Jeg tror det er de unge og den samarbejdsvilje der er inden for organisationen der hjælper mig til fortsat at tjene og holde ud.
Jeg havde en oplevelse med et par børn af Jehovas vidner her ved stævnet. Det er så svært for mig at komme op og ned ad trapperne, og i to tilfælde hvor jeg var ved at arbejde mig nedad kom der to smådrenge op til mig. Jeg kendte dem ikke, men de spurgte: ’Skal vi hjælpe dig ned ad trappen?’ Det er dejligt at de unge har øje for at hjælpe os gamle.“
Det levende håb om Guds nye orden, samværet med andre der har det samme håb, kærligheden og enheden blandt millioner af „brødre“ og „søstre“ i hele verden, vidner om at livet kan være — og faktisk er — værd at leve selv når man ikke er ung længere.
Ja, kendskab til Guds hensigter kan gøre alderdommen til „gode år“. Og selv om døden midlertidigt skulle synes at sejre, er der stadig sikret os liv i Guds nye orden i kraft af opstandelsen. Dér, i denne nye orden, vil alle fuldstændigt og for tid og evighed blive befriet for det der plager menneskene nu, deriblandt alderdom og død.
[Illustration på side 13]
„Da svulmer hans legem af friskhed, han oplever atter sin ungdom.“ — Job 33:25.