Hvad Bibelen siger
Forældrene — barnets første lærere
BØRN begynder at lære straks efter fødselen. Og et spædbarns første lektion skulle gerne dreje sig om kærlighed. Hvordan lærer det at elske? Ved at blive elsket, ved at erfare eksempler på kærlighed, ved selv at modtage kærlighed som det første punkt. Dette stemmer med det princip vi finder i Første Johannesbrev 4:19: „Vi elsker, fordi han [Gud] elskede os først.“ Hvis barnet ikke får kærlighed, føler det sig utrygt. Hvis det bliver ignoreret når det græder for at få opmærksomhed, kan det ligefrem føre til sygdom. Hvis det i længere tid må lide følelsesmæssige afsavn, kan det hæmme dets følelsesliv resten af livet. Barnet vil måske blive ude af stand til at knytte sig til nogen og forpligte sig over for nogen senere i livet.
Den tidligste indlæring drejer sig dog ikke blot om følelser. Barnets forstand rummer langt større muligheder i de tre første leveår end de fleste er klar over. Det kan være svært nok for voksne at lære et sprog, men et barn der opfostres i en familie hvor der tales to sprog, kan lære begge sprogene samtidig. Jo mere righoldigt et miljø barnet får, jo hurtigere lærer det; det suger viden til sig som en svamp.
Det betyder at forældrene må begynde at undervise barnet straks efter fødselen. De tre første år har vital betydning. Det er en fejltagelse hvis forældrene tror at barnet først skal begynde at lære noget når det måske kommer i børnehave. Da kan det være for sent. Burton White, der er psykolog og leder af forskellige programmer til undervisning af børn under skolealderen, siger at han er „overbevist om at et barns erfaringer i de tre første leveår har direkte indflydelse på hvor store evner det senere vil have. Hvis barnet udvikler sig for lidt i disse år, vil det sandsynligvis ikke kunne indhente det forsømte når det kommer i skole“. Burton White siger at de forældre som har de bedste resultater med at undervise deres børn, „i regelen er faste og konsekvente til at holde på disciplinen, men også viser stor hengivenhed for deres børn, og de er følsomme over for små følere fra børnenes side, hvad enten børnene ønsker hjælp, trøst eller at give andre del i deres begejstring“.
En af de store svagheder man finder hos mange unge der går ud af skolen, er deres ringe evne til at læse. „Læsning bør ikke vente til skolen,“ hedder det i en overskrift til en artikel. Artiklens indledende paragraf lyder sådan: „Hvor godt barnet vil klare sig i skolen, afhænger i høj grad af hvor godt det kan læse. Og hvor godt det kan læse, afhænger i højere grad end de fleste ved, af hvor dygtig barnets familie har været til at tilskynde det til at læse.“ Artiklen giver nogle forslag: Læs højt for barnet i en hyggestund med en nær og varm kontakt; begynd senest når det er fyldt et år, og læs hver dag. Lad altid billedbøger være inden for barnets rækkevidde. Gør læsning ved sengetid til en vane — det sætter barnet i en afslappet stemning, hjælper det til at falde til ro og afslutter barnets dag i beroligende nærhed af forældrene. Hold barnet forsynet med passende læsestof, efterhånden som det lærer alfabetet og kan begynde at læse nogle lette sætninger selv. Men bliv ved med at læse højt — stof der bliver sværere, sværere end det selv kan læse, men ikke sværere end at det kan forstå det.
Bibelen antyder at Timoteus havde fået undervisning lige fra han var helt lille: ’Du har fra den spæde barndom af kendt de hellige skrifter.’ (2 Tim. 3:15; 1:5) I dag har forældre en værdifuld hjælp til denne undervisning i form af Min bibelhistoriebog.a
Undervisningen af børnene har ikke blot at gøre med bøger. Bibelen viser at forældre bør undervise deres børn dagen igennem, når som helst der opstår en lejlighed til det. „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ (5 Mos. 6:6, 7) I hele denne oplæring er det vigtigt at der også er disciplin, tugt og respekt for myndighed. „Hvad er det for en søn som en fader ikke tugter?“ (Hebr. 12:7) Når barnet da kommer i skole, vil det have den rette respekt for skolens myndigheder og være tilstrækkelig veldisciplineret til at lære noget.
En fader fortæller her hvordan han samarbejdede med den skole hans børn gik på:
„Mindst to gange om året kom vi til forældremøder hvor inspektøren og lærerne forklarede skemaet og undervisningsmetoderne. Derefter fik vi lejlighed til at træffe vore egne børns lærere og tale med dem om hvordan børnene klarede sig. Lige fra første færd forklarede vi børnene at vi betragtede lærernes myndighed som en udvidelse af vor egen myndighed, og at lærerne skulle adlydes, medmindre det drejede sig om noget der stred mod Bibelens principper.
Med hensyn til læsning, er mange autoriteter enige om at skoleundervisningen ikke er nok til at gøre børnene gode til at læse, på grund af de store klasser og andre forhold. Vore børn er gode til at læse i dag, på grund af det program vi har gennemført derhjemme. Mens de gik realskolen stod vi hver dag op 20 minutter før og læste Bibelen sammen.
Det var sværere da de kom på gymnasiet. Skolerne var større, der var ingen normer for påklædning, og eleverne var ligefrem bange for at kammeraterne skulle kalde dem ’duksedrenge’ hvis de fik for gode karakterer. Vi kom stadig til forældremøderne, og gjorde hvad vi kunne. Vi prøvede at være rimelige over for vore sønner, for børnene er ret udsatte hvis de skiller sig alt for meget ud med hensyn til påklædning og frisure. Der er et kolossalt gruppepres.
De skoler hvor vore sønner gik, var vældig gode, især grundskolen. Når de offentlige skoler kommer til kort, er det ofte fordi forældrene ofrer dem for lidt interesse og støtter dem for lidt, især på det individuelle plan og i det daglige. Det er måske svært at overkomme, men intet kan erstatte det, og det forekommer mig at faktisk ethvert skolesystem må være dømt til at slå fejl hvis forældrene svigter.“
Kristne forældre er også opmærksomme på problemer som stofmisbrug og umoralitet i skolerne. Den bedste beskyttelse de kan give deres børn, er at indprente dem nogle moralprincipper der er bygget på Guds ord, Bibelen. Hvad skal man gøre for at få den himmelske Faders velsignelse? (Ef. 3:14-16) Hvilken kurs står jeres familie for? Hvad forventes der af børn som hører til jeres familie? Lever du selv op til disse normer, og sætter du et godt eksempel? Forstår dine børn at der er noget man må leve op til for virkelig at høre til denne familie, at en vis form for adfærd er acceptabel og en anden ikke er det? (Ef. 6:1-4; Kol. 3:18-21) Børn længes efter den tryghed det giver at høre til et sted. Lad dem føle at du holder af dem, at du billiger det de gør og at du er meget tilfreds med dem når de klarer sig godt. Og først og fremmest: Hold kommunikationslinjerne åbne ved selv at være kærlig, retfærdig og villig til at lytte.
[Fodnote]