Er dit håb et sikkert håb?
„SER DE noget?“ „Ja, vidunderlige ting.“
Dette spørgsmål og dette svar blev indledningen til en af de mest dramatiske oplevelser i arkæologiens historie. Spørgsmålet blev stillet af Lord Carnarvon, en velhavende englænder og mæcen for ægyptologen Howard Carter. Carter, der besvarede spørgsmålet, spejdede ind i mørket gennem en åbning han havde lavet i den forseglede dør til en nyopdaget grav i den berømte Kongernes Dal i Ægypten. I årevis havde de gravet i dalen, drevet af Carters begrundede formodning om at det måtte være muligt at finde en af de gamle ægyptiske faraoners, Tutankamons, endnu uopdagede grav. Og nu, efter lang tids hårdt arbejde og da de var på nippet til at give op, var de stødt på indgangen til en gammel forseglet grav. Dirrende af spænding og forventning søgte de at fastslå hvad der gemte sig bag døren. Carter beskriver selv hvad han så:
„Da mine øjne havde vænnet sig til belysningen, dukkede pludselig forskellige genstande frem af mørket derinde i gravkammeret: mærkelige dyr, statuer, og guld — overalt glitrende, skinnende guld! Et øjeblik var jeg stum af forbavselse. For de andre som stod ved siden af mig, må det have været som en hel evighed. Til sidst kunne Lord Carnarvon ikke udholde denne uvished længere, men spurgte ængstelig: ’Ser De noget?’ ’Ja, vidunderlige ting,’ var alt hvad jeg kunne fremstamme. . . . Aldrig havde vi blot drømt om noget lignende: et helt kammer — et helt museum, sådan forekom det os — fyldt med genstande, og til dels sådanne som vi aldrig havde set før, der var hobet op på hinanden i næsten uendelig overflod.“
Disse skatte havde ligget urørt i over 3000 år. Der var næsten 5000 genstande: statuer, møbler, både, våben, vaser, guld og juveler. I de fire gravkamre fandtes der også føde og klæder, foruden de rigt udsmykkede kister der indeholdt barnekongen Tutankamons mumie. Her var et væld af vidnesbyrd om de gamle ægypteres begravelsesskikke.
Men hvorfor var alle disse skatte og livsfornødenheder gemt i denne forseglede grav der var hugget ud i klippen? Det hang sammen med at de gamle ægyptere troede på et liv efter døden. Døden var efter deres opfattelse blot overgangen til en udødelig tilværelse. Og de døde måtte have forsyninger og udrustning med for at kunne foretage rejsen til det næste land, der mindede meget om det land de forlod. Her, mente man, ville livskraften blive genforenet med legemet, og af den grund blev liget omhyggeligt præpareret og balsameret. I Tutankamons grav fandtes endog statuer som skulle blive kongens tjenere i livet hinsides. Tilliden til og håbet om dette liv udtrykkes muligvis i de ord — antageligvis udtalt af Tutankamon selv — som fandtes indskrevet med hieroglyffer på en af de i alt otte kister liget lå inden i: „Jeg har set gårsdagen; jeg kender morgendagen.“
Men kendte han virkelig fremtiden? Eller var hans håb ubegrundet? Ingen vil bestride at genstandene i graven blev fundet nøjagtig som de blev efterladt dengang graven i sin tid blev forseglet for sidste gang — alt var urørt og ubrugt. Selv om der var anvendt præparater for at bevare kongens legeme til livet hinsides, var hans mumie temmelig ødelagt. Hans håb om liv efter døden blev aldrig opfyldt.
Hvordan med dit fremtidshåb? Er dit håb et sikkert håb, eller er det ubegrundet? Vi kan ikke benægte at fortidens bibelskribenter havde ret da de skrev at „alle dør“ og at døden er ’menneskers skæbne’. (1 Kor. 15:22; Præd. 3:19, 20) Findes der et sikkert håb om et liv efter døden?
Mange i dag vil svare ja. De tror at menneskesjælen er udødelig og regner derfor med at kunne opnå en lyksalig tilværelse som ånd i himmelen, at nå frem til en tilstand der kaldes nirvana, eller at deres sjæl efter legemets død vil tage bolig i et andet legeme. Andre har i de senere år ved døden ladet sig nedfryse til meget lave temperaturer i håb om at videnskaben engang i fremtiden vil finde et middel mod det der forårsagede deres død og således vække dem til live igen. Er disse forhåbninger velbegrundede, eller er de også grundløse? Er det overhovedet muligt at vide om der findes et sikkert, velfunderet håb for fremtiden?
Ja, det er det; og dette håb er omtalt i en bog der endog går længere tilbage end det gamle Ægyptens forestillinger — nemlig Bibelen. I denne bog siger Skaberen selv, han som har skabt både mennesket og alt hvad der ellers eksisterer, hvad han vil gøre for den døende menneskehed: „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet. . . . ’Se! Jeg gør alting nyt.’“ (Åb. 21:4, 5) Dette vil ikke ske ved at en udødelig sjæl fortsætter tilværelsen efter legemets død, for Bibelen siger klart at mennesket selv er en sjæl, og at det er selve sjælen der dør. Den er ikke udødelig. — 1 Kor. 15:45; Ez. 18:4, 20.
Håbet for de døde ligger i „de dødes opstandelse“, for Bibelen forsikrer os om at „den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans [Kristi] stemme og komme ud“. (Matt. 22:31; Joh. 5:28, 29; se også Apostelgerninger 17:32; 24:15.) Hvordan kan vi være sikre på dette håb? Hvordan kan vi vide at det ikke er grundløst, ligesom de gamle ægypteres? Skaberen, Jehova Gud, forudså at vi ville have brug for en sikker bekræftelse af dette håb, og derfor „har han givet alle en garanti for [det], idet han har oprejst [Kristus] fra de døde“. (Apg. 17:31) Dette mirakel blev bevidnet af over 500 personer som med egne øjne så den opstandne Jesus. (1 Kor. 15:3-8) Den almægtige Guds kraft til at oprejse døde blev også demonstreret ved andre lejligheder — blandt andet i tre tilfælde hvor Jesus selv oprejste døde. — Matt. 9:18, 23-25; Luk. 7:12-15; Joh. 11:38-44.
Hvilken slags liv stiller dette bibelske håb de opstandne mennesker i udsigt? Bliver det et liv magen til det de havde før? Som vi allerede har set af det bibelske løfte i Åbenbaringen 21:4, vil de sygdomme og smerter menneskene har lidt under i årtusinder, høre fortiden til. Og når Gud „gør alting nyt“ betyder det at han vil fjerne den onde, fordærvede og undertrykkende verdensordning der findes i dag, sammen med alle dens fordomme og uretfærdigheder. Skaberens oprindelige hensigt med at frembringe mennesket vil blive gennemført: Jorden vil blive opfyldt med fuldkomne mennesker der lever i harmoni og fred med hinanden og nyder frugten af deres arbejde under paradisiske tilstande der omspænder hele jorden. Intet af det mennesker kan udrette, kan måle sig med de vidunderlige ting Gud vil gøre for de lydige mennesker i sin kommende nye retfærdsorden. — Dan. 2:44; 1 Mos. 1:28; Es. 55:11; 65:17, 21-25; Mika 4:3, 4.
Vil du også være der og glæde dig over livet til den tid? Det kan blive din lod, hvis du allerede nu gør dette håb til dit ved at studere Bibelen og tilegne dig den livgivende kundskab om Gud og Kristus. (Joh. 17:3) Lad dette blads spalter hjælpe dig til at få et sikkert håb for fremtiden.