Orden i naturen

Bakterier med indbygget kompas

● Dr. Richard Blakemore var i færd med at undersøge nogle bundfaldsprøver da han bemærkede at bakterierne i den ene prøve samlede sig i den ene side af fadet. Han drejede fadet, og bakterierne svømmede tilbage til det samme sted — den side der vendte mod nord. Dr. Blakemore anbragte derpå en lille magnet på sydsiden af fadet, og nu samlede bakterierne sig her. Uanset hvor han anbragte magneten fulgte bakterierne med.

● Dr. Richard Frankel fra Massachusetts Institute of Technology sluttede sig til dr. Blakemore, og ved kemiske analyser fandt de i fællesskab ud af at disse bakterier indeholdt ti gange så meget jern som man normalt finder i bakterier. Ydermere var jernet til stede som magnetit — et permanentmagnetisk stof ved stuetemperatur. Da man tog elektronmikroskopiske billeder af en bakterie viste disse en række på 22 til 25 magnetitpartikler, der strakte sig på langs inde i bakterien. Denne stangmagnets nordsøgende pol befinder sig i den ende af organismen der vender længst væk fra de piskelignende tråde der driver den. Det er derfor bakterierne altid svømmer mod nord.

● Og endnu en forbløffende opdagelse: Hver enkelt magnetitpartikel er cirka 0,05 mikron lang (en mikron = 1/1000 millimeter), og det er kun magnetitpartikler af omtrent denne størrelse der har de magnetiske egenskaber der betinger et godt kompas! Er dette blot endnu et af de millioner af omstændighedernes sammentræf som evolutionstro videnskabsmænd påstår har fundet sted? Nej, det er derimod endnu et af de millioner af vidnesbyrd vi har om den orden som skyldes en tænkende Skaber.

● Men tjener bakteriernes indbyggede kompas da noget formål? Ifølge dr. Frankel sanses magnetfeltet både horisontalt og vertikalt gennem jorden. Det betyder at nord på den nordlige halvkugle, hvor man fandt disse bakterier, også betyder ned. Disse bakterier er for små til på grundlag af tyngdekraften i vand at skelne hvad der er op og hvad der er ned. Kompasset får dem til at vende nedad og dirigerer dem følgelig til de plumrede bund-sedimenter som de foretrækker.

● Er denne opdagelse nøglen til den ældgamle gåde om de navigationsbedrifter man ser hos mange dyr? Mange forskere har i årevis haft en formodning om at visse dyr finder vej ved hjælp af jordens magnetfelt. Ved forsøg har man fået bekræftet at duer gør det, og undersøgelser inden for de senere år har vist at duer har magnetit i hovedet. Man har også fundet det i bagkroppen på bier. Og hvem ved hvor man siden vil finde det?

● Mennesker har måske patent på kompasset, men tusinder af år før det blev „opfundet“ havde millioner af encellede bakterier deres eget kompas!

Hvorfor løg giver tårer

● Når løg skæres i skiver afgiver de en organisk svovlforbindelse, som opløst i vand bliver til svovlsyre. Får man svovlforbindelsen i øjnene, opløses den i øjnenes fugtighed, og resultatet bliver altså svovlsyre, der generer øjnene og fremkalder tårer. Et gammelt husråd lyder: skær løgene i skiver under vand, så udvikles syren i vandet, og ikke i dine øjne.

Planter der jager insekter væk

● Når insekter vejrer noget der ligner sukker, reagerer de ligesom mange mennesker — de begynder at spise! Men planten Ajugara remota har sin egen specielle kemiske forbindelse, ajugarin-1, hvormed den gør det af med insekternes spisetrang. Stoffet blokerer insektets sanseorganer og eliminerer dets ønske om at gøre sig til gode med Ajugara remota. Ajugarin-1 er blot ét af mange anti-spise-stoffer der findes hos adskillige af planteverdenens medlemmer. Nogle af disse kemiske forbindelser jager insekter af mange forskellige arter væk; andre ødelægger kun appetitten hos en enkelt art. De er ugiftige alle sammen.

● Forskerne arbejder i deres laboratorier på at fremstille anti-spise-stoffer mod kornædende insekter. Hvem ved, måske bliver det næste at de opfinder anti-spise-stoffer for tobenede slikmunde.