Hvordan vi igen kommer til at ligne Gud
„Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den.“ — Kol. 3:9, 10.
JEHOVA har skabt jorden til at stå til evig tid, og til at være beboet til evig tid. Han har givet den til menneskene, som en arv der vil tilfalde de sagtmodige. Og, som Jesus lærte sine disciple at bede om, vil Guds vilje ske på jorden som den sker i himmelen. Lige fra første færd var det Guds hensigt at mennesker omsorgsfuldt skulle tage sig af jorden, „vogte den“. Det er stadig hans hensigt. Men kun de der igen kommer til at ligne Gud, vil få denne forret. — Sl. 104:5; 37:29; 115:16; Matt. 6:9, 10.
Disse mennesker må afføre sig deres gamle personlighed med dens handlemåde og væremåde, og iføre sig en ny personlighed. (Ef. 4:22; Kol. 3:9) Hvordan det? Ved at skaffe sig nøjagtig kundskab — kundskab om Jehova og hans guddommelige egenskaber — og ved at anvende den. En god begyndelse er at følge apostelen Paulus’ vejledning i Filipperbrevet 4:8, 9: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke. . . . og fredens Gud vil være med jer.“
Vejledningen går ud på at man skal tænke på disse ting. Tankerne vækker følelser, og når følelserne bliver stærke nok får de os til at handle. Det var det bibelskribenten Jakob pegede på da han sagde at vort begær vil vokse og til sidst føre til syndige handlinger hvis vi lader tankerne dvæle ved noget ondt. Vi kan læse dette i Jakob 1:14, 15: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død.“
Jesus pegede på det samme med hensyn til ægteskabsbrud: „Jeg siger jer at enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ (Matt. 5:28) Hvis man bliver ved med at se på noget og omgive det med visse tanker, kan begæret blive så stærkt at ægteskabsbruddet bliver fuldbyrdet.
Det samme princip gælder imidlertid for de gode tanker. De fremkalder gode følelser, som fører til gode handlinger. Det drejer sig altså om at gøre klog brug af sin frie vilje. Tænk på gode gerninger, knyt dine følelser til dem, og gør dem!
Det var hvad apostelen Paulus rådede os til. Og han praktiserede det selv. Men alligevel måtte han til sin sorg erkende: „Det jeg gerne vil, det praktiserer jeg ikke; men det jeg hader, det gør jeg.“ Han beklagede denne indre konflikt mellem kødet og ånden: „Jeg elendige menneske! Hvem vil befri mig?“ Han havde nøjagtig kundskab, han prøvede at ligne Gud, prøvede for sit eget vedkommende at genindføre ligevægten mellem de guddommelige egenskaber. Det lykkedes ham ikke til fuldkommenhed, og dog kunne han betragte sig som en sejrende. Han siger selv: „Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!“ — Rom. 7:15, 24, 25.
Ja, vi kan selv gøre en begyndelse: Vi kan søge at bringe de guddommelige egenskaber i indbyrdes balance hos os selv. Men kun Gud selv kan, gennem Kristus, gøre det muligt for os igen at komme til at ligne Gud.