Har du tænkt over:

Er det forkert at tale med andre om religion?

RELIGION er forsidestof i dag. Pave Johannes Pauls rejser, teologers uenighed, den islamiske vækkelse og det stadige fokus på ayatollaherne i Iran er alt sammen noget vi ser i overskrifterne. Derfor taler mange mennesker om religion, også mange som tidligere undgik emnet.

Fører tale om religion altid til diskussion?

Det skulle ikke være nødvendigt. Samtaler om religion burde hjælpe folk til at forstå hvorfor andre tænker og handler som de gør. Dette er især tilfældet når man taler om Bibelen, for den opfordrer os til at elske vor næste.

Synes du også der er brug for større forståelse mellem mennesker? Hvis man gerne vil lære andre at kende, er det mest naturlige at tale med dem. Men det er ikke altid nemt, og slet ikke når talen er om tro.

Et eksempel: Inden for kort tid er mange asiater fra Indien, Pakistan og lande i Østafrika emigreret til England. De har, som naturligt er, bragt deres farverige kulturer med sig sammen med deres religioner. Det er ikke nogen let opgave for den kristne at kommunikere med denne befolkningsgruppe på næsten en halv million der taler gujarati. Det nemmeste er simpelt hen at lade være. Det er sådan de fleste kirker i England ræsonnerer. De er tilfredse med blot at leve side om side med de fremmede.

I modsætning hertil har mange Jehovas vidner givet sig til at lære deres nye landsmænds sprog for at kunne tale med dem om troen på Gud. Avisen „Garavi Gujarat“ havde for nylig en interessant kommentar til dette: „Og nu bliver der holdt bibelske foredrag på gujarati“ af Jehovas Vidner regelmæssigt. Den varme og forståelse der er blevet vist, har skabt mange venskaber. Men ud over at man forstår sine medmennesker bedre, er der så andet godt ved udveksling af tanker om dette emne? Med andre ord . . .

Får man udbytte af sådanne samtaler?

Ja, for alle der er med i samtalen får udvidet deres kendskab til religion og til dens betydning for livet i dag. Selv om tro er en personlig sag er der en sandhed i det bibelske ordsprog: „Jern skærpes med jern, det ene menneske skærper det andet.“ — Ordsp. 27:17.

Ingen ved alt om åndelige spørgsmål. Vi kan alle lære af hinanden, som ordsproget viser. Venlige samtaler om religion kan være opløftende, ligesom de kan give gode svar på vigtige spørgsmål. „I dag går alle mennesker rundt med alvorlige spørgsmål,“ siger en ung pige der i øvrigt beklager sig: „Man finder ikke svarene i religionen, i kirken. Jeg er troende, men der mangler noget i kirken.“

Mange mener det samme. De tror stadig på Gud, men i kirken er de blevet skuffet i deres søgen efter svarene på de store spørgsmål. Spørgsmål som: Hvad sker der efter døden? Hvorfor har Gud tilladt ondskab? Vil han nogen sinde gribe ind over for ondskaben? Hvad er meningen med livet? Hvordan kan jeg holde sammen på min familie? De fleste kirker har ikke givet et tilfredsstillende svar. Derfor er mange langsomt holdt op med at komme i kirken. Dette rejser et andet tankevækkende spørgsmål.

Behøver man gå i kirke for at tale om religion?

Det eksempel kristendommens grundlægger satte, siger nej. Noget usædvanligt ved Jesu forkyndelse var at han ikke behøvede nogen speciel bygning for at tale med folk om religion. Han talte gerne om Gud hvor som helst og når som helst. På en bjergside, på en markedsplads, på bredden af en sø eller blot mens han gik på en støvet vej. Det var omgivelser folk kendte, og derfor var de afslappede når de talte med ham.

Jesus besøgte folk i deres hjem for at tale med dem om religion. Bibelen viser at noget af det mest tankevækkende i hans lære faktisk blev forklaret i private hjem. Henvendt til sine disciple sagde han: „Hvor I kommer ind i en by eller landsby, dér skal I finde frem til hvem i den der fortjener det, og dér skal I blive indtil I tager videre. Når I går ind i huset, så hils på beboerne; og hvis huset fortjener det, så lad den fred I ønsker det, komme over det.“ Det er helt tydeligt at de skulle besøge folk i deres hjem og dele det de havde lært af Jesus, med dem. — Matt. 10:11-13; 13:36.

Efterhånden som den kristne tro bredte sig, blev hjemmet samlingsstedet. Selv om de kristne med tiden fik mødesteder hvor hele menigheden kom sammen for at studere Bibelen, foregik en stor del af deres samtaler om Gud i hjemmene. Det var denne villighed til at tale med andre ved enhver lejlighed der bidrog til den hurtige udbredelse af kristendommen. De nidkære disciple satte et godt eksempel for nutidens kristne.

I dag er Jehovas vidner villige til at gøre det samme. De ved at Bibelen har tilfredsstillende svar på de førnævnte store spørgsmål, og på mange andre. De vil være glade for at dele disse oplysninger med dig. Hver uge besøger de over en million hjem for at lede aftalte bibeldrøftelser. Du behøver blot at sige til hvis du ønsker en aftale om at drøfte Bibelen. Ja, prøv selv hvilken hjælp det kan være at tale med Jehovas vidner om de svar Bibelen giver på livets spørgsmål.

Apostelen Paulus skrev:

„Både offentligt og i hjemmene har jeg meddelt jer og lært jer alt, hvad I kunne have brug for, jeg har ikke forholdt jer noget som helst. Jeg har for både Jøder og Hellenere indtrængende forkyndt omvendelsen til Gud og Troen på vor Herre Jesus.“ — Apg. 20:20, 21, Seidelin.