Har du tænkt over:

Har det nogen betydning hvad man tror på?

I 1553 blev den spanske læge Michel Servet brændt på bålet i Genève. Hvilken forbrydelse havde han begået? Han havde talt imod treenighedslæren. Uheldigvis levede han på en tid hvor ens religiøse overbevisning kunne blive et spørgsmål om liv eller død.

Nutildags har forholdene ændret sig. Sandt nok er der lande hvor kristne må lide fordi de offentligt giver udtryk for deres tro, og i lande som Nordirland og Libanon fører religiøse uoverensstemmelser til blodsudgydelse. Men i mange lande er der i dag en bemærkelsesværdig tolerance — ja endog ligegyldighed — når det drejer sig om religiøse spørgsmål. Ateismen er udbredt. Mange mennesker er meget forbeholdne over for det deres kirker lærer. Og almindeligvis er folk overladt til selv at finde ud af hvilken religion de vil have, eller om de i det hele taget vil have nogen.

Eftersom det er sådan, kan man passende spørge: „Betyder det egentlig noget hvad man tror på? Er det ikke bare et spørgsmål om personlig smag?“ Lad os først overveje:

Gør det nogen forskel om man tror på Gud eller ej?

Det kommer an på hvordan man tror. Tag for eksempel en der jævnlig går i kirke, men som i hverdagen er uærlig og lyver, og som måske endog stjæler eller er umoralsk. For sådan et menneske vil man sikkert ikke synes at det gør ret megen forskel hvad vedkommende hævder at tro på.

Hvis et menneske på den anden side virkelig tror på at Gud er til, vil det gøre en forskel. Hvorfor? Fordi vedkommende vil føle sig ansvarlig over for Gud. Når han for eksempel skal træffe en beslutning, eller når han fristes af noget, vil han derfor ikke kun tænke: „Hvad har jeg lyst til?“ men også: „Hvad vil behage Gud?“ Apostelen Paulus skrev engang: „Så skal hver enkelt af os altså aflægge regnskab for sig selv over for Gud.“ — Rom. 14:12.

„Hvis det er tilfældet,“ vil nogle måske sige, „så er det bedst ikke at tro på Gud. Så har man mere frihed til at gøre hvad man har lyst til.“ Men det ræsonnement duer kun hvis spørgsmålet om Guds eksistens blot var hypotetisk, det vil sige hvis der ikke var noget virkeligt bevis på om Gud var til eller ej. Og sådan forholder det sig ikke. Der er overvældende vidnesbyrd om at Gud er til og at han har omsorg for os.

Selv om man må indrømme at Guds eksistens begrænser vores frihed i en vis grad, så åbner dette ikke desto mindre muligheder for ellers uopnåelige velsignelser. Det beskytter os nemlig imod at træffe forkerte valg, og imod at måtte føle konsekvenserne af den såkaldte frihed der er årsag til at mange ugudelige mennesker lider skade. I denne spændingens og frygtens tidsalder kan vi glæde os over „Guds fred, som overgår al forstand“. (Fil. 4:7) Og i en tid hvor fremtiden ser mørk og usikker ud, kan vi føle os rolige og tillidsfulde, idet vi sætter vor lid til Gud. Salmisten skrev: „Vogt på uskyld, læg vind på oprigtighed, thi fredens mand har en fremtid.“ — Sl. 37:37.

Ja, det gør virkelig en forskel om vi tror på Gud eller ej. Men kan vi så tilbede ham på hvilken som helst måde der passer os?

Betyder det noget hvilken tro vi tilhører?

Ja, det gør det. Det berører os nemlig dybt som mennesker hvad vi tror om Gud og hvordan vi tilbeder ham.

For eksempel finder vi det forfærdende at læse om de umenneskelige pinsler som inkvisitionen engang påførte dem som inkvisitorerne anså for at være kættere. Men tænk på at disse oprørende grusomheder blev begået af mennesker som troede at Gud straffede syndere for evigt i et brændende helvede. Når alt kom til alt gav de kun deres ofre en forsmag på hvad de mente Gud ville gøre mod dem i al evighed i livet herefter.

Ja, historien viser hvor stor virkning religion har på folk. De gamle kana’anæeres frugtbarhedsceremonier frembragte et fordærvet og umoralsk folk. Tilbedelsen af grusomme guder gjorde Assyrien til et af de mest brutale verdensriger i historien. Til gengæld har de der oprigtigt tror på en retfærdig og kærlig Gud, altid forsøgt at følge apostelen Paulus’ råd: „Bliv derfor Guds efterlignere.“ — Ef. 5:1.

Der er også noget andet man må overveje. Jesus sagde: „De sande tilbedere vil tilbede Faderen med ånd og sandhed.“ (Joh. 4:23) Sandheden modsiger ikke sig selv. Altså kan alle de indbyrdes modstridende lærepunkter i denne verdens mange religioner ikke være sande. Derfor må der være nogle mennesker som trods deres oprigtighed ikke er sande tilbedere, fordi de ikke tilbeder i overensstemmelse med sandheden.

Hvordan kan vi være sikre på at det vi tror på er sandheden?

Det er ikke respektløst at spørge sådan. Det er ikke syndigt at undersøge sin tro i Bibelens lys for at se om den er sand eller ej. Apostelen Paulus tilrådede: „Forvis jer om alt; hold fast ved det gode.“ — 1 Tess. 5:21.

Der er vidnesbyrd om at Gud eksisterer og at han har åbenbaret sig selv, sit navn og sine hensigter gennem sit ord, Bibelen. Hvis vi læser Bibelen og efterlever det vi lærer, bliver vi ledt uden om livets faldgruber, og vi vil opnå et vidunderligt håb om et fremtidigt liv. Tror du på dette? Det betyder virkelig noget om du gør det eller ej. Vi opfordrer dig til at modtage Jehovas Vidners hjælp til at undersøge emnet nærmere. Så kan du også opnå den lykkelige forvisning om at det du tror på, er sandheden.