2. del

Den forskel det gør at have et sikkert håb

’MAN måtte forbløffes. Hun var optimistisk og glad lige til det allersidste.’ Sådan blev der sagt om Anita Brown da hun døde af kræft efter at have født en dreng.

Dr. Ron Lapin, en af de læger på Esperanza-hospitalet der havde tilset hende, fortæller: „Dette skrøbelige menneske på 36 kilo har virkelig gjort indtryk på mig med sin tro og det Jehovas Vidner står for. Hun har været en sand humørspreder for hele hospitalsstaben.“

Hvor får man et sådant mod og en sådan optimisme fra når man er ved at dø? Hvordan havde dette at gøre med Anitas tro, som lægen hentydede til?

Anitas tro blev også kommenteret af en sygemedhjælper ved navn Cheryl Douglass. Hun sagde at det var meget værre for hende at komme sig efter chokket over Anitas død end det var for Anitas familie. Hvorfor? Hun svarede: „De tog det langt bedre end jeg gjorde, for de er alle sammen Jehovas vidner og det er jeg ikke. Deres tro er dem en stor hjælp.“

Et styrkende håb

Hvad var det ved Anitas og hendes families tro der gav dem en sådan styrke i den svære tid? Jo, deres tro indbefattede håbet om at de en dag vil komme til at leve i en ny orden, oprettet af Gud, hvor sygdom, sorg, smerte og selv døden ikke skal være mere. I denne nye orden vil de døde vende tilbage til livet i en opstandelse!

Det er nogle af de storslåede løfter som Gud har ladet nedskrive i sit inspirerede ord, Bibelen. Eftersom Skaberens løfter aldrig kan slå fejl, siger Bibelen ganske enkelt: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Apg. 24:15) Anita vidste at Bibelen sammenligner døden med en midlertidig, dyb søvn som hun ville blive vækket af når Guds tid var inde. — Præd. 9:5; Joh. 11:11-14.

Da Jesus Kristus var her på jorden talte han om opstandelsen. Han viste endda hvordan opstandelsen vil foregå, idet han selv vakte døde til live igen. Da han for eksempel oprejste en enkes eneste søn, siger Bibelen at „han gav ham til hans moder“. (Luk. 7:11-17) Anita vidste at hun også en dag ville få lejlighed til at se sin søn igen, den søn som hun kun fik lov at tilbringe nogle få dyrebare timer sammen med før hun døde.

Ved en anden lejlighed oprejste Jesus en ung pige. Det bevirkede at pigens fader og moder, og andre som var til stede, blev „ude af sig selv af stor henrykkelse“. (Mark. 5:42) På samme måde vil der blive stor fryd og glæde når mennesker i Guds nye orden ser deres kære vende tilbage fra gravene. — Joh. 11:1-45.

I denne nye orden vil der under Guds ledelse fremstå et nyt menneskesamfund hvor alle vil kunne glæde sig over en fred, en tilfredshed og en lykke der langt overgår hvad noget nulevende menneske har oplevet. Bibelen siger: „Gud . . . vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere [onde] ting er forsvundet.“ — Åb. 21:3, 4.

Eftersom alle de bedrøvelige forhold der findes nu vil blive fjernet, indeholder Guds ord følgende løfte: „De sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ Og denne glæde vil ikke blot være midlertidig, for Bibelen tilføjer: „De retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid.“ — Sl. 37:11, 29.

Dette sikre håb om liv i en ny orden her på jorden, hvilket indbefatter håbet om en opstandelse, er en mægtig kraft som hjælper dem der har den rette tro på Gud, til at holde modet oppe. Og de finder yderligere trøst og styrke i bevidstheden om at denne nye orden ikke er langt borte. Hvordan kan vi sige det? Fordi Bibelens profetier tydeligt viser at vi befinder os i „de sidste dage“ for denne onde tingenes ordning, og at den om meget kort tid vil blive tilintetgjort af Gud. — 2 Tim. 3:1-5; Dan. 2:44.

Dette håb sætter mange i stand til at være optimistiske og stærke i ulykkens stund. Derfor siger Bibelen: „Endvidere, brødre, ønsker vi ikke at I skal være uvidende om dem som sover i døden, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb.“ (1 Tess. 4:13) Selv om de der har dette sikre håb naturligvis vil være bedrøvede når de mister en af deres kære, vil de ikke nære overdreven sorg. De vil ikke føle at de nu har mistet enhver glæde i livet. De ved at døden er en „søvn“ hvorfra man kan vende tilbage til livet for at nyde godt af Guds løfter.

Endnu en magtfuld hjælp

De der har den sande tro véd desuden at den Gud der vil genrejse mennesker til liv, også nu i tiden kan hjælpe dem der ser hen til ham. Hvordan? Ved hjælp af sin virkekraft, sin hellige ånd. Denne hellige ånd er ubestrideligt den mægtigste kraft i universet. — 1 Mos. 1:2; Es. 40:28, 29.

Bibelen viser at oprigtige mennesker kan „tappe“ af denne kraft når de er i nød. Jesus sagde for eksempel at Gud ville „give hellig ånd til dem der beder ham“. (Luk. 11:13) Ved hjælp af denne ånd kan de der oprigtigt tilbeder Gud, gøre ting som andre mennesker ikke kan. Det er grunden til at Bibelen kalder det som Guds ånd udvirker i et menneske, for „den kraft som er ud over det normale“. (2 Kor. 4:7) Det var denne kraft der hjalp Anita Brown og hendes familie. — 1 Joh. 5:14.

De der har et sikkert håb om den nye orden og om opstandelsen, vil således have en helt anden indstilling til døden end de der er uden håb. Og Guds mægtige virkekraft vil styrke de efterladte, som forstår og har erfaret sandheden i det bibelske råd der lyder: „Kast din byrde på [Jehova], så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i evighed rokkes.“ — Sl. 55:23.

[Illustration på side 9]

Bibelens beretninger om hvordan Jesus vakte døde til live igen, styrker vort håb om den kommende opstandelse og hjælper os til at affinde os med døden nu