Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g81 8/6 s. 3-4
  • Hvorfor kommer Jehovas vidner til din dør?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor kommer Jehovas vidner til din dør?
  • Vågn op! – 1981
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Burde man interessere sig mere for sine naboer?
  • Søger Jehovas vidner at „hverve medlemmer“?
  • Hvorfor ligger det dem stærkt på sinde at besøge folk?
  • Er verdensforholdene virkelig så kritiske?
  • Hvorfor kommer De til mig?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Spørgsmål som folk stiller om Jehovas vidner
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
  • Indledninger til brug i forkyndelsen
    Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne
  • Hvorfor er Jehovas vidner interesseret i dig?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
Se mere
Vågn op! – 1981
g81 8/6 s. 3-4

Har du tænkt over:

Hvorfor kommer Jehovas vidner til din dør?

DET er usædvanligt at en fremmed kommer uanmeldt og ringer på for at tale med dig om religion. Det er sjældent at selv din præst gør det. Det er i virkeligheden de færreste der vil bruge tid på at besøge deres naboer for at drøfte åndelige spørgsmål. Måske har du lagt mærke til at folk kan bo side om side uden at være virkelig interesseret i hinanden.

Burde man interessere sig mere for sine naboer?

De fleste vil svare ja. De ved at når naboer taler sammen — også selv om de ikke altid er enige — kan det medvirke til en venskabelig atmosfære. Mon ikke verden ville være mere sikker at leve i hvis folk havde større tillid til hinanden og virkelig kunne tale sammen?

Men vi ser lige det modsatte. Mange storbyer har udviklet sig til betonjungler, fyldt med mennesker som har glemt at interessere sig for andre. En kunstner som flyttede fra en storby efter at have boet der i mange år, sagde: „Ingen smiler. Jeg har simpelt hen ikke lyst til at bo i sådan et samfund længere.“

Ja, der er mange modløse mennesker som vil hilse et smil eller et opmuntrende ord velkommen. Af den grund har de sat pris på Jehovas vidners opmuntrende besøg. Imidlertid er mange betænkelige ved at tale med Jehovas vidner, fordi deres egen tro er anderledes. De er bange for at vidnerne vil „hverve“ dem som medlemmer.

Søger Jehovas vidner at „hverve medlemmer“?

Afgjort nej. De er det som deres navn fastslår: vidner. Et vidne afgiver forklaring om det han eller hun har set og hørt. Kristendommens grundlægger, Jesus Kristus, kom for at „vidne om sandheden“, og hans disciple i det første århundrede efterlignede ham ved at ’tale om det de havde set og hørt’. — Joh 18:37; Apg. 4:19, 20.

Jehovas vidner har ved deres personlige studium og deres menighedsmøder „set og hørt“ mange nyttige bibelske sandheder. Ved at anvende deres bibelkundskab i praksis har de fået et lykkeligt familieliv, overvundet skadelige vaner, lært at komme bedre ud af det med andre, opnået en god samvittighed, fået selvrespekt og fundet et håb for fremtiden. Da de personligt har draget nytte af Bibelens sandheder, ønsker de at dele dem med andre. Mange af de mennesker som Jehovas vidner henvender sig til sætter stor pris på det, og millioner er blevet hjulpet til at finde større lykke.

Hvis du nogen sinde har talt med et af Jehovas vidner, véd du imidlertid at de ikke blot er interesseret i at hjælpe deres medmennesker til at få et bedre liv under vor tids ulykkelige forhold. Deres budskab bærer præg af at være mere alvorligt.

Hvorfor ligger det dem stærkt på sinde at besøge folk?

Jehovas vidner tror oprigtigt på det Bibelen siger i Andet Petersbrev 3:7, 13: „De himle og den jord som er nu, [er] gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag. Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans [Guds] løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“

Forestil dig hvad de ’ugudeliges undergang’ — efterfulgt af en verden hvori ’retfærdighed bor’ — vil betyde! Racestridigheder, kriminalitet, krige og anden lovløshed vil være borte for evigt. Bibelen lover også at der aldrig mere vil være fødevaremangel, høje leveomkostninger, sygdom eller død. Ja, den lover endog en opstandelse af dem som ligger i gravene. — Sl. 72:16; Åb. 21:3, 4; Joh. 5:28, 29.

Tænk engang hvor meget håb disse løfter kan bringe ind i et menneskes liv! Det er Jehovas vidner klar over, og derfor ønsker de at nå ud til så mange som muligt ved at henvende sig til dem personligt i deres hjem. De ønsker at folk skal vide at ’de nye himle og den ny jord’ er meget nær.

Er verdensforholdene virkelig så kritiske?

Bibelen har forudsagt at lige før Gud griber ind over for den onde og gudløse verden, vil der være et ’tegn på afslutningen på tingenes ordning (Matt. 24:3) Dette ’tegn’ består af forhold og begivenheder på verdensskuepladsen som er et tydeligt vidnesbyrd om at enden er nær.

Det er blandt andet blevet forudsagt at „nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige; og der skal være store jordskælv, og det ene sted efter det andet tilfælde af pest og hungersnød“, og at ’kærligheden vil kølnes hos de fleste på grund af den tiltagende lovløshed’. — Luk. 21:10, 11; Matt. 24:12.

De nuværende verdensforhold viser med al ønskelig tydelighed at tegnet opfyldes i vor tid. Vi oplever, som der siges et andet sted, „kritiske tider som er vanskelige at klare“. — 2 Tim. 3:1-5.

Fremfor at gøre os modløse, sagde Jesus at disse ulykkelige forhold skulle få os til at ’løfte vore hoveder, fordi vor udfrielse (til liv i en ny orden) nærmer sig’. (Luk. 21:28) Det er for at bringe dig denne gode nyhed at Jehovas vidner kommer til din dør.

[Illustration på side 4]

Tegnet på „De sidste dage“

’Nation mod nation.’ — Matt. 24:7.

„Tilfælde af pest.“ — Lukas 21:11.

„Hungersnød.“ — Matt. 24:7.

„Tiltagende lovløshed.“ — Matt. 24:12.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del