Butikstyveri — ubetydelig forseelse eller alvorlig forbrydelse?
I PAPIRVAREAFDELINGEN i et stormagasin står en ludende, gråhåret mand som nervøst kærtegner en æske med et pencilsæt. Uroligt spejder han til højre og venstre og vender sig så langsomt om, idet han med et hastigt blik afsøger området bag sig. Hans højre hånd glider ned langs siden, og med et perfekt knips med fingeren lader han den lille smalle æske forsvinde op i frakkeærmet. Idet han langsomt slentrer videre stikker han skødesløst hånden i frakkelommen, og pencilsættet finder et nyt hvilested. Før den ældre mand når udgangsdøren får en fast hånd imidlertid tag i ham, og han må følge med ind bag en lukket dør.
Treogtyve minutter senere er to mindreårige piger i færd med at undersøge nogle bluser der er udstillet under et stort skilt: TØJ TIL DET NYE SKOLEÅR. De giver sig god tid. De har åbenbart forelsket sig i en af dem. De skiftes til at holde den op foran deres spinkle skikkelser for at se om den passer. De kærtegner det bløde stof. De kigger på prisseddelen. Blusen er dyr. De stikker hovederne sammen, fniser, ler og tager en beslutning. De konstaterer at der ikke er nogen ekspedient at se. Hurtigt løfter den ene af pigerne op i sin nederdel, binder blusen akavet omkring taljen og lader nederdelen falde på plads igen. Før de når udgangen kimer en tyverialarm, og som om det hele var planlagt, dukker en butiksdetektiv op og pågriber de nervøse og overrumplede piger. Også de forsvinder bag en lukket dør.
Næsten samtidig er en ung pige først i tyverne, som bærer på en pakke, ved nøje at undersøge en elektrisk clockradio. Hun lader fingrene glide hen over den blanke flade. En glimrende ting til et ungpigeværelse! Med clockradioen i hånden slentrer hun nonchalant lidt hen ad en gang, og da hun atter kommer til syne er clockradioen væk. Den er forsvundet ned i en falsk bund i pakken! Det kommer til et håndgemæng ved udgangen. Pigen river sig løs og løber ud til en ventende bil. To detektiver pågriber hende og chaufføren. De forsvinder alle fire bag en lukket dør.
Butikstyverierne florerer
De ovennævnte beretninger er hentet fra virkeligheden. Personerne var alle butikstyve! Man anslår at én ud af tre detailforretninger som må erklære sig konkurs, gør det direkte som følge af butikstyveri. I USA er det den mest udbredte form for berigelsesforbrydelse.
I 1978 fik bankrøvere i USA et samlet udbytte på 25 millioner dollars i kontanter og værdipapirer. Men året før var det anslåede tab som følge af butikstyveri cirka 8 milliarder dollars — 20 millioner dollars om dagen. Og i 1979 steg det til over 10 milliarder dollars.
To tredjedele af alle butikstyve der pågribes i USA er under 21. Det er imidlertid ikke kun de unge der stjæler. Den ældre herre der blev omtalt i begyndelsen af denne artikel, var 90 år. De to småpiger derimod kun 10 og 11. Ifølge nogle eksperter er det i den alder mange starter som butikstyve.
Hvor der er tale om to personer, som i tilfældet med de ovennævnte småpiger, begås tyveriet ofte for at vise hvor „modig“ man er. I andre tilfælde kan det være et krav man må opfylde for at blive medlem af en klub, eller en følge af at man giver efter for gruppepres, eller et forsøg på at vække opmærksomhed. Efter sigende er det meget få butikstyve der stjæler fordi de virkelig har brug for det de tilegner sig og ikke kan betale for det.
Det der her er sagt gælder amatørerne. De kommer fra alle aldersgrupper og samfundslag, og de stjæler af mange forskellige grunde. De er mange i forhold til de professionelle butikstyve, og de kan ruinere en butiksindehaver.
Det kan de professionelle butikstyve også. De „tjener“ til livets ophold ved at omsætte deres tyvekoster i kontanter. Derfor stjæler de ting der er dyrere end dem amatørerne stjæler. Mange professionelle butikstyve tager imod bestillinger på TV-apparater, radioer, habitter, sko — listen er endeløs. Ja tænk hvis prøverummenes vægge kunne tale!
Når en butiksdetektiv har pågrebet en professionel butikstyv, betragter han eller hun det som et virkeligt bytte. Men det er også den professionelle tyv detektiven må være på vagt over for. Meget ofte er tyven i besiddelse af et våben som han vil bruge i en nødsituation. Når den professionelle butikstyv pågribes kan han være farlig.
En hårdere kurs
For at dæmme op for det stigende antal butikstyverier er de fleste stormagasiner i USA nu slået ind på en hårdere kurs. Man har anvendt millioner af dollars på avanceret elektronisk overvågningsudstyr. Den 90-årige mand der blev pågrebet fordi han havde stjålet pencilsættet blev iagttaget på en TV-skærm, og ved hjælp af et radioanlæg blev den nærmeste butiksdetektiv dirigeret hen til ham. Kvinden med clockradioen blev fanget på samme måde. I tilfældet med de to småpiger var der på blusen hæftet en meget lille elektronisk dims der ved kasseapparatet skulle have været fjernet af ekspedienten, men som nu ringede da den passerede et elektronisk øje.
Mange stormagasiner har oprettet særlige kurser hvor de ansatte lærer at „genkende“ butikstyve på deres opførsel og de metoder de benytter. Nogle forretninger har endda engageret skuespillere til at optræde som butikstyve for at „arrangere“ pågribelser, så kunderne kan se at forretningen fører en hård kurs over for butikstyveri. Butikstyven må også tage sig i agt for uskyldigt udseende „kunder“ der i virkeligheden er butiksdetektiver som triller rundt med en indkøbsvogn.
Da den 90-årige mand blev ført til stormagasinets „forhørslokale“, blev han først visiteret for om han bar våben. Fordi det viste sig at være hans første forsøg som butikstyv, og på grund af hans høje alder, blev han blot bedt om at underskrive en tilståelseserklæring og fik besked på aldrig mere at vise sig i forretningen. De to småpiger på 10 og 11 fik ikke alene den forskrækkelse at blive pågrebet i andre kunders påsyn, men også at deres forældre blev tilkaldt og fik dem „løsladt“ med advarsel om hvad der ville ske hvis pigerne blev taget igen. Forhåbentlig vil dette være tilstrækkeligt til at lære dem at butikstyveri er en alvorlig forbrydelse.
I den unge kvindes tilfælde var man imidlertid ikke så barmhjertig. En undersøgelse af bilen afslørede at den indeholdt tyvekoster for adskillige hundrede dollars, stjålet fra denne og andre forretninger i byen. Hun var medlem af en lille bande der modtog „bestilling“ på stjålne varer. Det var tredje gang hun og hendes medskyldige chauffør blev pågrebet, og de vil derfor blive stillet for retten.
Hvad sker der med butikstyve i Danmark? I efteråret 1980 udsendte rigsadvokat Per Lindegaard en meddelelse til politimestre og domstole om at butikstyverier hvor udsalgsprisen på de stjålne varer ligger under 150 kroner, kan afgøres med en advarsel fra en ledende politimand eller med en skriftlig advarsel fra politikontoret. Både mundtlige og skriftlige advarsler indberettes dog til kriminalregisteret, hvor de tidligst bliver slettet når den der har fået advarselen fylder 70 år. Dette sker for at forhindre at butikstyve specialiserer sig i at stjæle for mindre beløb, så de gang på gang kan slippe med en advarsel. Bliver den samme afsløret som butikstyv flere gange, skal der rejses tiltale.
Hvad forældre kan gøre
Har du dine børns ve og vel på sinde? Så fortæl dem at butikstyveri er en alvorlig forbrydelse. Butiksindehavere anlægger en hård kurs over for butikstyve, uanset værdien af det stjålne, og uanset tyvens køn, alder eller sociale forhold. Forklar dine børn at butikstyveri kan blive anmeldt til politiet — med alt hvad dette medfører.
Hvad ville pigen med den stjålne bluse have sagt til sine forældre hvis hun var kommet hjem med den? At hun havde byttet tøj med en veninde? Dette kan lyde som et „skudsikkert“ alibi for umistænksomme forældre. Tøver du med at spørge om hvor tøj eller ting som du ikke kender til, er kommet fra, hvis du ved at det har kostet mere end barnet får i lommepenge? Undersøger du hvordan det forholder sig hvis dit barn altid har for vane at „finde“ ting? Hvis barnet kommer hjem og har gjort et så billigt køb at det lyder for godt til at være sandt, kan det være en prøve på din evne til at vurdere en tings værdi. Drejer det sig for eksempel om en nederdel der er sat ned fra 250 til 30 kroner, kan der være grund til at undre sig. En yndlingsregnfrakke eller en ekstra stor håndtaske som barnet kun benytter i forbindelse med indkøb, kan være et advarselssignal. Vær ikke bange for at udspørge barnet. Det er bedre at forældrene spørger end at butiksdetektiven gør det.
I staten Oregon i USA giver en ét år gammel lov forretningerne ret til at sende butikstyve et brev med krav om at de returnerer de stjålne varer plus prisen for varerne, plus en bøde. Nægter de at betale bliver de retsforfulgt. De fleste betaler. Hvis butikstyven er mindreårig bliver forældrene draget til ansvar. Nogle forældre reagerer vredt. En fader skrev således til en forretning: „Det vil sikkert glæde Dem at høre at det barn som stjal fra Deres forretning nu er kneblet og bundet med reb i vores kælder, eftersom det er den eneste måde hvorpå man med sikkerhed kan have fuld kontrol over sine børn.“ Andre forældre sætter imidlertid pris på henvendelsen, idet de takker forretningen for at have gjort dem opmærksomme på problemet, og de lader børnene betale bøderne af deres lommepenge og af indtægterne fra avisruter.
Tilskynd dit barn til at modstå pres fra såkaldte kammeraters side. At give efter for dem kan kun få alvorlige konsekvenser. Denne gamle verden og dens begær vil snart forsvinde. Tilskynd dit barn til ikke at tage noget der tilhører andre, en vane som i høj grad hører denne verden til. ’Tyve skal ikke arve Guds rige.’ (1 Kor. 6:10) Indgiv barnet had til det onde og kærlighed til det gode, og det vil blive rigt belønnet i Jehova Guds retfærdige nye orden, som nu er nær. — Ordsp. 8:13.