Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g81 8/10 s. 21
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1981
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Enlige forældre
  • Voldtægt
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 2003
  • De modsatte sig voldtægt
    Vågn op! – 1984
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1993
  • Værre end AIDS
    Vågn op! – 1989
Se mere
Vågn op! – 1981
g81 8/10 s. 21

Fra vore læsere

Enlige forældre

Det er som om der i den senere tid har været en strøm af artikler der har „boret“ i de opløste hjems sørgelige skæbne. Det er måske rigtigt nok det der står i disse artikler, men hvordan virker de på dem det er gået ud over? For mig er det som om man peger på mig og siger igen og igen: „Du har mistet din ægtefælle; du har det skidt. Du og dine børn er dømt til at have det dårligt.“ Hvorfor skal vi hele tiden mindes om hvor uheldigt vi er stillet, hvor ulykkelige vore børn er, hvor elendigt det vil gå os i livet?

Anonym

Mange tak for endnu en artikel om enlige forældre, „Bare dig og mig, mor“. Somme tider kan det virkelig være en kamp at stå alene med børn, men når jeg kan læse en artikel der beskæftiger sig med min situation, hjælper det mig til at genvinde balancen. Fortsæt endelig.

En enlig moder

Jeg skriver dette brev til jer med tårer i øjnene. Jeg har lige læst artiklen „Bare dig og mig, mor“ og har fundet mange svar på mine bønner.

Anonym, Oregon

Voldtægt

Jeg må takke jer [for artiklerne om voldtægt]. For fire uger siden, da jeg en aften kl. 19.30 var færdig med mit arbejde i et stormagasin på en butikspromenade, gik jeg hen til min bil der var parkeret i nærheden, og steg hurtigt ind. Pludselig blev døren revet op af en mand som truede med at dræbe mig hvis jeg ikke gik om på bagsædet. Jeg behøvede ikke at standse op og tænke på hvad jeg skulle gøre. Jeg begyndte at skrige højt og kradse ham i ansigtet, og da han sagde at han ville slå mig ihjel, skreg jeg: „Nej, du vil ikke!“ I hvert fald vidste han at det ikke ville blive nemt for ham. Rådene om at man ikke skal lade sig skræmme, var en umådelig hjælp. Heldigvis løb han sin vej, og jeg låste døren og kørte hjem.

M. M., Texas

Jeg var særlig glad for det nummer, for jeg blev voldtaget da jeg var seks år gammel, og tro mig, jeg glemmer det aldrig. Jeg er 14 år nu. Jeg synes at rådene om hvordan man kan beskytte sig, var vældig gode. Jeg synes det er vigtigt at understrege at det i de fleste tilfælde er slægtninge der er de skyldige, sådan som det var i mit tilfælde.

T. O., Brasilien

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del