Undere i dyrenes verden

Faderkærlighed

Dyrs moderkærlighed er ofte blevet beskrevet. Men når blikket rettes mod kejserpingvinen, er det faderens tur til at blive omtalt. Denne den største af pingvinerne bliver omkring en meter og tyve høj. Omkring april — det vil sige sent om efteråret — samles de et fastsat sted på det sydpolare fastland. De næste par måneder går med kurmageri og parring. Man kan næsten sige at de lever af kærlighed, for de indtager overhovedet ingen føde i denne tid. Så lægger hunnen et æg og drager til havs igen. Hannen ruller ægget op på sine fødder, dækker det med en hudfold på bugen, og bliver stående i to måneder. Så udklækkes den lille ny, og mor kommer forhåbentlig tilbage fra sit to måneder lange madeventyr med oplagret føde i kroen til den nyankomne. Hvis ikke, må far gylpe et olieagtigt sekret op og fodre ungen med det. Nu har han fastet i fire måneder og har mistet 40 procent af sin vægt. Men se den søde lille baby — den har været alt besværet værd!

Edderkoppens fluepapir

Har du en tidlig morgenstund set korsedderkoppens kunstfærdige og smukke hjulformede spind, fyldt med klare dugperler? Edderkoppens spindevorter afgiver et flydende protein der hurtigt størkner og bliver til tråde af forskellig art — nogle kraftige, nogle fine, og nogle klæbrige. Det meste af silken er ikke klæbrig, men nogle strategisk placerede tråde er. Hvis en flue skulle komme ind i nettet, hænger den uhjælpeligt fast — hvorimod edderkoppen aldrig bliver indfiltret. Med munden smører den sine fødder med olie og kan uden risiko bevæge sig rundt på den klæbrige silke.

Fisk med lommelygter

Er du nogen sinde blevet blændet et øjeblik ved at nogle om natten har lyst dig ind i ansigtet med en lommelygte? Så ved du hvordan nogle havdyr har det når de, netop som de skal til at delikatere sig med en lækker fisk, bliver lyst ind i øjnene af et skarpt grønt lys der midlertidigt blænder dem. Og når de atter kan se, er middagsmaden forsvundet. Lanterneøjefisken, som denne lysbærer almindeligvis kaldes, fremstiller ikke selv sit lys, sådan som ildfluer, sankthansorm og de fleste andre bioluminescente skabninger gør. Den har imidlertid nogle poser under øjnene hvori den opbevarer bakterier der frembringer lyset. Fisken er i stand til at regulere den lysmængde bakterierne fremstiller, hovedsagelig ved at kontrollere ilttilførselen. Og ved hjælp af et ekstra „øjenlåg“ som kan dække posen, er den i stand til at slukke og tænde for lyset. Det menes at lanterneøjefiskene ikke kun bruger deres lyskilder til at blænde rovfisk med, men også når de meddeler sig til hinanden og når de søger føde.