Livet ER værd at leve — Hvorfor vælger nogle at begå selvmord?

FINDER du det stadig vanskeligere at magte de problemer du møder? Når du læser den næste artikel, „Glad for at være i live!“, vil du se hvordan en kvinde lærte at magte livet og fandt en grund til at leve. Men desværre viser kendsgerningerne at et stigende antal mennesker føler sig ude af stand til at klare livet.

I Danmark registreres der langt over 1000 selvmord om året. Det repræsenterer kun omkring en tiendedel af dem der forsøger at tage deres eget liv, og hertil skal lægges mange som alvorligt overvejer at gøre det.

Danmark er det land hvor man hyppigst vælger selvmordets vej. Men over hele verden har selvmordstallene nået alarmerende højder. Det er både velstillede og fattige der begår selvmord — og antallet er stadig stigende.

Hvorfor er der så mange der synes at de ikke magter at leve mere?

Hvorfor?

„Selvmordet kommer oftest som en reaktion på en ydre situation, der har ført til isolation, ydmygelse, tab af kærlighed og tryghed, når man er blevet såret eller krænket,“ skrev Erik Olaf-Hansen i Politiken den 5. december 1980. For selvmorderen synes det hele at gå skævt. Han føler sig ude af stand til at klare nuet og kan ikke se nogen mulighed for at det vil blive bedre i fremtiden. Men hvad bringer et menneske til en sådan grad af fortvivlelse? Årsagerne er forskellige.

Den yderste fattigdom bringer nogle til fortvivlelsens rand. Visse steder er fattigdom simpelt hen et spørgsmål om at overleve — en kamp for at skaffe mad nok til sig selv og sin familie. Og nogle, som synes at de ikke kan holde ud at se deres familie lide nød, vælger alternativet — selvmord.

Andre finder det vanskeligt at udholde en kronisk, smertefuld sygdom. Stillet over for udsigten til at skulle leve med smerter resten af livet, beslutter de måske at gøre ende på deres liv og dermed på deres elendighed. Med henblik på sådanne mennesker er der i Skotland blevet udgivet en „vejledning i dødshjælp og selvmord“ hvori de „bedste“ metoder beskrives!

En repræsentant for Samaritanerne — en organisation i England der har specialiseret sig i at hjælpe folk der går i selvmordstanker — peger på endnu en årsag til at folk begår selvmord. Han siger: „Det er som om stadig flere bliver deprimerede, og en af grundene hertil kan være arbejdsløshed.“ (Kursiveret af os.) Unge mennesker der går ud af skolen og ikke kan finde arbejde, får nemt en følelse af at de er overflødige, at samfundet har vraget dem — en følelse som de deler med mange ældre mennesker. Skuffelsen kan hurtigt føre til depression. Bistandshjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse løser ikke dét problem. Og hvad med den mand der mister det arbejde som i en årrække har gjort ham i stand til at sørge godt for sin familie? Nu gransker han hver dag stillingsannoncerne. Han går til den ene jobsamtale efter den anden, men uden resultat. Men familien er stadig nødt til at have noget at spise. Regningerne hober sig op. Det er bestemt heller ikke nogen let situation at klare, vel?

Mange andre føler ikke at de kan klare ensomhedens byrde. Nogle mister deres ægtefælle efter mange års lykkeligt ægteskab, og tanken om at skulle være alene kan synes uudholdelig.

Nogle forskere mener at selvmord blandt ældre er en reaktion på en række af tab: deres ægtefælle dør, deres børn er flyttet hjemmefra, de holder op med at arbejde — frivilligt eller ufrivilligt, de må leve af en beskeden fast pension mens priserne bliver ved med at stige, deres hukommelse begynder at svigte, deres helbred bliver langsomt dårligere, de mister deres selvrespekt efterhånden som de bliver mere afhængige af andre. Selvmord kan da forekomme nogle at være en udvej hvorved de undgår at ligge andre til byrde, eller som et alternativ til at skulle tilbringe resten af deres dage på et plejehjem.

Unge begår selvmord – hvorfor?

Den mest markante stigning i antallet af selvmord og selvmordsforsøg forekommer blandt unge. I De forenede Stater skønner nogle kilder at der hver time er 57 børn og teenagere der forsøger selvmord. I Canada er antallet af unge der begår selvmord firdoblet siden 1950erne. Lignende tendenser rapporteres fra Danmark, Frankrig, Vesttyskland, Japan og Sverige. Hvorfor er der så mange unge som synes at de ikke kan magte livet?

Håbløshed angående fremtiden nævnes som en af hovedårsagerne. Dr. Diane Syer, der er leder af et krisecenter ved Torontos East General Hospital, har udtalt at unge mennesker der forsøger at begå selvmord føler „at deres verden ikke vil blive bedre alligevel, og hvilken grund er der så til at fortsætte“.

Ved skoler og universiteter drives mange til bristepunktet af det tilsyneladende endeløse eksamenspres. I Vesttyskland og Japan er det stort set denne angst for ikke at slå til som er skyld i de høje selvmordstal blandt unge. En dansk embedslæge peger på det stigende karriereræs som en årsag. I nogle tilfælde er det forældrene der lægger pres på børnene og forventer at de ikke blot lærer noget men at de overgår sig selv. Mange presser deres børn til at følge en bestemt løbebane, uden overhovedet at tage hensyn til børnenes evner og ønsker. Dr. Richard Seiden ved Californiens universitet har udtalt: „Nogle forældre har brug for at deres børn skal udføre store præstationer for at kompensere for deres egen følelse af utilstrækkelighed.“

Mange forskere mener at usikkerhed i familielivet er endnu en væsentlig årsag. Efterhånden som flere og flere familier splittes som følge af skilsmisse, er der mange unge som mener at de er skyld i deres forældres opløste ægteskab. Noget der yderligere bidrager til usikkerheden er at de unge får lov til alt. Unge mennesker overlades til selv at træffe afgørelser i spørgsmål om kønsliv, narkotika, alkohol — afgørelser som de ikke er erfarne nok til at træffe. De ser denne eftergivenhed fra forældrenes side som et udtryk for manglende omsorg. Som følge heraf er der nogle som mener at deres forældre ville være bedre stillet uden dem.

„Endnu en faktor er at livets værdi forringes,“ siger dr. Herbert Hendin, der er docent i psykiatri ved Columbia University i New York. (Kursiveret af os.) Hvad er medvirkende til denne ’forringelse af livets værdi’? „Når et barn er 15, har det været vidne til 14.000 mord eller voldsomme dødsfald på fjernsynsskærmen,“ siger dr. Seiden. Hertil kommer populære sange der handler om selvmord.

Ofte hører man familiemedlemmer og venner til offeret sige: „Hvis jeg bare havde vidst det . . .“ Har man nogen mulighed for at vide om en af ens kære føler sig ude af stand til at klare livet? Hvilken hjælp kan man give?

Hjælp — hvor og hos hvem?

Det er vigtigt at man gør sig klart at den måde hvorpå man behandler sine nærmeste — sin familie og sine venner — kan have stor betydning for om de finder livet værd at leve. Som en 16-årig pige der har overvejet at begå selvmord, skriver: „Måske hvis forældre og børn var sødere mod hinanden, hvis lærerne var mere forstående, hvis vi ikke konkurrerede så meget med hinanden, hvis vi ikke var så åbne for sex og så lukkede for sande venskaber, ville vi alle være bedre stillet.“ Men hvor kan man få hjælp hvis man føler at livet ikke er værd at leve?

Det er logisk at unge mennesker bør kunne hente hjælp hos deres forældre. Ældre som føler at de ikke længere kan holde ud at leve, har også brug for at kunne vende sig til en som de ved vil høre på dem, en der kan give gode, praktiske råd. Hvad skal man da være opmærksom på, så man kan vide om en af dem man har kær, tænker på at opgive livet?

Autoriteter på området har opstillet en liste over advarselssignaler: selvmordstrusler, isolation fra andre, pludselige ændringer i adfærd — for eksempel at et udadvendt menneske bliver indesluttet, bortskænkning af „klenodier“, alvorlig depression. Søvnløshed, manglende appetit og aftagende interesse for skolearbejde, hvor sådanne forandringer er pludselige, langvarige og ukarakteristiske for personen, bør heller ikke ignoreres. Hvad kan man så gøre for at hjælpe?

„Blot det at vise venskab, sætte sig ned og lade vedkommende tale ud“ kan hjælpe, siger dr. Mark Solomon, som har stor erfaring med folk der går i selvmordstanker. Vær medfølende. Sig ikke: „Åh, hold op, så alvorlige er dine problemer nu heller ikke.“ Vær parat til at lytte. Kom med forslag til løsninger; hjælp vedkommende til at se at forholdene kan ændre sig. Vær ikke bange for at tale rent ud. Dette kan hjælpe den pågældende til at åbne sig og tale om problemerne.

Mange som ikke har kunnet finde et hørende øre blandt nogle af deres kære, henvender sig til et krisecenter. Flere af disse har en „varm linje“ der er åben alle døgnets 24 timer. Ved Nikolai-Tjenesten i København, der drives af Kirkens Korshær, besvarede man sidste år 14.452 telefonopkald. I England registrerede Samaritanerne (der er en landsomspændende organisation) 1.500.000 opkald i 1979, et år hvor der var 4192 som begik selvmord.

Nogle krisecentre yder hjælp ved blot at have tid til at lytte til folks problemer; andre kan henvise til sagkyndig vejledning som kan hjælpe „klienterne“ til at klare vedvarende problemer. Disse hjælpeforanstaltninger kan omfatte bistand fra læge eller psykiater, måske endda hjælp til at få børnene passet og til at få arbejde.

Nogle der overvejer selvmord vender sig til en helt anden kilde for at få hjælp, hvilket følgende erfaring viser:

For nogle måneder siden ringede en ung mand til Vagttårnsselskabets kontor i London. Han forklarede at han og hans kone havde en bekendt der var på nippet til at begå selvmord, og spurgte om der ikke var en der kunne komme så hurtigt som muligt.

Da et medlem af den lokale menighed af Jehovas Vidner kom til den opgivne adresse, traf han en ung kvinde som var dybt deprimeret efter at have fået en abort. Ud fra Bibelen fortalte han om Guds barmhjertighed og hjalp hende til at forstå de kristne livsprincipper. Hun var taknemmelig for denne hjælp og følte sig opmuntret til at starte på en frisk.

Men hvorfor besluttede hendes venner at ringe til Jehovas Vidner? Ganske enkelt fordi de var overbevist om at hun ville få besøg af en der ville vise hende omsorg og som ville bruge Bibelen til at trøste hende med. — 1 Tess. 5:14.

Du KAN finde livet værd at leve!

Er du nedbøjet og deprimeret som følge af et eller flere af de førnævnte problemer? Har du somme tider følt at du ikke kunne klare det mere, at der ikke var nogen grund til at leve videre? Du har sikkert haft grund til i nogen grad at være nedtrykt. Men fortvivl ikke — du kan klare det! Hvordan?

Prøv at tænke positivt. Der er en løsning på de fleste problemer. Hvis du ikke kan forestille dig hvad løsningen skulle være i dit tilfælde, så prøv at betro dig til en du kender, en hvis råd du respekterer. En ældre, medfølende ven kan udmærket have stået over for, og overvundet, et lignende problem. Det kan være at der findes en enkel løsning. Somme tider er det der skal til, blot en ændret indstilling.

Er årsagen til din depression for eksempel arbejdsløshed? Har du uden held forsøgt at få et job? Hvilken slags arbejde er du da på udkig efter? Et der kan give dig samme position og løn som det arbejde du mistede? Måske ville det være klogere at skære ned på dine fordringer og nøjes med et job der giver lidt mindre eller, om nødvendigt, meget mindre. Lidt er trods alt bedre end intet!

Er ensomhed dit problem? Så lad være med at isolere dig. Kæmp mod selvmedlidenhed. En af de bedste måder at bekæmpe ensomhed på, er at gøre noget for andre. ’Men jeg har selv brug for hjælp,’ siger du måske. ’Hvordan kan jeg så hjælpe andre?’ Jesus Kristus sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apg. 20:35) Hvorfor ikke prøve det? Du vil opdage at når du giver til andre, vil dit humør blive bedre. Det vil ganske vist ikke fjerne dit problem, men det kan hjælpe dig til at udholde det.

Men måske føler du at dit problem er uløseligt. Det kunne for eksempel dreje sig om kronisk sygdom eller en kær vens død. Ikke desto mindre findes der en hjælpekilde som kan støtte dig i dine bestræbelser for at klare selv tilsyneladende uløselige problemer. Denne hjælpekilde forsikrer os endog om at alle problemer i nær fremtid vil blive fuldstændig løst. Hvad er det for en hjælpekilde? Det er en person hvis viden og evne til at hjælpe er langt større end noget menneskes. Ja, det er Gud selv.

Det er sandt at mange trækker på smilebåndet ad dette. Men vi må indrømme at der også er mange der har problemer. Og det at de undlader at henvende sig til Gud, gør dem ikke bedre egnede til at klare deres problemer, vel?

I Bibelen læser vi i Andet Timoteusbrev 3:16, 17: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt.“

Ja, Bibelen er Guds vejledning til menneskene. Når du studerer den og anvender den i dit liv, hjælpes du til at magte alle slags problemer — arbejdsløshed, fattigdom, ensomhed, ja selv problemer der tilsyneladende er uløselige, som for eksempel dårligt helbred og savnet af en du holdt af. Den forsikrer dem der tjener Gud om at de, når de føler sig pressede og ængstelige, vil nyde godt af hans kærlige omsorg. Og de der i tro ser hen til Jehova Gud efter en hjælp der er i overensstemmelse med hans vilje, vil med sikkerhed få kærlig hjælp efter behov. — 1 Pet. 5:7; 1 Joh. 5:14.

Foruden dette forklarer Bibelen at de problemer der er i verden i dag, er et bevis på at vi lever i „de sidste dage“. (2 Tim. 3:1) Snart vil Gud indføre en ny tingenes orden, som fuldstændig vil løse problemerne for de mennesker der elsker ham. Idet Jesus henviste til de nuværende verdensforhold, sagde han: „Men når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Luk. 21:28; 2 Pet. 3:13.

Denne kundskab indgyder håb, og dette håb giver os en grund til at leve, uanset hvilke problemer vi har. Hvorfor ikke få mere at vide om det? Jehovas Vidner vil med glæde hjælpe dig.

Ja, med Guds ords hjælp kan du finde livet værd at leve!

[Tekstcitat på side 7]

I De forenede Stater skønner nogle kilder at der hver time er 57 børn og unge der forsøger selvmord

[Ramme på side 9]

Hvad du kan gøre

■ Prøv at tænke positivt

■ Betro dig til nogen

■ Somme tider er det nødvendigt at ændre indstilling

■ Lad være med at isolere dig

■ Kæmp mod selvmedlidenhed

[Illustrationer på side 5]

Fattigdom

Sygdom

Arbejdsløshed

[Illustrationer på side 6]

Ensomhed

Håbløshed

Angst for ikke at slå til

[Illustrationer på side 7]

„Når et barn er 15, har det været vidne til 14.000 mord eller voldsomme dødsfald på fjernsynsskærmen“

Usikkerhed i familielivet

Forringelse af livets værdi

[Illustrationer på side 8]

Forældre

En ven

Krisecentre

Bibelen