Ikke kun for et syns skyld

Hver fugl synger med sit næb, siger man. Og man kunne tilføje: Hvert dyr ser med sit øje. Dyrenes højst forskelligartede levevis stiller vidt forskellige krav til deres synsorganer. Og Skaberen har opfyldt disse krav på en forunderlig måde.

Se engang på de øjne der er afbildet her til venstre. Kan du sige hvilke dyr de tilhører?

Hvis du mener at det øverste tilhører en kat, har du helt ret. Den karakteristiske pupil røber det. Dens varierende størrelse, der reguleres af lysforholdene, blev engang brugt af kineserne som en slags ur; ved at betragte den kunne de sige hvilken tid på dagen det var. Vidt åbne pupiller er dog ikke det eneste der hjælper katten til at se godt i tusmørke. Har du nogen sinde set en kats øjne lyse i mørke? Det gør de fordi der bag i øjet sidder et lag celler der virker som et spejl og kaster de svage lysstråler frem i øjet igen, så synsnerverne kan opfange dem en gang til. Katteøjne bliver også beundret for deres fine farvenuancer — blå, grønne, brune og orange. Nogle katte har endda øjne med hver sin farve.

Hvis du tror at det næste billede viser øjnene på et eller andet mystisk rumvæsen, er du på vildspor. De to stilke der tilsyneladende sidder oven på dyrets hoved, er i virkeligheden krabbeøjne. Ved hjælp af tusinder af lysfølsomme facetter på hver øjenstilk kan krabben se hele vejen rundt på én gang. Den kan fastslå solens og månens højde på himmelen og spore deres mindste bevægelser, og den kan fornemme ændringer i lysstyrken på helt ned til 2 procent. Nogle krabber har så skarpt et syn at de kan opdage et voksent menneske på 18 meters afstand og løbe i skjul. Og når krabben skjuler sig i sandet kan den stikke en øjenstilk op som periskop.

Hvad så med det vredt udseende øje på det tredje billede? Dette øje har ligefrem fået symbolsk betydning. Det er nemlig et falkeøje. Hvorfor ser falkene og de øvrige rovfugle altid så vrede eller bistre ud? De rynkede „øjenbryn“, som vi udlægger som et tegn på bisterhed, er i virkeligheden et knoglefremspring over øjenhulen der tjener til at beskytte øjet. Det har intet at gøre med fuglens humør eller indstilling, og fuglen kan ikke se anderledes ud selv om den måske ville. Har du bemærket den smalle halvmåne til venstre for øjet? Det er falkens tredje øjenlåg. De fleste fugle lukker kun det øverste og nederste øjenlag når de sover. De blinker ved hjælp af en halvgennemsigtig hinde (det tredje øjenlåg) — så de ikke mister et bytte af syne imens.

Hvis du har svært ved at se hvad det fjerde billede forestiller, er det forståeligt. Det er et af de mærkeligste øjne der findes. Det tilhører det såkaldte firøje, en fisk der lever i Mellem- og Sydamerika. Til trods for navnet har denne fisk kun to øjne, som sidder oven på hovedet, men hvert øje har to linser, og når fisken svømmer i vandoverfladen på jagt efter føde, kan den med den ene linse overvåge verden ovenover og med den anden se hvad der rører sig under overfladen — hvorved dens mulighed for et måltid, eller for at undslippe en fjende, fordobles. Firøjet har ikke alene tvedelt syn men kan også se to ting samtidig. Prøv engang at klare det med dobbeltslebne brilleglas.

Øjnene i dyrenes forunderlige verden er langt mere avancerede end noget som mennesker kan opfinde. Hvert eneste af dem vidner på sin særlige måde om Skaberen, „som øver ufattelig vælde og undere uden tal“. — Job 5:9.