Gud gjorde det først

MENNESKER GIVER IKKE GUD ÆREN FOR HANS OPFINDELSER, MEN DE TAGER PATENT PÅ DERES EGNE

TERMOMETRE

Mennesker har fremstillet yderst følsomme termometre og andre varmemålere, men deres fintmærkende instrumenter er alligevel grove i sammenligning med de varmefølere visse slanger har brugt i årtusinder. En klapperslange kan for eksempel registrere et temperaturudsving på en tusindedel grad celsius. En kvælerslange reagerer på et temperaturudsving i løbet af 35 millisekunder, hvorimod et følsomt menneskeskabt instrument er et minut om at registrere det samme udsving. Slangerne bruger deres varmefølsomhed til at opspore og fange varmblodede dyr i mørket. Deres varmefølere kan også fastslå i hvilken retning varmekilden befinder sig.

HYPOTERMI

Under langvarige operative indgreb i hjerte eller hjerne sænker kirurgerne patientens legemstemperatur, hvilket nedsætter hjerteslaget og iltbehovet. Men længe før lægerne fandt på denne fremgangsmåde, blev den praktiseret af dyr som ligger i vinterdvale. Et eksempel herpå er det lille trettenstribede jordegern, der lever på de nordamerikanske prærier. Om sommeren, hvor dyret er i aktivitet, slår dets hjerte flere hundrede gange i minuttet. Men under vintersøvnen sænkes hjerterytmen til et eller to slag i minuttet, og dyret trækker vejret langsomt en gang hvert femte minut. Legemstemperaturen falder til få grader over vinterkulden udenfor. Og alligevel cirkulerer blodet, blodtrykket er normalt, der tilføres ilt, og musklerne bevarer deres spændstighed.

ELEKTRICITET

Foranlediget af den italienske læge Luigi Galvanis opdagelse af elektricitet i dyrs muskler, konstruerede fysikeren Volta i år 1800 det første galvaniske element og batteri. Men omkring 500 arter elektriske fisk havde batterier i årtusinder før den tid. Den elektriske malle der lever i Afrika kan give stød på 350 volt, den store elektriske rokke i det nordlige Atlanterhav uddeler stød på 60 volt og 50 ampère, og fra den elektriske ål i Sydamerika har man målt stød på helt op til 886 volt. Strømmen frembringes af søjleformede plader — i virkeligheden et elektrisk batteri. Hver plade er et selvstændigt element, som dog kun frembringer en spænding på en lille brøkdel af en volt. Men når tusinder og undertiden millioner af dem serie- eller parallelforbindes, kan de udvikle betragtelige spændinger og strømstyrker.

KEMISK KRIGSFØRELSE

En granat til spredning af nervegas indeholder to kamre med forholdsvis ugiftige kemikalier, men når granaten affyres blandes kemikalierne, og ved eksplosionen frigøres den dødbringende nervegas. Længe før mennesker fandt på dette, har bombardérbillen benyttet et lignende kemisk kampmiddel — dog udelukkende til selvforsvar. Den har nogle kirtler som fremstiller to forskellige kemikalier der opbevares i hver sit kammer som er lukket af muskelklapper. Når billen bliver angrebet åbnes klapperne, og de to kemikalier strømmer sammen i et tredje kammer med stærke vægge. Her findes et enzym som fremkalder en eksplosion, og med et hørligt smæld udsendes en giftig røgsky fra en kirtel som billen kan vende i en hvilken som helst retning. Bombardérbillen kan affyre en hel række skud, snesevis af gange i løbet af få minutter, og myrer, edderkopper, knælere, fugle eller slanger trækker sig gispende tilbage.

DATAMATER

Datamater kan udføre fantastiske ting, men de er alligevel ingenting i sammenligning med menneskehjernen. Menneskehjernen — tre gådefulde pund, to procent af legemsvægten — bruger 20 procent af legemets blodmængde og 25 procent af dets iltmængde. Det anslås at den indeholder mellem 10 og 100 milliarder neuroner (nerveceller), og at den har mellem 100 og 500 billioner synapser (forbindelser mellem nervetråde og nerveceller). Der indgår hundrede millioner informationsenheder i sekundet, og hjernen „scanner“ sig selv hver tiendedel sekund, drevet af en strømstyrke på 20 watt. Den modtager, behandler og bedømmer oplysninger, træffer afgørelser, sætter mål, iværksætter handlinger, skaber musik og kunst. Kun i menneskehjernen findes der programmer for tale. Og kun i menneskehjernen findes der et indbygget behov for at tro på og tilbede en højere magt.

En forsker har med rette sagt: „Ingen der omtaler en datamat som en ’elektronhjerne’ har nogen sinde set en hjerne.“ Det er intet under at dr. Richard Restak siger at menneskehjernen er „langt, langt mere kompliceret end noget som helst andet i det univers man kender“. Og antropologen Henry Fairfield Osborn erklærede engang: „I mine øjne er menneskehjernen det mest fantastiske og gådefulde objekt i hele universet.“

MEGET ANDET SOM GUD GJORDE FØRST

Flagermus og delfiner bruger sonar; blæksprutter bruger jetfremdrift; myg bruger kanyler; hvepse laver papir; bævere bygger dæmninger; myrer laver broer; bier og termitter bruger luftkonditionering; fisk, orme og insekter frembringer koldt lys; fugle væver, binder knuder, konstruerer rugemaskiner, udfører murerarbejde, bygger boligkarreer, afsalter saltvand, har kompas og indre ure, navigerer; biller bruger vandlunger; edderkopper bruger dykkerklokker, laver døre, er ballonskippere; nogle fisk og biller har bifokale øjne; snapskildpadder og vandskorpioner bruger snorkel; dyreøjne omdanner ligesom menneskets solceller lys til elektricitet; myrer driver havebrug og holder husdyr; en bille beskærer træer — og sådan kunne man fortsætte i det uendelige med listen over ting i skaberværket som opfindere blandt menneskene har efterlignet. Menneskenes opfindelser vidner om deres genialitet, siger man; og Guds betragtes blot som et resultat af blinde tilfældigheder — i hvert fald af evolutionisten. Utroligt!