Bibelen — videnskabeligt pålidelig i videnskabelige emner

„I BEGYNDELSEN skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mos. 1:1. Bogen God and the Astronomers siger på side 14: „Nu ser vi at det astronomiske vidnesbyrd lægger op til et bibelsk syn på verdens tilblivelse.“

„Han . . . ophænger jorden på intet.“ — Job 26:7. Ægypterne sagde at jorden blev understøttet af søjler; grækerne at den blev båret af guden Atlas; andre igen at den hvilede på en elefant som stod på en skildpadde der svømmede i et kosmisk hav. Men Jobs bog var videnskabeligt korrekt i det 15. århundrede f.v.t.

I det ottende århundrede f.v.t. skrev Esajas at Jehova „troner over jordens kreds“. Det hebraiske ord chug, der oversættes med „kreds“, kan også betyde „sfære“, hvilket for eksempel fremgår af Davidsons Concordance og Wilsons Old Testament Word Studies. Esajas 40:22 lyder således i Moffatts oversættelse: „Han sidder over den runde jord.“ Og i Lindbergs oversættelse gengives det på denne måde: „Han sidder højt over Jordens Bold.“

Bibelen siger: „Stjerne er forskellig fra stjerne i glans.“ Videnskaben ved nu at der findes blå stjerner, gule stjerner, hvide dværgstjerner og mange andre slags. — 1 Kor. 15:41.

Århundreder før naturforskerne var klar over at fuglene fløj på træk, skrev Jeremias (i det syvende århundrede f.v.t.): „Selv storken oppe i luften kender sin tid, turtelduen, svalen og tranen holder den tid, de skal komme.“ — Jer. 8:7.

Omkring 1000 år før Kristus skrev Salomon i billedsprog om blodkredsløbet. (Præd. 12:6) Lægevidenskaben kendte ikke dette kredsløb før det blev beskrevet af dr. William Harvey i det 15. århundrede efter Kristus.

Moseloven (16. århundrede f.v.t.) røber kendskab til tilstedeværelsen af sygdomsbakterier tusind år før Pasteur. Loven indeholdt bestemmelser som tjente til at begrænse smittefare. — 3 Mos., kap. 13, 14.

I 1907 opdagede lægevidenskaben at gnavere kan forvolde byldeplager. I forbindelse med en byldeplage taler Første Samuelsbog 6:5 om „rotterne der hærger landet“. (New English Bible) Det var i det 11. århundrede f.v.t.

Skabelsesberetningen i Første Mosebog er biologisk nøjagtig — bevidnet af både fossilernes beretning og moderne genetik — når den siger at dyr og planter skulle formere sig „efter deres arter“. — 1 Mos. 1:12, 21, 25.

„Gå hen til myren, du lade, . . . [den] sørger . . . om sommeren for æde og sanker sin føde i høst.“ (Ordsp. 6:6-8) Nogle kritikere har hævdet at myrer ikke gjorde dette, men i 1871 opdagede en britisk naturforsker nogle myrer der havde kornkamre. De kaldes høstmyrer. Bibelen kendte til dem århundreder før Kristus.

Generne i den befrugtede ægcelle indeholder „arbejdstegninger“ til alle legemets dele før der er den mindste antydning af deres tilstedeværelse. Jævnfør Salme 139:16: „Dine [Jehovas] øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, og dagene da de blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem.“ — NW.