Menneskenes sande broderskab i dag

DER blev vist et enestående eksempel på kristent broderskab ved slutningen af den anden verdenskrig.

Koncentrationslejren Sachsenhausen i nærheden af Berlin var præget af uro og frygt. Det var i april 1945. De allierede styrker nærmede sig fra vest og russerne fra øst.

De nazistiske ledere var imidlertid besluttede på at tilintetgøre de 26.000 fanger der var i lejren. Deres djævelske plan gik ud på at dræbe de syge der lå på sygeafdelingen og lade de andre marchere til Lübeck, hvor de skulle bringes om bord på skibe der så skulle sænkes ude på havet.

Da ordren til at forlade lejren blev givet, blev alle fangerne mønstret i grupper efter nationalitet — med undtagelse af en gruppe, der bestod af seks forskellige nationaliteter. Denne gruppe bestod af indviede kristne, heriblandt 36 mænd som havde fået troen under opholdet i lejren.

Med fare for deres eget liv havde disse kristne reddet deres åndelige brødre der var på sygeafdelingen. Så startede den lange kolonne af fanger og SS-vagter. Vagterne havde travlt, for de kunne allerede høre lyden af russernes maskingeværer. De marcherede i dagevis, og de fik ikke meget andet at spise end ukrudt, rødder og bark. Enhver der blev udmattet blev uden skånsel skudt af vagterne. Ja, der døde 10.700 på vejen. Derfor blev turen kaldt „dødsmarchen“.

Men gruppen af kristne hjalp hele tiden hinanden, idet de stærke støttede de svage. En fra gruppen har siden skrevet: „På grund af kristen kærlighed og solidaritet blev ikke en eneste efterladt ved vejkanten og dræbt af SS.“ Efter tolv frygtelige dage flygtede vagterne.

Hvem var disse kristne? De var Jehovas vidner. Vil nogen benægte at de her gav udtryk for det der må kendetegne et sandt broderskab? Men hvilken forbindelse er der mellem dem og den lille gruppe mænd som var sammen med Jesus aftenen før hans død?

De følger forbilledet

De der i dag udgør det sande broderskab må følge det forbillede som Jesus og hans disciple gav. Hvilken holdning havde dette brodersamfund i det første århundrede for eksempel til krig?

Den kristne forfatter Origenes skrev i det tredje århundrede: „Vi løfter ikke længere ’sværd mod folk’ og vi ’øver os ikke i våbenfærd mer’.“ (Es. 2:2-4) Og W. W. Hyde siger i sin bog Paganism to Christianity in the Roman Empire: „I de første tre hundrede år . . . var de kristne modstandere af at tjene som professionelle mordere i de romerske hære.“ Det var af samme grund at Jehovas vidner blev anbragt i de nazistiske dødslejre under Anden verdenskrig. De nægtede at tjene i Hitlers hære.

Et andet træk ved det kristne broderskab i det første århundrede var at det ikke havde præster eller gejstlige. De ældre brødre som var modne og havde åndelige kvalifikationer tog sig af undervisning og administration. (Tit. 1:5-9)a Men de var brødre, ikke „fædre“. Jesus havde sagt: „I er alle brødre. Og I skal ikke kalde nogen på jorden jeres ’fader’; thi kun én er jeres Fader, han som er i Himlene.“ (Matt. 23:8, 9, da. aut.) Peter havde specielt formanet sine medældste til ikke at ’spille herrer over Guds folk’. — 1 Pet. 5:1-3.

På det første kristne brodersamfunds tid brugte Jesu disciple derfor ikke formastelige titler som „fader“ eller „monsignore“ (min herre). I bogen The Old Roman World siger John Lord at de første kristne „kaldte hverandre brødre og søstre . . . de kendte ikke til nogen rangfølge“. I dag er der blandt Jehovas vidner heller ikke noget skel mellem præsteskab og lægfolk, ingen formastelige titler. Alle er „brødre“ og „søstre“, og ældre, åndeligt modne mænd fører an idet de tjener andre.

Jesus fortalte også sine disciple at de ville komme ud for hård forfølgelse. Den ville ikke kun komme fra de politiske lederes side, men også fra de religiøse ledere der var blevet en del af verden. Han sagde: „Fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer. . . . den time kommer da enhver som dræber jer vil mene at han har ydet Gud en hellig tjeneste.“ — Joh. 15:19; 16:2.

Hvem er det der i vor tid er blevet forfulgt jorden over fordi de ikke har været en del af verden? Det er Jehovas vidner. I 1933 prøvede Hitler for eksempel at udslette dem af Tyskland fordi de ikke ville støtte hans nazistiske parti eller hans krige. De fortsatte med at forkynde Guds rige som menneskehedens eneste håb. På et tidspunkt skreg Hitler hysterisk: ’Jeg vil udrydde denne yngel af Tyskland!’ Tusinder af Jehovas vidner blev arresteret, og mange led døden i koncentrationslejrene.

Det var imidlertid Hitler og hans nazistparti der blev udryddet, og ikke Jehovas vidner. I dag er der omkring 100.000 Jehovas vidner alene i Forbundsrepublikken. I hele verden er der i Jehovas Vidners menigheder over 2.200.000 aktive forkyndere af den gode nyhed om Riget.

Hvordan man finder det sande broderskab i dag

Det er naturligvis ikke størrelsen der afgør hvor man finder det sande broderskab i dag. Jehovas vidner er i virkeligheden få i sammenligning med mange andre kirkesamfund. Jesus sagde: „Snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ — Matt. 7:14.

Lever Jehovas vidner i dag virkelig op til forbilledet, hvad de ovennævnte eksempler kunne synes at antyde? Nedenstående ramme kan hjælpe dig til at finde ud af hvilken af de tusinder af sekter og trossamfund der svarer til det første kristne broderskab. Heri er nævnt nogle af de grundlæggende principper for broderskabet. Afgør selv hvem der passer på den beskrivelse som findes i Bibelen.

Hvad andre siger

Der er mange der bagtaler Jehovas vidner, sådan som Jesus sagde de ville gøre. Det er dog ikke alle der gør det. Lad os se hvordan nogle der ikke selv er Jehovas vidner, betragter dem.

I Moçambique har Jehovas vidner været ude for streng forfølgelse på grund af deres neutrale standpunkt i politiske spørgsmål. En katolsk nonne har i den forbindelse skrevet følgende i et portugisisk missionstidsskrift: „I øjeblikket [1978] er 25.000 Jehovas vidner fra Malawi og Moçambique indespærret sammen i de nye ’gulag’-lejre til omskoling [koncentrationslejre] der er blevet oprettet i [Moçambique]. . . . de fortjener vores fulde beundring. Hvor helt anderledes ville verden ikke blive hvis vi alle vågnede op en morgen, fast besluttede på aldrig mere at gribe til våben, uanset hvad det måtte koste eller af hvilken grund det måtte være, ligesom Jehovas vidner!“

Om vidnernes opførsel i almindelighed i Afrika har Londonavisen Daily Telegraph skrevet: „Jehovas vidner har i hele Afrika vist at de er sømmelige og ordentlige borgere der lever efter høje moralbegreber. . . . De løse forbindelser og den polygami som ellers kendetegner det afrikanske samfund er noget utænkeligt blandt vidnerne. Sekten indprenter gode vaner som sparsommelighed, punktlighed, ærlighed og lydighed.“

Professor Bryan Wilson ved universitetet i Oxford har været i Japan og dér studeret hvad han kalder „den senere tids hurtige vækst“ blandt Jehovas Vidner. Han skriver: „Vidnerne tilbyder praktisk vejledning på en masse områder . . . angående forhold i ægteskabet, moral, børneopdragelse og andre aktuelle spørgsmål.“ Han spurgte mange af de interviewede om hvad der først tiltalte dem hos Jehovas Vidner. Nogle af svarene lød: „Den venlighed Jehovas vidner viste.“ „Det at de var uskrømtede og fri for religiøs formalisme.“ „Jeg blev forbavset over at finde så ydmyge mennesker.“ „Jeg blev imponeret over den enhed der prægede organisationen.“ „Kærligheden og hjerteligheden blandt Jehovas Vidner.“

I Spanien skrev en journalist følgende i tidsskriftet Hoja del Lunes de Gijón efter at over 10.000 Jehovas vidner havde haft stævne dér i byen: „Det har gjort indtryk på mig at Jehovas vidner er så gode borgere, . . . Hvis Gijón en masse blev omvendt til Jehovas Vidners tro, ville det blive den reneste og mest velholdte by i verden.“

Da et af Jehovas Vidners store stævner blev afholdt i New Orleans, Louisiana, i USA skrev avisen States-Item: „Louisiana Superdome blev fyldt med broderskabets ånd da unge og gamle, sorte og hvide Jehovas vidner kom for i fem dage at være sammen og modtage undervisning. . . . racefordomme . . . er ikke noget problem for Vidnerne.“

Praktisk hjælp

For nogle få år siden lå to landsbyer i Mexico praktisk talt i krig med hinanden. De udkæmpede en blodig fejde på liv og død. Politiet kunne intet stille op. En familie begyndte imidlertid at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. Andre fulgte efter, og inden længe havde de fleste i landsbyen solgt deres våben og købt bibler i stedet for. Freden vendte tilbage til området. Det var en nutidig miniatureopfyldelse af den gamle profeti der lyder: „Deres sværd skal de smede til plovjern.“ — Det var en forsmag på hvad der vil finde sted på hele jorden under Guds rige. — Es. 2:2-4.

Dette er blot ét af de mange tilfælde der kunne nævnes hvor Jehovas vidner har ydet praktisk hjælp til folk med alle mulige problemer — drikkeri, stofmisbrug, depression, dårlige familieforhold og meget andet. Det gøres hovedsagelig ved bibelstudium samt oprigtig hjælp og opmuntring, og uden omkostninger for dem der modtager hjælpen.

Ikke „kun en drøm“

Jesus nævnte at man ville kunne kende det sande broderskab ’på dets frugter’. (Matt. 7:16) ’Frugterne’ viser at menneskenes sande broderskab ikke kun er en drøm, men derimod virkelighed her i vor tid.

I over 200 lande i hele verden kan Jehovas vidner finde sande brødre og søstre som kærligt vil byde dem velkommen — også selv om de ikke kender hinanden personligt på forhånd. Og når man tænker på alt det der er blevet gjort for at ødelægge dette broderskab, er det intet mindre end et nutidigt mirakel at det stadig trives i bedste velgående jorden over. Det skyldes Jehova Gud, hvis ’veje er højere end vore’. — Es. 55:9.

Det der synes umuligt finder virkelig sted. Det forbillede som Kristus og hans disciple satte, bliver virkelig fulgt i dag. Det bliver naturligvis ikke fulgt til fuldkommenhed, ligesom de første kristne heller ikke fulgte det til fuldkommenhed. Vi vil først opnå fuldkommenhed under Guds rige. Men det vi ser i dag er kernen i et brodersamfund der en dag vil opfylde hele jorden. — Es. 11:9; 2 Pet. 3:13.

Ja, de historiske kendsgerninger samt opfyldelsen af Bibelens krav og profetier viser hvor det sande broderskab findes. En socialrådgiver i København som har lagt mærke til den gode hjælp Jehovas vidner yder ældre mennesker, har således udtalt: „Når jeg somme tider har med præster at gøre bliver jeg meget skuffet. I har det eneste internationale broderskab i verden. Jeg beundrer jeres mod til at forkynde. Fortsæt det gode arbejde!“

Millioner af mennesker deler dette synspunkt. Forenede ser de frem til den tid hvor veerne over jorden snart vil være forbi, og hvor Gud vil udøse velsignelser over den nye orden her på jorden. Da vil alle der virkelig længes efter sandt broderskab opleve en fred, fremgang og lykke som man næppe kan forestille sig i dag. — Åb. 21:4.

[Fodnote]

[Ramme på side 13]

DE GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER FOR SANDT BRODERSKAB

Alle må . . .

. . . elske Jehova, den himmelske Fader, med hele deres hjerte, sjæl, sind og styrke (Mark. 12:29, 30)

. . . elske deres næste som sig selv (Matt. 22:39)

. . . være virkelige brødre og søstre; der bør ikke være nogen opdeling i præsteskab og lægfolk (Matt. 23:8, 9; 1 Pet. 5:2, 3)

. . . være fri for racefordomme (Apg. 10:34, 35; Åb. 7:9, 10)

. . . være ydmyge og sagtmodige, ikke stolte og formastelige (Sl. 37:9-11; Joh. 13:14, 15; Jak. 4:6, 10)

. . . være forenede, ikke splittede som kristenheden (Joh. 17:11, 21; 1 Kor. 1:10; Ef. 4:1-6)

. . . være neutrale hvad angår politik (Joh. 17:14; 18:36)

. . . være fri for nationalisme, og dog være lydige mod „kejseren“, undtagen når det er i modstrid med Guds lov (Matt. 22:21; Apg. 5:29)

. . . være ledet af Guds ord, Bibelen, og leve efter dens høje moralnormer (Joh. 17:17; 2 Tim. 3:14-17)

. . . underordne sig Kristus, jordens nye hersker (Matt. 7:24-27; Fil. 2:9-11)

. . . være trofaste vidner for Jehova, Kristus og Riget (Es. 43:10-12; Matt. 24:14; Apg. 1:8)

. . . være forberedt på modstand, forfølgelse, ja om nødvendigt døden (Matt. 5:11; 1 Pet. 5:8-10; Åb. 2:10)

LEVER DIN KIRKE OP TIL DETTE?

[Illustration på side 12]

Det sande broderskab findes i dag!

[Illustration på side 14]

Millioner jorden over lever i overensstemmelse med det sande broderskab