De unges vilkår i vor tid

DE UNGES vilkår? Hvad er der i vejen med dem? De fleste steder i verden har de unge vel aldrig haft det bedre end nu? Både ja og nej. I dag har de unge det måske bedre materielt end tidligere generationer, men de er også udsat for et usædvanligt pres. Statistikker over ungdomsforbrydelser og selvmord viser at penge ikke kan gøre vor tids unge lykkelige. Her følger nogle eksempler:

Mindre selvrespekt

Et hold forskere i Chicago foretog i 1960erne et rundspørge blandt 1331 teenagere, og igen blandt en lignende gruppe sidst i 1970erne og i 1980. Hvilken slutning kom de til? „I løbet af en periode på næsten 18 år er amerikanske teenageres opfattelse af sig selv afgjort blevet mindre positiv.“ Ifølge rundspørget er vor tids teenagere mere usikre end før og har en lavere etisk standard. Omkring en femtedel af dem siger at de for det meste er forvirrede og føler en indre tomhed, og at de hellere vil dø end blive ved med at leve.

Hvorfor denne forandring? Dette brev fra en 19-årig belyser en af de væsentligste årsager: „Som så mange andre unge i vor tid kommer jeg fra et opløst hjem,“ skriver Robert. „I vores familie skændtes og sloges vi altid. Der var meget lidt kærlighed, om overhovedet nogen. Enhver gik sine egne veje. Vi fik kun lidt vejledning fra vore forældre i den vanskelige pubertetsalder. Det var meget svært for mig. Jeg fik hverken ris eller ros, men bare kritik. Det fik mig til at føle at ingen elskede mig; jeg følte mig udenfor, såret, ulykkelig, og jeg var helt uforstående over for det der skete. Når jeg kom på afveje var der ingen til at retlede mig og hjælpe mig tilbage på vejen.“ Roberts situation er på ingen måde usædvanlig.

Skuffelser over de politiske forhold i verden har også berørt de unge. „Inderst inde tror jeg ikke at verden kan bestå fem eller ti år endnu,“ siger en ung gadekæmper fra Amsterdam. „Vi har nået det punkt hvor vi nægter at påtage os ansvaret for et system vi ikke kan godkende.“

Hvordan virker alt dette på unge i dag? Det giver dem først og fremmest en følelse af fremmedgørelse — en følelse af at ingen bekymrer sig om dem, at andre er ligeglade med om de lever eller dør. Dertil kan man føje en følelse af at verden ikke har nogen fremtid at byde på, og konsekvenserne bliver forfærdende.

Selvmordsepidemi

Denne følelse af fremmedgørelse og mangel på håb kommer måske allertydeligst til udtryk i de mange selvmord blandt unge. Det er ikke forbavsende at antallet af selvmord blandt unge i mange vestlige lande har været støt stigende. „Antallet af børn der truer med og som forsøger på at begå selvmord er vokset,“ siger dr. Cynthia Pfeffer, der er psykiater ved Cornell-universitetet i USA. „Af undersøgelser i 1960erne fremgik det at højst ti procent af de børn der blev sendt til ambulant behandling viste selvmordstendenser. I en undersøgelse jeg for nylig har foretaget, gik treogtredive procent af børnene med selvmordstanker.“

Selvmord er en af de almindeligste dødsårsager blandt amerikanske unge. I 1978 tog for eksempel 3500 unge mellem 20 og 24 år deres eget liv, mere end dobbelt så mange som 10 år tidligere. Men selv disse forfærdelige tal giver ikke det sande billede af de unges fortvivlelse. „Forholdet mellem selvmordsforsøg og gennemførte selvmord blandt unge er som halvtreds til et,“ skriver dr. Calvin Frederick fra National Institute of Mental Health i USA. Også i Danmark har selvmordstallene nået alarmerende højder; i 1979 var der således 1318 som tog deres eget liv, heraf 282 unge mellem 15 og 34.

Bølge af ungdomsforbrydelser

Ikke alle teenagere som føler sig tilovers og udenfor begår selvmord. Nogle begår mord i stedet. „Den mest morderiske gruppe amerikanere er i alderen fra 18 til 22,“ viser en undersøgelse der er foretaget for nylig. „Ifølge FBI [det amerikanske sikkerhedspoliti] tegnede de sig for 25 procent af alle arrestationer for mord.“ Fra andre lande kommer lignende beretninger — ungdomsbander i Brasilien, skolevold i Japan, ungdomskriminalitet i Indien.

Problemet består ikke blot i det antal forbrydelser der begås af unge i dag. Det virkelige problem er åndeligt. Som Gilbert Kelland, der er chef for Scotland Yard, siger: „De føler ingen skamfuldhed når de bliver pågrebet . . . Moralfølelsen er forsvundet.“

Der har altid været unge som begik forbrydelser. Men de plejede at vise anger når de blev pågrebet. Flere og flere af vor tids unge lovovertrædere synes imidlertid ikke at vide at der er noget forkert ved de forbrydelser de begår, og desuden er de ligeglade. Hvordan forklarer man ellers at to teenagere i Cleveland, USA, betalte en anden ung mand 60 dollars for at myrde deres fader, ’fordi han ikke ville lade dem gøre noget af det de gerne ville, som for eksempel ryge marihuana’? De efterlod deres faders lig på gulvet i hjemmet, tog hans kontokort og checkhæfte og drog på en 10-dages soldetur.

Ingen sans for værdier

Sædvanligvis er vidnesbyrdene om at vor tids unge vokser op uden virkelig sans for værdier, ikke så dramatiske. De fleste unge er jo trods alt ikke koldblodige mordere. Men selv blandt almindelige, skolesøgende unge i de velhavende forstæder ses en foruroligende forandring i forhold til deres modstykke for en generation siden. En pensioneret skolelærer der har skrevet om den nye generation, udtaler at i klassedrøftelser „giver eleverne hurtige svar, baseret på en rationalistisk livsanskuelse og klicheer som viser at de kun tænker lidt, kun har ringe respekt for menneskeliv . . . og er præget af en usund kynisme, mistillid og en intolerant indstilling til opfattelser, værdier og almindelige begreber“.

Hvor tragisk at lade en generation af unge vokse op med få idealer, ingen sans for det der er ædelt og godt — ikke engang for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert! Og dog er det dét der sker overalt i verden. „Der er blandt vor tids skoleungdom en fornemmelse af at de er passagerer på et synkende skib, et Titanic om man vil, kaldet De forenede Stater eller Verden,“ hed det i en undersøgelse der for nylig er blevet foretaget af Carnegie Council i forbindelse med unges højere uddannelse. „Vor tids fatalisme skaber en ånd af retfærdiggjort hedonisme [nydelsesfilosofi]. Flere og flere gymnasieelever hylder den tanke at hvis de er dømt til at sejle med Titanic, bør de i hvert fald . . . gøre det på første klasse, for de regner ikke med at der findes noget bedre.“

Hvis du er ung, synes du så at den ældre generation er for hurtig til at rette en anklagende finger mod dig? Hvilke grunde har unge i det hele taget til at sætte deres lid til denne tingenes ordning? Vor tids unge er vokset op i en generation med politiske skandaler. Hvorfor skulle de forsøge at forbedre en verden der synes håbløst korrupt? Når unge i de velstående lande har nydt et godt måltid mad, kan de lukke op for TV-nyhederne og se folk der er ved at dø af sult i fattige lande. De kan lytte til politikere som søger at retfærdiggøre at man bruger milliardbeløb til våben i stedet for til mad. Hvorfor skulle de unge støtte en verdensorden der prioriterer så forkert? Hvorfor skulle de fæste lid til en verden som synes mere og mere besluttet på at sprænge sig selv i luften?

Men lad os antage at verden kunne forandres. Lad os antage at truslen om en atomkrig, samt hungersnød og sygdom og politisk korruption, kunne fjernes. Ville livet ikke være langt mere meningsfuldt i en sådan verden? Jo, men det kan bare ikke lade sig gøre, hævder du måske. Historiens vidnesbyrd om menneskenes mange styreformer giver ganske rigtigt ikke grund til håb om en sådan verden, men hvad nu hvis en anden magt udvirkede denne forandring? Ville du der er ung, ikke være interesseret i en sådan verden?

[Illustration på side 4]

Selvmord er en af de almindeligste dødsårsager blandt unge